Underviser søges til træning i varmt vand

apartmentOdense Kommune placeOdense calendar_month 

DOF Paarup Aftenskole søger en engageret underviser til varmtvandstræning i Odense.

Om undervisningen

Deltagerne er bevægelseshæmmede i forskellig grad, og undervisningen skal derfor tilpasses den enkeltes formåen.

Formålet er at styrke muskler, led og kredsløb på en skånsom og motiverende måde, hvor varme og vand giver mulighed for fri bevægelse og velvære.

Holdene varer 45 minutter og foregår i varmtvandsbassin.

Vi mangler i øjeblikket en underviser til: 7 hold tirsdag i Højme Svømmehal kl. 14.00 – 19.15

Der er desuden mulighed for at undervise på andre hold samt fungere som afløser ved behov.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en baggrund som f.eks.
  • Fysioterapeut
  • Ergoterapeut
  • Bevægelsesfaglig eller sundhedsprofessionel med erfaring i genoptræning, bassintræning el.lign.

Du kan også være studerende.

Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med voksne deltagere med forskellige fysiske udfordringer og kan skabe et trygt og motiverende træningsmiljø.

Kan du underviser i andre bevægelsesfag, kan vi også tilbyde mulighed for at undervise andre træningstyper og målgrupper.

Vi tilbyder
  • Et velfungerende og populært træningstilbud med faste hold
  • Samarbejde med et hjælpsomt kontor og underviser-kolleger
  • Vi står for alt det praktiske: lokaler, administration, tilmelding, betaling og markedsføring
  • Mulighed for kurser og efteruddannelse gennem Dansk Oplysnings Forbund
  • En arbejdsplads med fokus på faglighed, fordybelse og fællesskab

Vilkår

Undervisningen i aftenskolen følger folkeoplysningsloven, og lønnen følger det gældende løncirkulære.

Lønsatsen er pt. 320,32 kr. pr. lektion (45 min.)

Én undervisningslektion svarer til 1,6 arbejdstime – lønnen dækker dermed både undervisning, forberedelse, efterbehandling og evt. møder.

Undervisningen planlægges i samarbejde med kontoret, så der er fleksibilitet i forhold til tider og holdopbygning.

Interesseret?

Send en kort ansøgning og CV til info@paarupaftenskole.dk

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe på 66 13 00 82

apartmentUCL Erhvervsakademi & ProfessionshøjskoleplaceSvendborg, 40 km fra Odense
Del jobopslaget på Facebook (Åbner i et nyt vindue) Del jobopslaget på LinkedIn (Åbner i et nyt vindue) Underviser til Filmproduktionsledelse Brænder du for film, produktion og formidling? Har du erfaring fra branchen...
apartmentOdense KommuneplaceOdense
DOF Paarup Aftenskole søger en engageret underviser til at stå for træningshold i Odense C. Vi har gode og lyse lokaler, som skaber de perfekte rammer for træning, nærvær og fællesskab for forældre og børn. Om undervisningen Vi ønsker at tilbyde...
apartmentBanedanmarkplaceFredericia, 44 km fra Odense
Timelønnet trafikleder og underviser Til Trafik, Trafik Uddannelse, søger vi nu en timelønnet trafikleder med ansættelse i Fredericia. Du får en helt central position, da det er din indsats, der sørger for, at passagerer og Regionaltog kommer...