Arbejdsmand/montør søges
Da vi har forrygende travlt søger vi endnu en arbejdsmand/montør til at levere varerne ud til vore kunder. Dit daglige arbejde vil bestå i at levere og montere hvidevarer. Dette indebærer en grundlæggende teknisk viden, god fysik samt et veludviklet servicegen.
Hvidevare Centret har eksisteret i 38 år i Vejle og er i dag en af Jyllands største hvidevareforretninger. Vi gør os alle umage for at give vores mange kunder den bedste købsoplevelse og bedste hvidevare-levering/montering.
Vi forventer du er:
- ansvarsfuld og serviceminded
- fleksibel
- løsnings- og kvalitetsorienteret
- kan arbejde selvstændigt
- kan yde en god kundebetjening
Har du:
- teknisk viden
- en god fysik
- et veludviklet servicegen
- overblik og ordensans
- kørekort
VI KAN TILBYDE DIG frihed under ansvar i et team af dynamiske og dygtige kollegaer. Gode stabile arbejdsforhold og ansættelsesvilkår. Et sundt og positivt arbejdsmiljø med mulighed for personlig og faglig vækst. Du har lørdagsfri. Vi tilbyder god løn og pensionsordning.
Stræber du efter at levere gode resultater og yde god kundeservice, er det måske dig vi mangler. Det gælder om, at alle vore kunder slutter deres handel af med os som en professionel og god oplevelse. Vi vil fremstå som det bedste på markedet.
Ansøgning sendes med CV på mail til info@hvidevarecentret.dk. Kontakt Jesper Hansen for yderligere information på 7582 3700.