Socialpædagog søges til Bo og aktivitet handicap Bjerringbro

apartmentViborg Kommune placeBjerringbro calendar_month 
Vi søger engagerede socialpædagoger eller social- og sundhedsassister til faste stillinger med start hurtigst muligt.

Hvis du har erfaring inden for området og kan bidrage til det socialpædagogiske felt med fokus på udviklingshæmning, er dette en enestående mulighed for dig.

Om Botilbuddet Egehøj og Gudenåvej

Botilbuddet Egehøj og Gudenåvej er to døgndækket botilbud beliggende i et roligt boligområde i Bjerringbro, kun en kort gåtur fra centrum og indkøbsmuligheder.
Botilbuddet Gudenåvej består af 11 lejligheder fordelt på 2 separate etplansbygninger samt fællesarealer.
Botilbuddet Egehøj består af 11 lejligheder fordelt på2 etplansbygninger, samt fællesarealer, der giver mulighed for socialt samvær. Vi har lige udvidet med yderligere 11 lejligheder, hvilket bringer det samlede antal På Egehøj op på 22 lejligheder fordelt på 3 bygninger.

Borgergruppen er middel til svær retarderet og har brug for støtte og guidning i hverdagen.

Vi lægger vægt på, at hver beboer mødes med respekt og anerkendelse for egne ønsker og behov. Vi fokuserer på at give beboerne omsorg og tryghed i dagligdagen og på at sikre et positivt samarbejde med deres pårørende.

Vores pædagogiske tilgang

Vi arbejder ud fra en anerkendende, ressourcefokuseret og systematisk tilgang med afsæt i Viborg Kommunes værdier – Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab". KRAP (Kognitiv, Ressourceorienteret og Anerkendende Pædagogik), Neuropædagogik og LA2u er de gennemgående pædagogiske metoder.

Din profil
  • uddannet socialpædagog eller social- og sundhedsassistent
  • erfaring med målgruppen eller tilsvarende specialpædagogiske opgaver
  • anerkendende og ressourcefokuseret tilgang
  • bidrager til et positivt arbejdsmiljø
  • fortrolig med IT, gerne kendskab til IT-fagsystemet Nexus
  • ser muligheder frem for begrænsninger
  • struktureret og loyal overfor fælles beslutninger
Vi forventer, at du
  • har eller ønsker mere viden om KRAP, LA2u og Neuropædagogik.
  • har gode kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt
  • sætter borgerne i centrum
  • vægter selvbestemmelse og medbestemmelse
  • har gyldigt kørekort (B)
Arbejdstid

Du kan forvente dag- og aftenvagter, samt arbejde hver (2)3 weekend.

Yderligere oplysninger

Hvis du er interesseret i at blive en del af vores team og vil vide mere om stillingen, kontakt afdelingsleder Lene Søndergaard Carroll på telefon 87 87 79 64.

Løn og ansættelsesforhold
Efter gældende overenskomst.

Der vil ved ansættelse blive indhentet straffeattest.

apartmentFavrskov KommuneplaceHadsten, 25 km fra Bjerringbro
Er du frisk på nye udfordringer? Har du lyst til at være motiverende? Så er du måske vores nye kollega til træværkstedet i vores Montagegruppe. Lige nu søger vi en socialpædagog med ansvar for opgaver i værkstedet på Aktivitetscenter Elbæktoften...
apartmentRegion MidtjyllandplaceViborg, 18 km fra Bjerringbro
Jobagent Hjælpecenter Udenlandsk uddannede Evalueringsansættelse KBU-lignende forløb Log påMin profilMin profil Handlekraftige og ansvarsfulde socialpædagoger Er du i stand til at gøre...
apartmentSkanderborg KommuneplaceSkanderborg, 42 km fra Bjerringbro
Vil du være med til at give en ung kvinde en nænsom indflytning i Landsbyen Sølund - boenhed 42, et godt og betydningsfuldt liv, samt have et meningsfyldt arbejde hvor du har indflydelse og ansvar, har høj faglighed og lyst til kompetenceudvikling,...