Social- og sundhedsassistent til Plejehjemmet Symfonien, Hus 3 - Næstved Kommune

apartmentNæstved Kommune placeNæstved calendar_month 
Vil du være med til at skabe livskvalitet for borgere med demens og samtidig have kollegaer, der løfter i flok og sætter pris på hinanden?

Så er det måske dig, vi søger som ny social- og sundhedsassistent på Symfonien.

Hvem er vi?

Symfonien er et plejehjem med 2 huse og i alt 96 beboere, alle med en demensdiagnose. I Hus 3, hvor vi nu søger en SSA, bor 48 beboere fordelt på to etager.

Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret og personcentreret tilgang, hvor omsorg, faglighed og samarbejde går hånd i hånd. Vores hverdag er præget af tværfagligt samarbejde mellem SSA'er, SSH’er sygeplejersker, terapeuter, pædagoger og ufaglærte, alle med beboernes ønsker og livskvalitet i centrum.

Dine opgaver
  • sikre faglig kvalitet i plejen
  • varetage medicinhåndtering og dokumentation (Nexus)
  • indgå aktivt i beboernes daglige pleje og skabe trygge rammer for både beboere og pårørende
  • være rollemodel og sparringspartner for kollegaer, afløsere og elever.
Hvem leder vi efter?
  • du er uddannet social- og sundhedsassistent
  • du trives i tæt kontakt med borgere med demens og deres pårørende
  • du arbejder selvstændigt, men værdsætter fællesskab og tværfaglig sparring
  • du er ansvarsbevidst, mødestabil og god til at skabe struktur
  • du har lyst til at bidrage med både faglighed, humor og varme i hverdagen
Vi tilbyder
  • et hus hvor ikke to dage er ens
  • medindflydelse på din vagtplan, vi arbejder i blandede dag- og aftenvagter samt hver 2. weekend
  • grundig introduktion og mulighed for sparring på tværs af faggrupper
  • gode kollegaer, der prioriterer samarbejde, læring og trivsel højt
  • muligheden for at gøre en reel forskel for borgere med demens.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og FOA.

Tiltrædelse den 1. november 2025.

Arbejdstid pr. uge 37 timer.

Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte teamleder Carina Jacobsen på tlf. 2545 1743 eller teamleder Alek Rose på tlf. 2545 1418.

Ansøgningsfrist mandag den 29. september 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Næstved Kommune

Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads.
Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv.

Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.

placeVordingborg, 26 km fra Næstved
fantastiske team, glæder vi os til at byde dig velkommen. Stillingen: Aftenvagt 28 timer/uge. Mødetid 15:00 - 23:00. Rul 7/7 i Lige uger. Vores krav:  •  Social- og sundhedsassistent, Social- og sundhedshjælper.  •  Kørekort.  •  Straffeattest...
apartmentRegion SjællandplaceSlagelse, 32 km fra Næstved
Er du nysgerrig på det intensive speciale – og vil du være en del af et stærkt fællesskab? Vi søger social- og sundhedsassistenter til Intensiv Afsnit i Slagelse – både dig med erfaring og dig, der gerne vil lære nyt. Hos os får du mulighed...
apartmentKøge KommuneplaceKøge, 37 km fra Næstved
og social og sundhedsassistenter. Det er vigtigt, at du har gode samarbejdsevner i forhold til alle øvrige kollegaer som er ansat i øvrige vagtlag. Vi arbejder sammen omkring den enkelte beboer, hvor alle fagligheder er lige vigtige i samspillet. Vi sætter...