Humanbiolog, molekylærbiolog, læge eller AC med anden relevant baggrund til Afdeling for Genomisk Medicin, Rigshospitalet

apartmentRegion Hovedstaden placeKøbenhavn calendar_month 
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger Humanbiolog, molekylærbiolog, læge eller AC med anden relevant baggrund til Afdeling for Genomisk Medicin, Rigshospitalet Ved Afdeling for Genomisk Medicin på Rigshospitalet er der to 2-årige barselsvikariater ledige i afdelingens svarsektion.
Stillingerne ønskes besat pr. 1. december 2025 eller snarest derefter. Afdeling for Genomisk Medicin er en del af Diagnostisk Center og arbejder med genetiske analyser af genomet og dets udtryk ved både arvelige og ikke-arvelige tilstande. Det Nationale Genom Centers WGS-laboratorium (WGS-Øst) er også en del af afdelingen.
Afdelingen er sammensat af tre sektioner: laboratorie-, bioinformatik- og svarsektionen. Personalet består af mere end 80 medarbejdere, herunder læger, molekylærbiologer, bioinformatikere, bioanalytikere, studerende og forskere. Laboratoriet er DANAK-akkrediteret og udfører årligt over 15.000 kliniske analyser. Som medarbejder i svarsektionen vil du få en central rolle i arbejdet med analyse, fortolkning og rapportering af genetiske data fra patienter.
Du vil være med til at udarbejde kliniske svar til de rekvirerende afdelinger og bidrage til at sikre høj kvalitet i afdelingens diagnostiske ydelser. Patienten er i centrum for vores arbejde, og vi lægger vægt på faglig grundighed, samarbejde og klinisk relevans i alt, hvad vi gør.
Vi søger en engageret medarbejder med en relevant akademisk baggrund, f.eks. som humanbiolog, molekylærbiolog, læge eller anden AC-uddannet med erfaring inden for området. Det er en fordel, at du har indsigt i NGS-data (Next Generation Sequencing) og erfaring med fortolkning af genetiske data og variantklassificering.
En Ph.d.-grad inden for et relevant fagområde vægtes højt. Vi lægger vægt på, at du har interesse for samarbejde på tværs af faggrupper og har lyst til at bidrage til afdelingens faglige udvikling. Dertil vægter vi at du trives i et miljø, hvor kvalitet, ansvarlighed og vidensdeling går hånd i hånd, og hvor arbejdet omkring patienten er det centrale omdrejningspunkt.
Vi tilbyder et spændende og udviklende fagligt miljø, hvor du bliver en del af et stærkt tværfagligt samarbejde mellem læger, molekylærbiologer, bioinformatikere og bioanalytikere. Du vil indgå i et engageret og kollegialt arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer både faglig kvalitet og trivsel højt.
Hos os får du gode muligheder for faglig fordybelse og kompetenceudvikling inden for genomisk medicin og genetisk sygdomsforståelse – i en afdeling, hvor ny viden, samarbejde og klinisk relevans går hånd i hånd. Stillingerne er 2-årige vikariater med mulighed for forlængelse eller fastansættelse.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst indenfor RegionH. Yderligere oplysninger kan fås hos overlæge Line Gutte Borgwardt (line.gutte.borgwardt@regionh.dk). Ansøgning inkl. CV og andre relevante oplysninger samt eksamensbevis/autorisation sendes via linket i opslaget.

Ansøgningsfrist: Fredag, den 21. november 2025 Tiltrædelse: 1.december 2025 eller snarest derefter Arbejdssted: Afdeling for Genomisk Medicin, Rigshospitalet Afdeling: Afdeling for Genomisk Medicin Beskæftigelsestype: 2-årigt vikariat Arbejdstid: Fuldtid Fakta Jobtype Læge Arbejdssted Rigshospitalet - Blegdamsvej Arbejdstid 37 Jobnummer 265039 Ansøgningsfrist 21-11-2025 Contact [Project.ContactPerson1.ProfileImage-] Caroline Maria Rossing Cheflæge 35453016 23604678 [Project.ContactPerson2.ProfileImage-] [Project.ContactPerson3.ProfileImage-] [Project.ContactPerson4.ProfileImage-] Om at redde liv og øge livskvalitet.

Sammen med de andre hospitaler i Region Hovedstaden arbejder vi for at sikre vores patienter den bedst mulige behandling og sammenhæng i forløbet. På Rigshospitalet træder du ind på Danmarks største og højest specialiserede hospital, hvor vi leverer forskning i international klasse og behandler patienter med komplicerede og sjældne sygdomme.

Vi stiller høje faglige og menneskelige krav og tilbyder til gengæld en god og spændende arbejdsplads, hvor der er plads til at udfolde dine kompetencer og ambitioner. Vil du være med til at tage ansvar og gøre en forskel? Fakta På Rigshospitalet er vi 12.000 medarbejdere, de fleste af os arbejder på Blegdamsvej og i Glostrup Vi har over 500 højt specialiserede funktioner, bl.a. transplantationer på lever-, lunge-, nyre- og hjerteområdet samt transplantation af knoglemarv i forbindelse med kræftbehandling Vi modtager og behandler patienter fra Danmark, Færøerne og Grønland Vi uddanner sundhedsprofessionelle til fremtidens sundhedsvæsen.

apartmentRegion HovedstadenplaceKøbenhavn
Afdelingen beskæftiger ca. 80 medarbejdere bestående af læger, molekylærbiologer, bioinformatikere, sekretærer, studerende og bioanalytikere. Om stillingen Som afdelingsledelsessekretær i Afdeling for Genomisk Medicin bliver du en central støtte...
apartmentRegion SjællandplaceKøge, 34 km fra København
til at arbejde tæt sammen med andre genetiske vejledere, speciallæger i klinisk genetik, sekretærer, og med adgang til sparring hos molekylærbiologer i centret. Der er faste konferencer, hvor du vil modtage råd og sparring. Centret flytter i starten af 2026...
apartmentRegion SjællandplaceKøge, 34 km fra København
multidisciplinært team bestående af læger, sygeplejersker, medicinstuderende, patologer, molekylærbiologer, data scientists, bioinformatikere og dataingeniører med både nationale og internationale samarbejder. Vores forskning centrerer sig om kirurgisk stressrespons...