Barselsvikar til HR Operations med ansvar for at forbedre og digitalisere HR processer

apartmentAtea A/S placeBallerup calendar_month 

Vil du tage ansvar for at optimere og forenkle HR‑processer i praksis og bruge digitalisering og nye værktøjer som AI til at gøre hverdagen lettere for ledere og medarbejdere?

Hos Atea søger vi en barselsvikar til et 1‑årigt barselsvikariat med ansvar for at forbedre og digitalisere HR‑processer med fokus på ledernes hverdag. Rollen er for dig, der trives i HRs maskinrum og som ikke nøjes med at drifte, men aktivt arbejder med at gøre processer mere enkle, brugervenlige og effektive i hverdagen.

Det her er ikke en klassisk administrativ HR‑rolle og heller ikke en HRBP‑rolle.

Det er en operativ HR Operations rolle, hvor du tager tydeligt ejerskab for løbende procesforbedringer – hele vejen fra idé til implementering og anvendelse.

Dine primære arbejdsopgaver

Du bliver en del af HR Operations og får ansvar for både den daglige HR‑drift og for at forbedre HR‑processer og arbejdsgange, hvor det giver reel værdi – særligt for ledere.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Gennemgå eksisterende HR‑processer og arbejdsgange med et kritisk og forbedringsorienteret blik
  • Identificere, prioritere og gennemføre konkrete forbedringer, der reducerer kompleksitet og tidsforbrug for ledere
  • Forenkle og ensarte arbejdsgange, så de er intuitive og lette at anvende i praksis – ikke kun korrekte i teorien
  • Tage ansvar for at digitalisere og effektivisere processer, hvor det skaber målbar effekt i ledernes hverdag, fx via AI, automatisering eller smartere brug af eksisterende systemer
  • Sikre at nye og optimerede processer bliver implementeret korrekt og faktisk anvendt af ledere og medarbejdere
  • Varetage daglig HR‑drift, herunder kontrakter, tillæg, HR‑materiale og kvalitetssikring
  • Samarbejde tæt med HR‑kolleger og relevante interessenter på tværs af organisationen

Du forventes ikke at drive store strategiske HR‑projekter. Til gengæld forventes det, at du tager fuldt ejerskab for procesforbedringer i HR Operations og følger dem helt til dørs.

Om dig

Du har erfaring med HR Operations og HR‑drift i praksis og motiveres af at få ting til at fungere bedre i den daglige brug.

Vi forestiller os, at du:

  • Har arbejdet med procesoptimering, effektivisering eller forenkling af arbejdsgange
  • Har erfaring med eller stærk interesse for digitalisering samt brug af AI eller automatisering i HR‑arbejdet
  • Tager ansvar og tør tage stilling til, hvordan HR‑processer bør se ud
  • Kan omsætte komplekse HR‑processer til enkle og brugervenlige løsninger for ledere
  • Arbejder struktureret med fokus på kvalitet, opfølgning og implementering
  • Er tryg ved at arbejde selvstændigt i et barselsvikariat
  • Erfaring med Copilot, automatisering, data og rapportering eller HR‑systemer er en fordel. Det vigtigste er dog, at du har mindset og handlekraft til at forbedre HR‑processer i praksis.

Vi lægger vægt på, at du i dit CV beskriver konkrete eksempler på:

  • hvordan du har optimeret, forenklet eller digitaliseret arbejdsgange
  • hvilket ansvar du har haft
  • hvilken effekt forbedringerne har skabt

Derfor skal du vælge Atea

Hos Atea bliver du en del af et nordisk IT‑konsulenthus, hvor vi tror på, at de bedste HR‑løsninger opstår, når teknologi, mennesker og forretning mødes i praksis. Sammen bygger vi Danmark med it.

Du får:

  • Et 1‑årigt barselsvikariat med høj grad af tillid og ansvar
  • Mulighed for at skabe synlige og mærkbare forbedringer i ledernes HR‑hverdag
  • Et stærkt HR‑fagligt miljø med gode samarbejdsrelationer
  • Fleksibilitet og fokus på trivsel i hverdagen

Ansættelsesform

Barselsvikariat (1 år)

Tiltrædelse

Senest den 1. august 2026

Arbejdssted

Ballerup

Ansøgningsfrist

Slut maj - Vær opmærksom på at vi løbende indkalder til samtale, og kan vælge at lukke rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat.

Kontakt

Er du interesseret i at høre mere om jobbet inden du sender ansøgningen, er du velkommen til at kontakte lotte.soes.pedersen@atea.dk

Vi bygger Danmark med it

Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes.

Med vores mere end 1400 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.

placeFarum, 9 km fra Ballerup
til kontor@farumlilleskole.dk (Emne: "Barselsvikar – Farum Lilleskole"). Der er ansøgningsfrist onsdag d. 28. maj 2026. Se mere på www.farumlilleskole.dk eller kontakt skoleleder Karina Larsen (kla@farumlilleskole.dk / tlf. 29 87 81 82)....
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 17 km fra Ballerup
institution med børn på 0-6 år. Vi har to vuggestuegrupper, hvor vi netop søger en barselsvikar til den ene stue, hvor du vil danne kollegaskab med en anden pædagog og en dygtig pædagogmedhjælper. Gennem de seneste år har vi arbejdet med forskellige faglige...
apartmentFuresø KommuneplaceVærløse, 6 km fra Ballerup
Ledige stillinger Jobagent Log indMin profilMin profil Barselsvikar til Lille Værløse Skole, afdeling Jonstrup – Er du vores nye kollega? Er du læreruddannet, eller er du studerende...