Mennesker først - alt andet bagefter; Vikar DK A/S søger en personalekonsulent

apartmentVikar DK A/S placeHorsens calendar_month 

Vores vidunderlige personalekonsulent, Mette, har købt en enkeltbillet til Asien, og selvom vi ikke slipper hende med vores gode vilje, glæder vi os over, at hun tager ud på eventyr. Samtidig kommer vi endnu en gang til at gå ud af indeværende regnskabsår med rekordomsætning - og derfor søger vi endnu en kollega til vores kontor i Horsens.

Som personalekonsulent er din fornemmeste opgave at skabe tætte relationer til både vores vikarer og kunder. Du er tryllekunstneren, der ser udfordringer frem for problemer og får det umulige til at lykkes med en kombination af stædighed, arbejdsiver og optimisme.

Du er menneskekenderen, der som ekstrovert nyder den personlige interaktion med et konstant flow af mennesker - hver med deres egen historie, som mødes med empati og et smil. Og du er personen med let til grin, der ikke kan lade være med at tage ejerskab i dit arbejde, og som ikke blot kan have mange bolde i luften, men også ved præcis hvor de er, og hvornår de skal gribes, så alle bolde lander blødt.

Du bliver en del af et team med høj arbejdsmoral, stærk holdånd og en god stemning, hvor positiv energi altid er i fokus. I vikarbranchen kommer opgaverne ofte med kort deadline, og derfor er det vigtigt, at du kan skifte mellem opgaver uden at miste overblikket - og at du ser det som en fordel, at ingen dage ligner hinanden.

  • Og så trives du med at arbejde under devisen ”frihed under ansvar”, fordi vi ved, at de bedste resultater skabes, når du selv kan præge din arbejdsdag og dine opgaver. Hos os tæller kvalitet langt højere end kvantitet, og derfor anvender vi ikke KPI’er på individniveau, men vurderer vores succes ud fra de samlede resultater, vi skaber som team.

{{

”De sidste tre år har jeg været så heldig at være en del af VikarDK - en branche og arbejdsplads, der for mig har været utrolig givende, både fagligt og personligt.

Tæt kommunikation med både kunder og vikarer har spillet en afgørende rolle i at imødekomme alles behov og ønsker. At kunne hjælpe mennesker med at finde deres plads på arbejdsmarkedet, samtidig med at mærke, at kunden føler sig set og forstået, er netop det, der gør mit arbejde meningsfuldt.

Derudover er stemningen på kontoret noget helt særligt. Den er præget af varme og ægte interesse for hinanden, med plads til den enkelte - og ikke mindst masser af grin og fejring, når tingene lykkes.

Jeg siger ikke blot farvel til en arbejdsplads, men til et fællesskab, som har haft stor betydning for min hverdag. Det er uden tvivl noget af det, jeg har værdsat allermest, og som jeg vil komme til at savne fremover.”

Mette Groth, Personalekonsulent, Vikar DK A/S

}}

Dine arbejdsopgaver omfatter:

  • At finde de helt rigtige kandidater - gennem sociale medier, netværk og telefonscreening
  • At skrive skarpe jobopslag, både på dansk og engelsk
  • At møde kandidaterne til screening og interview - og sikre kvaliteten med referencekontrol
  • At skabe de perfekte match i vores ordrebooking, hvor vi prioriterer mennesker frem for tal
  • At være bindeleddet i den daglige dialog med kunder, kandidater og samarbejdspartnere
  • At holde vores systemer opdaterede og sikre, at alt kører gnidningsfrit
  • At stå for kontrakter og bekræftelser, så både kunder og kandidater er trygge fra start
  • At bidrage til teamets flow - og hjælpe, hvor der er brug for dig, når tempoet spidser til
  • Og med tiden; At arbejde med opsøgende salg i perioder - både relationssalg hos eksisterende kunder og kontakt til nye kunder

Kvalifikationer og kompetencer:

Erfaring fra branchen er et plus, men det vigtigste er, at du har solid erfaring med kundekontakt, kan levere et højt serviceniveau til både kunder og kandidater og trives i et miljø, hvor telefonen sjældent står stille.

