Student Financial Controller – byg fundamentet for dit arbejdsliv
Vil du have praktisk erfaring med financial controlling og være omgivet af kolleger, der tager sig tid til din læring?
Så står vi klar til at hjælpe dig med at bygge bro mellem teori og praksis allerede i starten af dit studie. Desuden kan du se frem til:
- et studiejob på 8-15 timer om ugen – og med god mulighed for fleksibilitet, når først du er blevet lært op
- mulighed for at blive en del af en global koncern
- en hverdag, hvor alle føler sig hørt og set – og gerne deler et godt grin.
KENDA Europe – vi holder Europa i bevægelse
KENDA Europe er en del af en af verdens førende producenter og distributører af specialdæk samt dæk- og hjulløsninger til bl.a. biler og cykler.
I financeteamet møder du 4 dedikerede excelmagikere, der arbejder tæt sammen om at skabe stærke finansielle løsninger på tværs af KENDA Europe. På hele kontoret er der 14 kolleger med fagligheder inden for alt fra finance og IT til marketing og HR – og fordi vi ikke er flere, er der kort til beslutningerne.
{{
Fra dag 1 sørger vi for, at du får nogle arbejdsopgaver, der udvikler dig. Vi glæder os til, at du bliver en del af holdet og til at lære fra os.
Finance manager Marcus Bak, som du kommer til at referere til
}}
Få hands-on erfaring med financial controlling
Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores controller, bogholder og regnskabschef, som gerne deler ud af deres erfaringer, når vi sammen leverer løsninger på tværs af Europa.
Mere specifikt kommer du til at:
- opdatere og videreudvikle rapporteringsfiler, der hjælper os med at træffe vigtige økonomiske beslutninger
- få praktisk erfaring med bogføring og dermed indsigt i best practice inden for økonomistyring og regnskab
- udarbejde Standard Operating Procedures (SOP'er), som understøtter effektive og ensartede processer
- deltage i budgetprocessen, så du får indblik i de økonomiske prioriteringer, der former forretningens strategi
- løse diverse administrative ad hoc-opgaver – også de skæve, hvor du får mulighed for at tænke ud af boksen.
Du er i første halvdel af dit studie og har lyst til nye udfordringer
Du er ivrig efter at lære nyt, samtidig med at du holder snuden i sporet og leverer med sans for kvaliteten, også når opgaverne er mere rutineprægede. Desuden lægger du energi i at skabe et godt samarbejde, så du får mest muligt ud af dine kollegers forskellige kompetencer.
Vi forestiller os derudover, at du:
- har 3-4 år tilbage af dit studie inden for økonomi, HA eller lignende og ønsker at kombinere studiet med praktisk erfaring inden for Financial Controlling
- er stærk i Excel og har interesse for data, rapportering og digitalisering
- kommunikerer ubesværet på både dansk og engelsk i skrift og tale.
Klar til at udvikle dig i et studerelevant job?
Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Mathilde Winther Krarup på tlf. 7245 9603.
I rekrutteringsprocessen har vi brug for dit målrettede CV og gerne med en motiveret tekst i toppen, som du sender via ansøgningsknappen. Vi indkalder løbende til samtaler, så vent ikke for længe med at søge.
CV’er, der ikke er sendt via ansøgningsknappen, kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.
Vores jobannoncer bliver genoprykket, indtil stillingen tages offline - det må ikke forveksles med, at stillingen bliver genopslået.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.