Grafikere
Nordic Well Group søger to forskellige typer grafikere.
Vi har rygende travlt og søger derfor to kommercielt orienterede grafikere med forskellige profiler:
Tekststærk, kommerciel kommunikationsgrafiker (content creator)
Dit arbejdsmæssige omdrejningspunkt består af sælgende kommunikation, og så der det lige meget om mediet er en offline avisannonce, en folder, en bannerkampagne til Facebook, en video, du har optaget og som skal klippes i forskellige længer og formater – eller tekstbaserede kommercielle indsatser, hvor du skriver copy til hjemmesider, landingpages, native annoncering og produktbrochurer.Du kan lave alt fra A-Z og er ikke afhængig af andre for at kunne tænke en kampagne og eksekvere den fra idé til afleveret materiale hos medier eller trykkeri. Du er interesseret i at lære dine målgrupper at kende og kan lave markedsføring, der både spiller op ad en brandidentitet, og som lige så gerne undviger fra denne, når konteksten er vigtigere (native markedsføring).
- Du mestrer hele Adobe CC-pakken
- Du kan kan skrive flydende og sælgende copy
- Du er kreativ
- Du har strategisk indsigt og har forståelse for købmandsskab og følger dagligt op på resultaterne af dine markedsføringsmæssige tiltag
- Du trives i et entreprenant arbejdsmiljø, hvor der sparres dagligt med kolleger
- Du kan arbejde selvstændigt
Produktionsgrafiker (content assistance)
Du mestrer hele Adobe CC-pakken, har æstetisk sans, men forstår også, at forskellige grafiske udtryk i en kommerciel optik kan være vigtigere end en designmanual. Du arbejder både offline og online med annoncer, bannere, film, brochurer og foldere og er hurtig til at konvertere til forskellige formater.I udgangspunktet er stillingen en assisterende rolle, men med masser af muligheder for at sætte sit eget præg på markedsføringen.
Begge stillinger rummer en høj grad af selvstændighed i et internationalt arbejdsmiljø, hvor du selv er ansvarlig for at hente oversættelser hjem fra kolleger i andre lande.
Nordic Well Group sælger naturlige kosttilskud og vitaminer en stærk portefølje bestående af Wellvita, Mezina, Fitness Pharma, Silver Line, Salus, Bach, BestBuy, Prosan og Danisan. Nordic Well Group har en europæisk tilstedeværelse med salg til Danmark, Norge, Sverige, Finland, Holland og Belgien.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.