Sekretær til Eltang Skole og Børnehave

apartmentKolding Kommune placeKolding calendar_month 
Arbejdssted: Eltang Skole og Børnehave
Arbejdstid: 23,33 timer/32,66 timer.

Stillingen vil kunne kombineres med 9,33 timer på Vamdrup Skole dvs. 4 dage på Eltang 23,33 timer og 1 dag på Vamdrup Skole 9,33. Den præsterede tid for stillingen er 25/35 timer over 42 uger grundet skoleferier.

Ansættelsestidspunkt: 1. maj 2026

Eltang Skole og Børnehave søger en sekretær til vores skole og børnehave. Vi er en ”Landsbyordning” med højt til loftet, fyldt med smil og et godt tværfagligt samarbejde, hvor der løftes i flok. Eltang Skole og Børnehave består af 140 dejlige børn fra 3 til 13 år.

Vi har en aktiv og positiv forældrekreds og 26 engagerede personaler, som gennem et tæt samarbejde er med til at skabe et godt og trygt arbejds- og læringsmiljø for alle omkring skolen og børnehaven.

Du får:

  • et afvekslende, udfordrende og udviklende job
  • dygtige, hjælpsomme og engagerede kolleger
  • sidemandsoplæring ved sekretærkorpset ved Kolding Kommune
  • en skole og børnehave med fokus på fællesskab, bæredygtighed og trivsel for alle
  • gode samarbejdsrelationer internt i huset og med eksterne samarbejdspartnere
  • et ledelsesteam bestående af leder, viceleder og afdelingsleder for børnehaven, som alle vil gøre det bedste for at støtte dig i dit job
  • netværksmøder med dine sekretærkolleger på tværs af skoler
  • et job med fleksibilitet og en pragmatisk tilgang til opgaveløsningerne
  • aktive og engagerede forældre
  • mulighed for en 4 dages arbejdsuge på Eltang dvs. en ugentlig fridag eller 5 dage kombineret med 1 dag på Vamdrup Skole
Hvad søges?

Vi søger en sekretær som har gode administrative kompetencer, herunder et godt overblik og evner at arbejde systematisk. Det vil være at foretrække, at du har kompetencer indenfor budget, kontering og økonomi. Du skal være fleksibel i opgaveløsningen og kunne skabe et positivt og konstruktivt samarbejde med såvel børn, forældre, kolleger og eksterne samarbejdspartnere.

Kvalifikationer:

Du er/har
  • nærværende og engageret både arbejdsmæssigt og relationelt
  • en relevant faglig baggrund og erfaring med sekretær- og administrative opgaver
  • selvstændig, samarbejdsvillig og fleksibel i forhold til opgaveløsninger
  • god til at kommunikere på skrift og mundtligt
  • kompetencer indenfor anvendelse af IT-værktøjer og administrative systemer
  • erfaring indenfor AULA, KMD-EDUCA, NemBørn, MU-elev, SD-løn, Acadre, Tellis, Officepakken vil være en fordel
  • optimistisk og humoristisk
Du vil
  • samarbejde omkring at fastholde et godt og trygt arbejds- og læringsmiljø
  • aktivt tage del i Eltang Skole og Børnehaves hverdag
  • se muligheder frem for begrænsninger
Hvad kan vi tilbyde?:
En arbejdsplads hvor vi er dygtige til at samarbejde på tværs af professioner og tager udgangspunkt i nedenstående værdier.
  • åbenhed
  • tradition og udvikling
  • design og innovation
  • fællesskab
  • hensyn
  • tillid

Løn: Efter gældende overenskomst og aftale

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:

Leder Peder Ottosen 21302475, mail: pedot@kolding.dk

Vi vil gerne opfordre alle ansøgere til at komme på besøg og indgå i en uformel snak forud for ansøgningen.

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Ansøg"

Ansøgningsfrist: Senest 22. marts

Ansættelsessamtaler: Forventes gennemført d. 25. marts fra kl. 16.00

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk

placeVejle, 25 km fra Kolding
hvor nærvær, omsorg og børnenes udvikling er i fokus. Om os Bøllen er en privat integreret skov- og idrætsinstitution med en vuggestue og børnehave afdeling, beliggende i naturskønne Randbøl. Både vuggestuen og børnehaven er meget ude, og vi arbejder...
apartmentKolding KommuneplaceSønder Bjert, 7 km fra Kolding
i en lille børnehave og en periode med ansvar for naturbussen? Så er du måske vores nye kollega i Firkløveret. Om Firkløveret Firkløveret er en integreret institution med ca. 140 børn i alderen 0–6 år, fordelt på tre matrikler: to i Sdr. Bjert og én i Sdr...
apartmentVejle KommuneplaceVejle, 25 km fra Kolding
Børnehuset ved Banen søger pædagog til både vuggestue og børnehave. Vil du være med til at skabe hverdage, der giver mening – for børn, forældre og kolleger? Og har du lyst til at arbejde et sted, hvor relationer, leg, faglighed og fællesskab...