Udviklings-, kvalitets- og bæredygtighedskoordinator til Enhed for Mad og Drikke på Rigshospitalet
Vi søger en udviklings-, kvalitets- og bæredygtighedskoordinator med stærk faglighed inden for mad, måltider og bæredygtighed. Du bliver en central del af vores arbejde med at sikre høj kvalitet i patient- og personalemaden – med fokus på ernæring, økologi, madspildsreduktion og grøn omstilling.
Dine opgaver: Udvikle og implementere projekter inden for madkvalitet og grøn omstilling Være projektleder på udvikling af madkoncept til Rigshospitalets nye børnehospital Koordinere indsatser på tværs af køkkener og afdelinger Følge op, dokumentere og formidle resultater Deltage i netværk med øvrige offentlige interessenter Vi søger dig, der har: Ernæringsfaglig baggrund og erfaring fra offentlige køkkener, gerne hospitaler Uddannelse inden for madkvalitet og bæredygtighed Viden om bæredygtighed, fødevarekvalitet og projektledelse Stærke samarbejds- og kommunikationsevner Et stærkt netværk inden offentlig mad og grøn omstilling En struktureret og nysgerrig tilgang, hvor du skaber gode relationer og udvikling gennem samarbejde og netværk Vi tilbyder En meningsfuld rolle i Enhed for Mad og Drikke, hvor du får mulighed for at præge udviklingen af fremtidens bæredygtige måltider på Danmarks største hospital.
Om os: Rigshospitalets Centralkøkken på Blegdamsvej har ansvaret for at tilberede velsmagende og målrettet mad til ca. 800 patienter. Det er en stor, vigtig og kompleks opgave, hvor maden skal være både appetitvækkende og ernæringsrigtig. Vi arbejder målrettet mod øget brug af økologiske og bæredygtige råvarer og stræber hele tiden efter at forbedre vores praksis.EMD har i alt ca. 280 medarbejdere fordelt på to matrikler: Rigshospitalet Blegdamsvej og Rigshospitalet Glostrup. Vores medarbejdergruppe spænder bredt fra ernæringsassistentelever, slagtere, bagere, kokke, rengøringsassistenter til administrative medarbejdere som produktionsplanlæggere, økonomikonsulenter, vagtplanlæggere, kostkonsulenter, projektledere, indkøbere, diætister samt kvalitets- og fødevarekonsulenter.
Vi værdsætter tværfaglighed i opgaveløsningen og nyder godt af vores forskellige faglige og kulturelle baggrunde. Vi er stolte af at være en multikulturel afdeling med ansatte fra mange forskellige lande. Hos os er det vigtigt at kunne rumme og anerkende forskellighed.
EMD er én af fem enheder under Rigshospitalets Servicecenter. De øvrige fem enheder varetager opgaver inden for blandt andet rengøring, intern logistik, patienttransport, information/omstilling og patienthotel. Alle med stor betydning på tværs af hospitalet.
I Servicecentret lægger vi vægt på professionalisme i vores opgaveløsning og på at være en åben og imødekommende samarbejdspartner. Vi stræber efter at være i front, når det gælder kvalitet, nytænkning og effektivisering uden at gå på kompromis med medarbejdertrivsel.
Vi arbejder ud fra værdierne, trivsel, ansvarlighed, troværdighed samt professionalisme. Det er derfor helt naturligt, at du kan se dig selv i disse værdier og vil være med til at arbejde ud fra dem. Ansættelsesvilkår: Stillingen er på 37 timer pr.
uge med tiltrædelse 1. januar eller snarest derefter Arbejdstiden ligger i tidsrummet mellem kl. 08:00-16:00 Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til relevant overenskomst og dine kvalifikationer. Kontakt og ansøgning: Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionschef Andreas Hjalte Buchhave Jensen på tlf.
28960830 eller på e-mail: andreas.hjalte.buchhave.jensen@regionh.dk Ansøgning med CV og dokumentation for uddannelse sendes via linket i opslaget. Ansøgningsfrist: senest 24. november 2025. Samtaler afholdes løbende. Fakta Jobtype Køkkenpersonale Arbejdssted Rigshospitalet - Blegdamsvej Arbejdstid 37 timer Jobnummer 265310 Ansøgningsfrist 24-11-2025 Contact [Project.ContactPerson1.ProfileImage-] Andreas Hjalte Buchhave Jensen Funktionschef 28960930 [Project.ContactPerson2.ProfileImage-] [Project.ContactPerson3.ProfileImage-] [Project.ContactPerson4.ProfileImage-] Om at redde liv og øge livskvalitet.
Sammen med de andre hospitaler i Region Hovedstaden arbejder vi for at sikre vores patienter den bedst mulige behandling og sammenhæng i forløbet. På Rigshospitalet træder du ind på Danmarks største og højest specialiserede hospital, hvor vi leverer forskning i international klasse og behandler patienter med komplicerede og sjældne sygdomme.Vi stiller høje faglige og menneskelige krav og tilbyder til gengæld en god og spændende arbejdsplads, hvor der er plads til at udfolde dine kompetencer og ambitioner. Vil du være med til at tage ansvar og gøre en forskel? Fakta På Rigshospitalet er vi 12.000 medarbejdere, de fleste af os arbejder på Blegdamsvej og i Glostrup Vi har over 500 højt specialiserede funktioner, bl.a. transplantationer på lever-, lunge-, nyre- og hjerteområdet samt transplantation af knoglemarv i forbindelse med kræftbehandling Vi modtager og behandler patienter fra Danmark, Færøerne og Grønland Vi uddanner sundhedsprofessionelle til fremtidens sundhedsvæsen.