IT-projektleder med et Product Owner mindset til Koncern IT

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: IT og digitalisering
Ansøgningsfrist:
  1. 04.2026
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vi har fuld kraft på maskinerne i Infrastruktur og Cloud i Københavns Kommunes shared service provider, Koncern IT (KIT). I kontoret Cloud Services står vi over for nogle vigtige projekter på infrastrukturområdet, og dem kan vi rigtig godt bruge en hjælpende hånd med.

Vi er 32 kollegaer i kontoret med mange forskellige baggrunde og jobfunktioner, hvor vi referer direkte til kontorchefen.

Kontoret står tilsammen for størstedelen af Københavns Kommunes IT-infrastruktur, server (Windows, Linux), databaser, integrationsplatform og driften af vores Microsoft Azure Platform.

Opgaven som projektleder i Cloud Services

Som projektleder styrer du dine egne projekter, som foregår i rammen af KIT sammen med en lang række interessenter, for eksempel teknikere, eksterne leverandører og chefer. Du vil derfor være bindeled mellem teknik og forretning.

Der er derfor gode muligheder for bredt samarbejde på tværs af organisationen, både i og udenfor KIT.

De første projekter, du vil blive involveret i, er en analyse af vores nuværende virtualiseringsplatform og NIS2. Derudover vil der være flere store og små projekter og indsatser alt efter kompetencer og tid til rådighed.

Kontoret råder over dygtige tekniske kompetencer, og vi har fasttildelte udbudsjurister samt støtte ifm. udfærdigelse af notater og indstillinger, men vi har brug for hjælp til at få enderne til at mødes.

Der er flere muligheder for at indgå i faglige fællesskaber på tværs af organisationen, hvor det er muligt at hente viden og best practices i projektledelse, indtil du kommer godt på plads i rollen.

Om dig
Vi forestiller os, at du
  • Har nogen erfaring som projektleder og har indsigt i projektledelses rammeværker
  • Har kendskab til agile metoder og forståelse for den rolle en Product Owner og Product Manager udfylder
  • Har teknisk forståelse for digitalisering og IT, meget gerne på infrastrukturområdet
  • Har kendskab til ITIL-processerne og ved, hvordan man implementerer nye tiltag
  • Er proaktiv, arbejder struktureret og har et øje for indsatsers og projekters mål
  • Ikke er bleg for at inddrage din chef, når der er behov for det
Din uddannelsesmæssige baggrund lægges der ikke så meget vægt på, men det er vigtigt, at du er nysgerrig, kreativ og metodisk. Du fungerer godt sammen med mennesker med meget forskellige baggrunde, og du lægger vægt på at være med til at skabe og vedligeholde den gode stemning i løbet af arbejdsdagen.

Der er fart på tempoet, og vi nyder at have det sjovt, mens vi løser vores opgaver.

Om arbejdspladsen

Vi prioriterer at sikre en balance mellem arbejds- og privatliv. Vi har en god balance mellem at have det sjovt og at løse opgaverne ordentligt og til tiden.

Vi har dokumenteret høj arbejdsglæde, ikke mindst fordi
  • Vi har fokus på trivsel og lægger vægt på socialt samvær
  • Vi har fokus på en god omgangstone med plads til alle
  • Vi har gode muligheder for kompetenceudvikling
  • Vi vedligeholder et nysgerrigt fagligt miljø på tværs af kompetencer
  • Vi giver plads til autonomi i opgaveløsningen og prioriterer aktiv og synlig ledelse, der gør, at du kan folde dine projektledervinger ud og samtidig mærker ledelsesmæssig retning og opbakning
Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Stillingen er på 37 timer om ugen, og vi forestiller os, at du starter den 1. juni 2026 eller hurtigst muligt herefter.

Yderligere oplysninger

Hvis vi har fanget din interesse, så send os dit CV og en kortfattet ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvis du vil vide mere om stillingen og vores arbejde, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jan Bolton på 21 43 82 14 eller team lead Troels Nedergaard på 21 77 08 86.

Søg via linket senest fredag den 17. april 2026

Vi forventer at afholder samtaler i uge 17 og 18.

Om Koncern IT

Vi er KIT – Københavns Kommunes Koncern IT. Vi går på arbejde for at skabe en mærkbar forskel i Københavns Kommune. Vores mål er at gøre digitalisering enklere samt styrke grønnere og mere brugervenlige it-løsninger til gavn for hele København.

Hver dag leverer vi stabil og sikker it-drift til over 45.000 medarbejdere. Læs mere på www.koncernit.kk.dk.

apartmentRegion HovedstadenplaceKøbenhavn
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger Vi søger en erfaren IT-projektleder til MARY Eliza-beths Hospital (projektansættelse) Er du en erfaren og ambitiøs digital projektleder, der brænder...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
og Systemforvaltning, som er en del af digitaliseringsafdelingen. Vi er godt 20 medarbejdere fordelt på tre fagteams, som arbejder med IT-projektledelse, digitaliseringsindsatser, teknisk systemdrift og systemunderstøttelse af forretningsbehovene i forvaltningen...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Vi har en bred faglighed og spænder over systemejere, digitaliseringskonsulenter, IT-projektledere, GDPR-specialister og datakonsulenter. Du vil blive en del af vores systemejerteam, der består af otte tekniske systemejere. Vi er et travlt og engageret team...