To pædagoger til Junglehusets børnehave

apartmentHøje-Taastrup Kommune placeTaastrup calendar_month 

Kender du til, eller er du nysgerrig på NEST i dagtilbud, så kom med på rejsen, når vi i Junglehuset i 2026 deltager i udviklingsprojektet Stærke Børnefællesskaber.

Vær med til at skabe trygge og udviklende rammer for børnene i Junglehuset. Hos os handler det om at give børnene mulighed for at være nysgerrige og udforske verden gennem leg og bevægelse. I fællesskab løfter vi opgaven med at skabe et sted, hvor børn trives og udvikler sig – og det kræver, at vi som team arbejder tæt sammen og understøtter hinanden i praksis.

Vi tilbyder dig en spændende og dynamisk arbejdsplads, der altid er åben for nye idéer og ser frem mod nye måder at styrke vores pædagogiske praksis på. Med moderne faciliteter som et motorikrum og store udendørs legeområder, skaber vi rammerne for, at børnene kan udfolde sig fysisk og kreativt.

NEST som grundlag for pædagogikken. Junglehuset er én ud af to institutioner som deltager i Stærke Børnefællesskaber i 2026. I løbet af hele året vil vi deltage i en ekstraordinær indsats, som består af indsatspædagoger ugentlig på hver stue samt yderligere ressourcer tilført af PPR.

En integreret daginstitution med en god atmosfære. Vi er normeret til 66 børn, der er fordelt på to grupper i vuggestuen og to grupper i børnehaven. Vi er 15 dedikerede kolleger, der vægter faglighed og socialt samvær højt. Der er god stemning i huset, vi er jordnære, og der er plads til at grine sammen.

I Junglehuset er vi dedikerede til din faglige og personlige udvikling, og vi er gode til at skabe 'øve-rum', hvor du kan sparre med kollegaer og afprøve nye metoder i praksis. Du vil ikke stå alene med de svære opgaver – vi har en ressourcepædagog ansat, som støtter dig i både forældresamarbejdet og i håndteringen af de mere svære situationer.

Du ser samarbejde med både kolleger og forældre som afgørende for at lykkes med at opbygge et miljø, hvor børnene trives og vokser. For dig er mangfoldighed en ressource, som gør fællesskabet stærkere, og du evner at skabe læringsmiljøer gennem leg og strukturerede aktiviteter, der understøtter børnenes sociale, emotionelle og kognitive udvikling.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er uddannet pædagog
  • Har interesse og evner for at arbejde med børns sprogudvikling, og at du ser dette som en central del af dit arbejde
  • Er kendt med, eller nysgerrig på, implementering af NEST-pædagogik som grundlag for arbejdet
  • Er god til at skabe trygge og tillidsfulde relationer, så børnene føler sig set og hørt
  • Evner at tilpasse dig skiftende behov og grupper
  • Trives med at være en aktiv del af et team, hvor feedback og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen
  • Brænder for at gøre en forskel for de børn, som har det svært, og at du har mod på at arbejde målrettet med deres udvikling

Vi tager godt imod dig og du møder åbne, inkluderende kollegaer, der sørger for, at du får en god start. Du får en makker, der støtter dig i at komme godt ind i jobbet, opgaverne og huset.

Praktiske oplysninger

Jobbet er på 37 timer om ugen. Ansættelse pr. 1. maj 2026 med mulighed for tidligere opstart.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgningsfristen er mandag den 16. marts 2026

Vi holder løbende samtaler i uge 10 og 11.

Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og evt. andre relevante dokumenter sendes via kommunens rekrutteringssystem.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, vores dagligdag eller har lyst til at besøg os er du meget velkommen til at kontakte klyngeleder Lisbet Mathiesen på 20339010.

Vi glæder os til at høre fra dig.

apartmentRoskilde KommuneplaceViby, 21 km fra Taastrup
Børnehuset Blomstergården søger pædagog til vores børnehave Børnene i børnehaven søger en pædagog til leg, hygge, ture, aktiviteter og gode kram - måske er det dig? Blomstergården er et lille hyggeligt børnehus med 2 vuggestuer og 2 børnehavegrupper...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 19 km fra Taastrup
pædagogmedhjælper, der gerne er klar til at starte i vores fantastiske børnehave den 17. marts 2026 eller snarest muligt herefter. Vi leder efter dig, der ser de 3-6-årige som fantastiske små mennesker fulde af spænding og potentiale. Bliv en del af vores glade...
apartmentAllerød KommuneplaceLillerød, 25 km fra Taastrup
Jobagent Log indMin profilMin profil Lillerød Børnehus søger pædagogmedhjælpere til både vuggestue og børnehave Vi genopslår stillingerne, da vi ikke fandt det helt rette match i sidste...