Tjener til Admiral Hotel

apartmentAdmiral Hotel A/S placeKøbenhavn calendar_month 

Du serverer ikke bare mad og vin – du sætter tonen for aftenen. Hvis du ved, hvad det betyder at få gæster til at føle sig hjemme på få sekunder, så læs videre.

Vi søger en tjener på fuldtid til vores restaurant aye aye, som har lyst til at være en vigtig del af den oplevelse, vi tilbyder vores gæster. Du får ikke bare en stilling – du får en rolle, hvor du er med til at skabe de uforglemmelige øjeblikke, der definerer vores hotel.

Vi forestiller os, at du:

  • Forstår, at god service starter med at være til stede – både for gæster og kolleger.
  • Har erfaring som tjener – gerne fra restaurant, konference eller selskabsservering
  • Ved, hvad der skal til for at få en travl aften til at glide – og hvad der løfter oplevelsen fra god til mindeværdig.
  • Holder hovedet koldt og hjertet varmt.
  • Har kendskab til vin og gastronomi. Du behøver ikke være sommelier – men du har nysgerrighed og lyst til at lære mere.
  • Er en teamplayer. Hos os lykkes vi sammen.
  • Taler flydende engelsk, så du nemt kan kommunikere med både kollegaer og gæster.

Din hverdag.

Som tjener hos os får du en hverdag, der aldrig er den samme. Du serverer for både a la carte-gæster og større selskaber, og hver aften byder på nye udfordringer og muligheder – og det er netop det, der gør jobbet spændende. Derudover kommer din hverdag til at indeholde:

  • Præsentation af mad og drikke. Du guider gæsterne gennem smagene – og gør det med overskud og personlighed.
  • Et tæt samarbejde med køkken og bar. Når vi lykkes, er det fordi alle led spiller sammen. Her er kommunikation og flow altafgørende.
  • Bordopdækning, oprydning og events.
  • At skabe stemning. Du er en del af helhedsoplevelsen – og dit nærvær gør forskellen.

Vi tilbyder dig:

  • Et fuldtidsjob med ordnede forhold og overenskomst, herunder pensionsordning med en arbejdsgiverbetalt pension på 11% samt sundhedsforsikring.
  • En arbejdsplads, hvor fællesskab betyder noget – og hvor grin og sociale relationer dyrkes gennem mange medarbejderarrangementer.
  • Eksklusive medarbejderrabatter og 4 årlige overnatninger på Strawberries hoteller i hele Norden.

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning hurtigst muligt – vi afholder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig!

apartmentMASH PenthouseplaceKøbenhavn
Bliv tjener på toppen – MASH Penthouse søger nye kollegaer! Er du smilende af natur, har du styr på dine detaljer – og elsker du at give gæster en oplevelse, de vil huske? Så er det måske dig, vi mangler på holdet. MASH Penthouse...
check_circleNyt tilbud

Tjener til dansk køkken

apartmentChristianshavns FærgecaféplaceKøbenhavn
Tjener søges til Christianshavns Færgecafé Christianshavns Færgecafé er en restaurant med skumsprøjt i blodet – en del af Christianshavns historie i over 150 år. Vi serverer klassisk dansk mad med et twist, hjemmelavet snaps og god stemning lige...
apartmentSejlklubbernes Spisehus ApSplaceCharlottenlund, 11 km fra København
Brænder du for god service, har øje for detaljen og trives i et tempofyldt miljø? Så er du måske vores nye tjener! Om os Sejlklubbernes Spisehus er en veletableret restaurant med fokus på kvalitet, atmosfære og personlig betjening. Vi søger...