Serviceminded servicetekniker
Så er det måske dig, vi leder efter! Jobbet:EXHAUSTO søger en intern servicetekniker til kontoret i Langeskov på Fyn, der med reference til servicechefen får til opgave at yde rådgivning om virksomhedens systemer og produkter. EXHAUSTO er specialiseret inden for energieffektive, bæredygtige ventilationsløsninger, og kendt for deres produkter og knowhow både nationalt og internationalt.
Produktporteføljen sikrer sundhed og komfort gennem optimalt indeklima til kunder verden over. Dine primære arbejdsopgaver i stillingen: Rådgivning omkring styringer og ventilatorer/aggregater på installerede produkter Rådgivning omkring valg af reservedele Hjælp og rådgivning i forbindelse med opstart af nye anlæg Undervisning af kolleger og kunder på dine specialeområder Du vil indgå i et erfarent serviceteam på to interne serviceteknikere og tre eksterne serviceteknikere, der har til opgave at yde rådgivning og fejlfinde på EXHAUSTOs produktprogram.
Samarbejde, humor, frihed under ansvar og en uformel omgangstone vægtes højt i afdelingen. EXHAUSTO tilbyder:Du vil blive en del af en international virksomhed, der har fokus på stadig udvikling af eget produktprogram, og derfor vil du få stor mulighed for forsat faglig og personlig udvikling, samt erhverve dig ekspertviden på udvalgte dele af EXHAUSTOs produktprogram.Du vil få en hverdag, hvor to dage sjældent er ens. EXHAUSTO har en stærk medarbejderkultur, der bl.a. formes af sociale arrangementer og en aktiv personaleforening. Gagen inkluderer pension, fritvalg og sundhedsforsikring. Frokosten nydes i godt selskab med kollegaerne i den lækre kantine.
Mobiltelefon og bærbar PC stilles til rådighed. Vi forventer:At du har en el-teknisk baggrund som maskinmester, automatiktekniker, elektriker eller lignende, gerne kombineret med erfaring med ventilation. Vigtigst er du har erfaring med automatik og styringer.
Det vil være en fordel hvis du også har kendskab til køle-, varmepumpe- samt VVS-løsninger til ventilation.Du er en rutineret PC-bruger med flair og interesse for automatik og kommunikations løsninger. Det vil ligeledes være en fordel hvis du har erfaring i brugen af ERP-systemer f.eks. M3 eller SAP. Engelskkundskaber på samtaleniveau er en forudsætning i jobbet.
Din profil:Den ideelle servicetekniker er hjælpsom og imødekommende over for sin omverden og er villig til at gå den ekstra mil for at levere rådgivning i verdensklasse. Du har evnen til at omsætte komplekse tekniske problemstillinger til et letforståeligt sprog og formår dermed at skabe overblik og tryghed hos kunderne.
Du sætter altid kunden i centrum og ser dig selv som en naturlig del af et service- og salgsteam, hvor samarbejde og fælles engagement er nøglen til succes. Samtidig kan du identificere dig med EXHAUSTOs værdier om respekt, engagement og tillid og arbejder loyalt ud fra dette værdisæt i det daglige.
Om EXHAUSTO:EXHAUSTO A/S er en professionel leverandør og samarbejdspartner, når det gælder ventilationsløsninger. Virksomheden er en del af den familieejede ALDES-koncern. ALDES-koncernen blev grundlagt i 1925, og med hovedsæde i Vénissieux nær Lyon beskæftiger koncernen 1500 medarbejdere.
Hos EXHAUSTO stiller de høje krav til sig selv i alle henseender, så de fremstår som en kompetent producent, leverandør og samarbejdspartner. Denne del af organisationen er bestående af distriktschefer/projektsælgere, kunderådgivere og serviceteknikere.
De udfører professionel rådgivning om produkterne og systemløsningerne, der sikrer et godt indeklima primært inden for segmenterne – bolig-, skole- og kontorventilation. AnsøgningMatcher ovenstående dine kvalifikationer, hører vi meget gerne fra dig.
Send en ansøgning og CV via linket. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når rette match er fundet. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Rikke Vojer Kern på tlf. 70201512 alle hverdage. Vi glæder os til at høre fra dig. Bemærk, alle ansøgninger behandles fortroligt og med stor diskretion.
Med henvisning til reglerne omkring GDPR modtages ansøgninger kun via linket i stillingsannoncen. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os. Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat.
En fornyelse af et stillingsopslag er dermed ikke et udtryk for genopslag, men blot en automatisk fornyelse af annoncen. Progress is in the air PROGRESS IS IN THE AIRHos EXHAUSTO har frisk luft altid været drivkraften for vores handlinger og udvikling – præcis som det har været i hele Aldes koncernen tilbage fra grundlæggelsen i 1925.Vi arbejder med respekt, tillid og engagement for at opfylde vores mission om at skabe sundt indeklima, samtidig med at vi opfylder vores sociale og miljømæssige ansvar.
Vi ved at vores fælles energi forstærkes, når vi alle trækker i samme retning – i hele verden. Ansøg her Kontaktperson VKCONSULTING - Odense Lerchesgade 31 5000 Odense Danmark Syddanmark Rikke Vojer Kern Rekrutteringskonsulent 70201512 Virksomheden EXHAUSTO A/S Odensevej 76 5550 Langeskov Danmark Syddanmark EXHAUSTO A/S er professionel leverandør og samarbejdspartner indenfor ventilationsløsninger.Virksomheden udvikler og fremstiller produkter og systemer til komfortventilation. {"street":"Odensevej 76","city":"Langeskov","state":"Syddanmark","zip_code":"5550","country":"Danmark","latitude":"55.3754928","longitude":"10.5540592"} VKCONSULTING tilbyder Rekruttering, Search & Select, Test, Outplacement og Payrolling.
Vi er et dansk ejet vikar- og rekrutteringsbureau med erfaring i markedet siden 2003. Vi løser opgaver på alle organisatoriske niveauer, anvender effektive matchprocesser og tilbyder et bredt udbud af kompetencer. Med afsæt i vores kunders ønske og behov, er vores mål at sikre varige og succesfulde ansættelser.
Kontakt os gerne på tlf. 70201512.