Vikarbranchen er kendetegnet ved, at ingen dage ligner hinanden - her findes ikke et fast skema, hvor kl. 9.00 er lig med jobopslag og kl. 10.00 ordrebooking. Hverdagen er dynamisk og foranderlig, og derfor kræver jobbet både overblik, fleksibilitet og en høj stresstærskel i perioder.

Du er resultatorienteret, kan strukturere din egen arbejdsdag og har et naturligt højt energiniveau. Du er i løbende kontakt med mange kunder og kandidater i løbet af dagen, og det konstante menneskelige samspil skal give dig energi - ikke dræne dig.

Derudover er du 100% flydende i både dansk og engelsk i skrift og tale og kan interviewe kandidater på engelsk. IT falder dig let, og du er vant til at arbejde i Outlook og Microsoft Office. Du har gyldigt kørekort.

Og vigtigst af alt; Du er empatisk, smiler i telefonen, kan tale med alle og forstår, at vikarerne er rygraden i virksomheden - uden vikarer, intet firma. Det er en æressag for os, at alle bliver mødt ordentligt og med respekt.

Om os:

Vi blev etableret i 2011, vandt Børsen Gazeller i ’21 og ’22, ”Succesvirksomhed”-erhvervsprisen i både ’23 og ’24, og vi har vikarer i hele landet.

Vi har til huse i Horsens centrum, i nyrenoverede, lyse lokaler, og har en uformel omgangstone - og vi prioriterer altid at have plads til det hele menneske, god stemning og godt humør. Hver dag.

Praktiske oplysninger:

Arbejdstiden er baseret på 37 timer ugentligt fra kl. 8.00-16.00, men fleksibilitet er et ufravigeligt krav i spidsbelastningsperioder. Du vil blive en del af en vagttelefonordning, typisk en hverdagsaften om ugen og hver 5. weekend om måneden.

Løn efter kvalifikationer - og vi har naturligvis både pensionsordning, betalt sundhedsforsikring og 6. ferieuge.

Derudover tror vi på, at det er de mange små ting, der er med til at skabe en god arbejdsplads; Vi har frugtordning inkl. nødder og chokolade i løbet af dagen - og ikke mindst knaldgod kaffe. Hvert år får alle medarbejdere en julegave, der er personlig udvalgt til dem, vi fejrer milepæle og julefrokosten med manér, og vi gør os umage hver eneste dag - ikke kun overfor vikarer og kunder, men også i hverdagen internt på kontoret.

Tiltrædelse er senest 1. januar, men kan også være før for at have overlap.

Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter så snart, vi har fundet den rette person. Eventuelle spørgsmål kan rettes til undertegnede på 2182 8748.

Send dit CV + ansøgning til Adm. Direktør Dinah Just på dj@vikardk.dk.

apartmentAARHUS TECHplaceAarhus, 40 km fra Horsens
Vil du være med til at sikre, at vores personaleadministration er i top – både juridisk og menneskeligt? Vi søger en dygtig og struktureret personalekonsulent med stærke juridiske kompetencer til vores Økonomi- og personaleafdeling. Dine primære...
placeHorsens
Er du pålidelig, serviceorienteret og bor lokalt i Horsens eller Kolding? Palmgren Erhvervsrengøring Jylland ApS er et veletableret rengøringsselskab med base i Risskov, Aarhus. Vi specialiserer os i professionel erhvervsrengøring til virksomheder...
apartmentBurger King NSPplaceHorsens
BURGER KING er en af verdens største fastfoodvirksomheder. Og vi søger engagerede, motiverede og venlige medarbejdere. Vi søger medarbejder til at blive en del af vores team – uanset om du har tidligere erfaring eller om du søger dit første skridt ud...