[ref. y54511920] Afdelingsleder til Tolstrups afdeling i Fredericia – nyoprettet lederstilling
Vi søger en afdelingsleder til vores veletablerede afdeling i Fredericia. I denne nyoprettede rolle får du både dit eget kundeansvar som driftsleder og det overordnede ansvar for hele afdelingen – herunder ledelsen af afdelingens øvrige driftsledere.
Vi leder efter en erfaren profil med brancheforståelse, dokumenteret ledererfaring, økonomisk indsigt og en tydelig, tillidsbaseret ledelsesstil, der skaber rammerne for, at både mennesker og projekter lykkes. Din rolle Som afdelingsleder får du en hverdag, hvor du både er med på banen og har overblikket fra sidelinjen.
Du støtter og sparrer med driftslederne, stiller de nysgerrige 360-graders spørgsmål og sikrer, at puslespillet med medarbejdere, maskiner og projekter går op. Du får ansvar for grøn pleje, anlægsprojekter og vintertjeneste – med opgaver inden for drift, planlægning, budgetstyring, salg og kundekontakt.
Og du står ikke alene: virksomhedens direktører og stabsfunktioner er tæt på, så du altid har støtte og sparring. Rollen kræver, at du kan delegere og udvikle – men også selv træde ind og tage ansvar på projekt- og kundeopgaver. Dine opgaver er blandt andet Daglig ledelse af både driftsledere og egne udførende medarbejdere Planlægning, styring og kvalitetssikring af projekter Kundekontakt, mersalg og sikring af høj kundetilfredshed Budget- og tidsplanstyring på både kunde- og afdelingsniveau Forankring af Tolstrups værdier og kultur på lokalt niveau Overholdelse af miljø-, sikkerheds- og kvalitetskrav Om dig Du har solid erfaring som driftsleder, entrepriseleder eller fra tilsvarende rolle – gerne fra anlægsgartnerbranchen eller en beslægtet branche – og er klar til at tage næste skridt.
Du er både struktureret og handlekraftig, og du trives i en rolle, hvor du selv er en aktiv del af driften samtidig med, at du leder og udvikler andre. Som leder motiverer du gennem støtte, sparring og tydelig retning – ikke ved at revolutionere alt på én gang.Du ved, at nysgerrighed, tillid og klare rammer er nøglen til gode resultater. Du er heller ikke bange for at tage de svære samtaler, når det er nødvendigt for at sikre trivsel og et sundt arbejdsmiljø. Du er en åben og social person, der møder andre i øjenhøjde og skaber stærke relationer til både medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.
Din tilgang er positiv og løsningsorienteret, og du formår at holde mange bolde i luften, uden at miste overblikket. Som afdelingsleder hos os får du mulighed for at sætte dit eget præg og være med dér, hvor beslutningerne bliver taget. Vi ser gerne, at du: Har solid erfaring med personaleledelse og drift Er vant til at arbejde med kunderelationer og sikre opfølgning fra tilbud til udførelse Har styr på MS Office-pakken og kan arbejde struktureret med administrative opgaver Har et rummeligt menneskesyn og formår at skabe psykologisk tryghed via åben dialog og involvering Balancerer virksomhedens behov med medarbejdernes trivsel og træffer beslutninger ud fra helheden Hos Tolstrup vægter vi en åben, tillidsbaseret og inkluderende ledelsesstil højt.
Du bliver en ambassadør for vores kultur – både internt og eksternt – og du bidrager naturligt med energi, overblik og engagement i hverdagen. Hvorfor Tolstrup? Hos os får du en uformel kultur med korte beslutningsveje, plads til humor og fokus på social ansvarlighed og grøn omstilling.Vi mener, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og vi vægter en rummelig og stolt arbejdsplads, hvor alle kan finde mening og glæde i deres indsats. Vi tilbyder firmabil, pension, sundhedsforsikring, IT-udstyr og løn efter kvalifikationer.
Ansøgning Kontakt Christoffer Lund på tlf. 23959638 eller Peter Lund på tlf. 24608663 for spørgsmål. Send din ansøgning og CV via linket – vi indkalder løbende til samtale og ansætter når vi har fundet det rette match. Tolstrup Tolstrup Allé 18 7000 Fredericia https://www.tolstrupanlaeg.dk/ {{viewJobApplyButtonText}} Closed for applications Already applied Already withdrawn Withdraw application finish application Work address: Tolstrup Allé 187000 Fredericia Linkedin Facebook X Send to a friend Print