Serviceminded og ansvarsfuld piccolo/piccoline
Én med opstart hurtigst muligt og to med opstart i august 2026. Om stillingenDu bliver en vigtig del af Mazanti-Andersens serviceenhed og indgår i et team bestående af tre piccoloer/piccoliner. Sammen håndterer I daglige opgaver, der spænder fra praktiske opgaver til koordinerende servicefunktioner – alt sammen i tæt samarbejde med og med reference til vores receptionist og Facility & Service Manager.Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte: Kopi- og arkiveringsopgaver Afløsning i receptionen, herunder tage imod opkald samt byde gæster velkommen Håndtering af mødebooking, herunder opdækning og afrydning Håndtering af frokost (leveres udefra), herunder opdækning og afrydning mm.
Posthåndtering og byærinder Diverse ad hoc-opgaver Om digDu er smilende, proaktiv og imødekommende af natur. Du kan arbejde selvstændigt, og trives i en serviceenhed, hvor alle bidrager, så vi i fællesskab lykkes. Du er med på at løfte i fællesskab i et tempofyldt arbejdsmiljø, hvor kvalitet er i højsædet.Du er et udpræget ordensmenneske med sans for detaljer og en evne til at holde struktur og orden omkring dig. Vi forestiller os, at du holder sabbatår, hvor du har mulighed for at arbejde fuldtid 37 timer om ugen, med fleksible arbejdstider i tidsrummet kl.
08.00 – 18.00. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en anden servicestilling, men det er ikke et krav. Vi forventer, at du behersker engelsk i både skrift og tale, og at du ikke er bange for at smøge ærmerne op og være behjælpelig med stort som småt.Opstart forventes enten hurtigst muligt eller i begyndelsen af august 2026, og ansættelsen er som udgangspunkt tidsbegrænset med udløb i sommeren 2027.
Vi tilbyderVi tilbyder grundig oplæring i et alsidigt job med mulighed for at lære indgående om servicefaget samt om, hvordan hverdagen udspiller sig på et større advokatkontor. Vi har en uformel omgangstone og mødes til sociale aktiviteter som f.eks. fester, sport- og kulturarrangementer, firmature og meget mere.
Vi sætter en ære i at danne ramme for, at du bliver klædt godt på til din videre karriere efter dit sabbatår hos os. AnsøgEr jobbet noget for dig, så ansøg ved at følge linket herunder. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Facility & Service Manager Maria Eliasson på +45 3314 3536 eller mel@mazanti.dk. Vi behandler ansøgningerne løbende, indtil den rette kandidat er ansat.
Søg stillingen her Mazanti-Andersen er en skarpt specialiseret og kommercielt orienteret advokatvirksomhed. Vi er betroede rådgivere for dansk og internationalt erhvervsliv og er drevet ud fra en fælles ambition om at spille en instrumentel rolle i vores klienters succes.
Vores ca. 150 medarbejdere er fordelt på vores kontorer i København og Odense og er organiseret i fem strategiske faggrupper: Transaktioner, Fast Ejendom, Proces, Insolvens & Rekonstruktion og Corporate & Commercial. Lær os bedre at kende på Mazanti-Andersens Instagram @mazantiandersenadvokater og følg med på LinkedIn og få indblik i spændende nyheder fra os.