Konsulent til test af byggematerialer

apartmentTeknologisk Institut placeAarhus calendar_month 
Konsulent til test af byggematerialer Er du praktisk anlagt, trives med kundekontakt og har interesse for byggevarer og standarder? Så har vi en spændende stilling til dig i vores mekaniske laboratorium, hvor du får ansvaret for test og dokumentation af byggematerialer – fra første kundekontakt til færdig rapport.
Sæt dit præg på dokumentation af byggematerialer Du får en central rolle i vores arbejde med prøvning og dokumentation af byggematerialer – særligt plader, membraner, tage og isolering. Du bliver en del af et stort, veludstyret mekanisk laboratorium, der er Danmarks førende testcenter for byggekomponenter, hvor du er tæt på både materialerne, kunderne og de gældende byggevarestandarder.
I denne stilling får du ejerskab over hele processen – fra du tager imod kundens henvendelse, til du afleverer den færdige testrapport. Du udfører kommercielle prøvninger efter gældende byggevarestandarder og bidrager til, at producenter og andre aktører i byggebranchen kan dokumentere og markedsføre deres produkter korrekt.

Dine ansvarsområder vil bl.a. inkludere: Udførelse af laboratorietests på byggematerialer som gipsplader, cementbaserede byggeplader, fleksible membraner og isoleringsmaterialer – herunder tæthedsmålinger, klimaældning, dimensionsstabilitet, dynamisk lastpåvirkning og brudstyrketests Kundekontakt fra start til slut – du er kundens kontaktperson, og du håndterer også prisforhandling og relationsopbygning Udarbejdelse af testrapporter på dansk og engelsk i henhold til akkrediterede standarder Vi tilbyder dig Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø i sektionen Klimaskærm og byggekomponenter under Murværkscenteret.

Vi arbejder med laboratorietest, tilstandsvurderinger og rådgivning. Hos os kan du forvente: Stærk faglighed og læring i hverdagen. Du bliver oplært af erfarne kolleger, bl.a. i akkrediterede testmetoder Mulighed for faglig fordybelse i byggevarer, standarder og laboratorietest - og for at udvikle dig i retning af mere rådgivning, certificering eller standardisering Tæt samarbejde og uformel kultur i et dedikeret team, hvor vi hjælper hinanden og deler viden Et job med mening, hvor din indsats er med til at sikre kvalitet, sikkerhed og holdbarhed i byggeriet og dermed bidrager til et bedre byggeri og en bedre fremtid Din baggrund Der kan være flere veje ind i jobbet, men vi forestiller os, at du: er uddannet bygningskonstruktør, maskinmester eller ingeniør med en håndværksmæssig baggrund, fx som tømrer, snedker, murer eller lignende har erfaring fra byggevarer, produktion eller test – måske fra en producent af vinduer, facader eller andre byggekomponenter er vant til at arbejde efter standarder og krav, fx byggevarekontrol eller egenkontrol, og har lyst til at dykke ned i relevante byggevarestandarder kan læse og forstå tekniske standarder og omsætte dem til praktiske testforløb Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale på et niveau, hvor du kan kommunikere professionelt med kunder og udarbejde rapporter på begge sprog.

For at få succes i jobbet er det vigtigt, at du: er struktureret, punktlig og et ordensmenneske, der kan planlægge og gennemføre testforløb sikkert og systematisk trives med praktisk arbejde i laboratoriet og har sans for detaljer og kvalitet har lyst til kundekontakt og salg, hvor du både kan opbygge relationer, tale priser og skabe værdi for kunden tager ejerskab for opgaverne og følger dem helt til dørs – fra første kontakt til færdig rapport Du bliver en del af Teknologisk Institut Vi arbejder hver dag med teknologi, der gør en forskel.

Vi tror på, at teknologi forbedrer erhvervsliv, samfund og menneskers liv – teknologi for en bedre fremtid. Hos os får du mulighed for at udfordre dig fagligt i et miljø præget af stor faglig bredde og tværfaglige løsninger. Vi arbejder uvildigt og fortroligt med faglig integritet, og vi udforsker konstant nye teknologier og udvikler ny viden.
Som medarbejder får du rum til at udfolde dig og bidrage med dine idéer i et innovativt miljø, hvor din faglighed værdsættes. Læs mere om Teknologisk Institut som arbejdsplads på www.teknologisk.dk/job/ Kontakt Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte sektionsleder Mads Borregaard Hansen på tlf.
72201141. I perioden 23. december - 4. januar er Mads ikke tilgængelig grundet juleferie. Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV senest mandag den 12. januar 2026. På Teknologisk Institut er vores medarbejdere vores største ressource, og vi er altid på udkig efter nye kolleger, der er nytænkende og skaber værdi i et samarbejde.
Vi styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1000 kollegers faglige ekspertise inden for områder som produktion, materialer, miljøteknologi, energi, fødevarer og meget mere. Vi arbejder for at udvikle dansk erhvervsliv og gavne samfundet.
Derfor er det afgørende for os, at vi har innovative, samarbejdende og resultatorienterede medarbejdere, der har lyst til at gøre en forskel. Vores udstyr og laboratorier er i verdensklasse og med mange faglige kompetencer samlet ét sted, udvikler vi viden, teknologier, metoder og produkter, der virker i praksis, fordi vi tror på teknologi for en bedre fremtid.

Apply Application due12-01-2026 WorkplaceAarhus Homepagehttp://www.teknologisk.dk More vacant positions Follow us Share/Print Contact E-mail E-mail E-mail E-mail

apartmentØland-AiRFORCE A/SplaceHinnerup, 15 km fra Aarhus
vi en teknisk konsulent med speciale i passiv brandsikring og isolering, der kan rådgive vores kunder og være med til at udvikle markedet. Om jobbet Du får en central rolle i salget og rådgivningen af vores system-løsninger inden for passiv brandsikring...
apartmentRegion MidtjyllandplaceHorsens, 40 km fra Aarhus
Jobagent Hjælpecenter Udenlandsk uddannede Evalueringsansættelse KBU-lignende forløb Log påMin profilMin profil Konsulent til Økonomi og Planlægning, Regionshospitalet Horsens...
apartmentSyddjurs KommuneplaceEbeltoft, 29 km fra Aarhus
Ledige stillinger Om os Opret jobagent Log påMin profilMin profil Faglig stærk konsulent med fokus på Sundheds- og ældreområdet Faglig stærk konsulent med fokus på Sundheds...