Pædagog
Udskriv Skalering Hjælper/Bruger E-mail Kodeord Forbliv logget ind Skriv venligst din e-mail og adgangskode Søg Ledige jobsLog ind Stilling: Pædagog Oprettet: 07-10-2025 Job start: Snarest muligt Annoncenr: 163387 JobId: 178282 Arbejdssted: 8600 Silkeborg Køn: MK Kort beskrivelse Vikar til leg, struktur og gode stunder med 10-årig i Silkeborg Jobbeskrivelse Vil du være den trygge voksen i weekenden for en dreng, der både elsker at bygge, stille spørgsmål og løbe stærkt?Om opgavenDu bliver vikar i en 6 måneders periode for en 10-årig dreng, der har brug for din ro, tydelighed og lyst til at være med i legen.
Han er fuld af fantasi og idéer, elsker at bygge, rode i jord, spille på computer og stille spørgsmål om alt det, han er nysgerrig på. Han vil gerne bruge sin krop – måske på skateboard, måske på en tur ud i det grønne.Drengen lever med autisme, ADHD og en lettere udviklingshæmning.Han har svært ved at fastholde koncentrationen og kan blive urolig og udadreagerende, især når han møder modstand. Han har brug for én, der er tæt på, holder overblikket og guider ham med tydelighed og tålmodighed – uden at kræve for meget ad gangen.Din vigtigste opgave er at skabe trygge rammer, hvor han kan være sig selv, finde ro og få gode oplevelser.
Du støtter ham i at være i gang – og i at lande igen. Opgaven indebærer også støtte ved toiletbesøg.Om digDu er enten uddannet pædagog eller har relevant erfaring fra lignende opgaver. Du har kendskab til at arbejde med børn med autisme og ved, hvordan man skaber struktur og tryghed i en 1:1-relation.Du kan arbejde selvstændigt og tager ansvar for opgaven.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med børn, der kan være udadreagerende, og som har behov for tæt guidning og tydelige voksne omkring sig.ArbejdstidStillingen er på 12 timer om måneden og fordeles mellem hverdage og weekender.
Hverdagsvagterne er på cirka 2 timer og ligger sidst på eftermiddagen, mens weekendvagterne er lidt længere. Du kan forvente én hverdagsvagt om ugen og én weekendvagt om måneden. Familien er fleksibel i planlægningen af timerne. Stillingen er et midlertidigt vikariat med opstart den 20.
oktober og en varighed på cirka seks måneder.Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene.
Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS.
Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega?Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme.
Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQVi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet.
Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.Læs mere om DUOS på www.duos.dk Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.
For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase Log ind hvis du allerede har en profil eller opret dig. OBS: Du vil blive viderestillet til Mit DUOS platformen. Log ind Opret profil Tilbage til Ledige jobs DUOS vægter høj faglighed og tæt dialog med borger og myndighed.
Vi er mennesker, der hjælper andre mennesker med handicap.FILITFlere sider:Log indOpret din profil som brugerFå vores nyhedsbrevTilmeld nyhedsbrev © 2017 duos.dk | Ellebjergvej 52 | 2450 København SV | T: 3634 7900 | E: duos@duos.dk | CVR: 25477154