Vi søger dygtige sygeplejersker til både vores børne- og voksenteam
Om os:
Hos ATLAS Psykiatrisk Klinik er vi engagerede i vores patienter, høj faglighed og godt samarbejde. Vores mission er at gøre en betydningsfuld forskel for dem, der har brug for vores hjælp.
Vi har en velindrettet privat klinik i Smilets by, hvorfor vi lige nu søger dygtige og engagerede sygeplejersker til både vores børne- og voksenteam.
Vi udreder og behandler primært børn, unge og voksne indenfor diagnosegrupperne ADHD/ADD, autisme, angst, depression, belastningsreaktioner og OCD, der er henvist via sundhedsforsikring.
Klinikken er centralt beliggende i Aarhus C – og dine kommende kollegaer er dygtige, erfarne speciallæger, psykologer og hjælpsomme lægesekretærer.
Klinikken er placeret i nyistandsatte lokaler, hvor vi ønsker at skabe et rart og trygt sted at være for både patienter og medarbejdere. Hos os kan du regne med høj faglighed og klare ambitioner om at skabe en høj tilfredshed og bedring hos vores patienter.Vi tilbyder et godt og lærerigt arbejdsmiljø, fælles frokost, ordentlig kafe og te, eget kontor, sundhedsforsikring, gode parkeringsforhold og Letbane-stop tæt på.
Dine opgaver:
- Samarbejde med vores speciallæger, psykologer og dine sygeplejerskekollegaer omkring behandlingen af vores patienter.
- Varetage opfølgning på den medicinske behandling, som lægerne har iværksat, oftest ADHD, depression og angstbehandling, med fokus på effekt, bivirkninger og patientens somatiske tilstand.
- Udredningsundersøgelser og psykoedukation efter kvalifikationer.
- Hvis du har særlige interesser og kompetencer, vil vi også gerne drøfte, hvordan disse kan bringes i spil i forhold til patienterne.
- Du vil få mange selvstændige opgaver, men bliver grundigt oplært, og det vil være daglig mulighed for konference og sparring i et tæt samarbejde med speciallægerne og dine sygeplejerske-kolleger.
Kvalifikationer:
- Erfaring med medicinsamtaler, psykoedukation og evt. udredning af psykiatriske patienter, gerne fra et ambulatorium, speciallægepraksis eller lignende.
- At du bidrager med høj faglighed og en åben og positiv tilgang til både patienterne og dine kollegaer.
- Evt. videreuddannelsesbehov drøftes konkret i forbindelse med ansættelse.
Praktisk:
Timeantal: 37 timer eller efter aftale.Ansøgningsfrist: Kvalificerede ansøgere indkaldes løbende til samtale.
Opstart: Snarest muligt
Lyder det som noget for dig (eller en, du kender)? Så send en ansøgning og et CV via QuickApply-knappen ”Ansøg”.
Adresse:
ATLAS Psykiatrisk KlinikAaboulevarden 31, 3. sal
8000 Aarhus C
Tlf. 7070 7141
Mail: atlas@atlasklinik.dk
Web: www.atlasklinik.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.