Seniorsergent til Nationalt Beredskab
Så er du måske vores nye kollega i Nationalt Beredskab. Om os Verden er i forandring og bl.a. sikkerhedspolitiske forskydninger og klimaforandringer vil have store konsekvenser for Danmark og danskernes hverdag i de kommende år. I Beredskabsstyrelsen arbejder vi for at sikre samfundets evne til at forebygge og modvirke kriser og katastrofer.
Vi er inde i en spændende udvikling, hvor vi skal håndtere nye og mere komplekse opgaver, og hvor vi sammen med både nationale og internationale partnere, skal bidrage til at sikre et trygt og robust Danmark. Nationalt Beredskab varetager det overordnede ansvar for Beredskabsstyrelsens nationale operative beredskab.
Nationalt Beredskab omfatter 2 sektioner, henholdsvis en Operationssektion og en Udviklingssektion. Vi tilbyder et spændende og udfordrende job, hvor du bliver en del af et hold, hvor alle har stærke faglige profiler og et fælles ønske om at præstere bedst muligt.
Det er en helt afgørende forudsætning for vores opgaveløsning, at der i høj grad er tale om en holdindsats, at vi har en god kemi og er drevet af fælles ansvarsfølelse. Sammen skaber vi rammerne for det operative beredskab og medvirker til udvikling af Beredskabsstyrelsen.
Om stillingen Vi søger en seniorsergent til Operationssektionen i Nationalt Beredskab, der er en del af Beredskabsstyrelsens Hovedkvarter i Birkerød. Opgaverne vil primært være understøttelse af Beredskabsstyrelsens operative opgaveløsning, herunder drift og udvikling af den centrale døgnvagt i Beredskabsstyrelsens Hovedkvarter.
Opgaverne stiller krav til din forståelse for processer og projekter samt dine evner til at opbygge relationer og kommunikere på tværs af faglige og opgavemæssige skel. Det konkrete stillingsindhold vil blive fastlagt på baggrund af dine konkrete kompetencer og udviklingsønsker.
Følgende udgør alene eksempler på mulige opgaver: Drift og udvikling af Beredskabsstyrelsens Centrale Døgnvagt, herunder vagtfunktion, operationscenter og IT understøttelse Planlægning af møder, øvelser og aktiviteter Koordination af udarbejdelse og revision af operative planer på tværs af styrelsens operative enheder.
Vagtplanlægning Tværgående ODIN controlling Sparringspartner for vagtassistenter i den centrale døgnvagt og bidrage til videndeling Evaluering og erfaringsopsamling Indgå i Beredskabsstyrelsens krisestyringsorganisation Koordinere eller deltage i projekter på tværs af styrelsen i samarbejde med de øvrige enheder samt andre myndigheder Samarbejde med Beredskabsstyrelsens eksterne samarbejdspartnere, herunder bl.a. Forsvaret, de kommunale redningsberedskaber, Politiet, Fødevarestyrelsen m.fl. Samarbejde på tværs af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs koncern I stillingen har du mulighed for at udvikle dig fagligt og være med til at udvikle Beredskabsstyrelsens operative beredskab.
Du vil være med til at skabe et tæt og konstruktivt samarbejde på tværs af de operative enheder. Om dig Du har gennemført Beredskabsstyrelsens sergentuddannelse eller tilsvarende og har bred erfaring fra redningsberedskabet og/eller Beredskabsstyrelsen.Herudover er det en forudsætning, at du har gennemført Militær Akademiuddannelse (MAU) eller har gennemført tilsvarende civil uddannelse. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra vagtcentralarbejde og/eller viden på IT- og kommunikationsområdet.
Såfremt du ikke allerede er udnævnt seniorsergent, eller har gennemført eks. MAU, er det en forudsætning at du gennemfører den nødvendige uddannelse. Som person forestiller vi os, at du: Er systematisk og har stor eksekveringskraft Kan arbejde i teams og trives med at støtte og coache kollegaer Kan lide at lede og har interesse for ledelse Kan tage initiativ og arbejde selvstændigt inden for givne rammer Er fleksibel - både når det gælder arbejdsopgaver og arbejdstid Går til alle opgaver – store som små – med en positiv indstilling Ansættelsesvilkår Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår.
Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Centralforeningen for Stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder, og tillæg af 6.januar 2025 indgået mellem Centralorganisationen af 2010, Centralforeningen for Stampersonel samt Finansministeriet. Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen, eller der vil blive udarbejdet en uddannelsesaftale, der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende.
Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Dit faste tjenestested vil være i Birkerød. Som ansat i Beredskabsstyrelsen er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Kontakt og ansøgning Du kan få yderligere oplysninger om stillingerne ved at kontakte Teamleder Claus Jakobsen på tlf. 40 90 38 07. Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Cecillia Christiansen, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CES@mil.dk. Ansøgningsfristen er den 5. februar 2026. Samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse 1. marts 2026 eller snarest herefter. Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes. I Beredskabsstyrelsen tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Fakta Application due05-02-2026 Start date01-03-2026 Work hours37 timer/uge Position category Position typeBeredskab WorkplaceNordsjælland Workplace Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.brs.dk/da/ Share/Print