Personlig Assistent til Christian Arnstedt
Få en central rolle tæt på beslutningsprocesser i det danske startup-miljø og et stærkt afsæt for en karriere inden for investering og iværksætteri. Som personlig assistent for Christian Arnstedt vil du arbejde direkte med en serieiværksætter og investor og få hands-on erfaring med drift, investeringer og forretningsudvikling.
Stillingen er krævende og egner sig til en kandidat, der arbejder selvstændigt, tager ansvar og trives med højt tempo og skiftende problemstillinger. Arbejdstiden er ca. 20 timer ugentligt med fleksibilitet i eksamensperioder.
DINE PRIMÆRE ANSVARSOMRÅDER- Administration og drift af en ejendomsportefølje (10 lejemål og 3 ferieboliger i Holbæk)
- Planlægning og koordinering af kalender, møder og rejser
- Dialog med lejere, samarbejdspartnere og medarbejdere, herunder håndtering af udfordringer og løbende opfølgning
- Assistere med udarbejdelse af dokumenter og research inden for bl.a. lejelov, selskabsforhold og transaktioner
- Vurderinger af investeringsmuligheder
- Udarbejdelse af powerpoint præsentationer til business cases m.m
- Markedsanalyser og research
- Praktiske og administrative opgaver
- Identificere og implementere tekniske eller operationelle forbedringer
- Læser på bachelorniveau på CBS eller lignende og har udvist et højt fagligt niveau, eller har erfaring som executive assistant for tidligere stillinger
- Kommunikerer flydende på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt
- Har kørekort
- Arbejder struktureret og har sans for detaljer
- Er proaktiv, løsningsorienteret og trives i en rolle med skiftende opgaver
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar uden behov for løbende sparring
- Har stor interesse for brugen af AI-værktøjer, og har erfaring med dem
- Tæt samarbejde med en erfaren iværksætter og investor
- Indsigt i investeringer, forretningsdrift og startup-økosystemet
- Mulighed for hurtigt at få ansvar og arbejde selvstændigt med egne opgaver
- En stejl læringskurve i et uformelt og ambitiøst miljø
Arbejdspladsen er primært på kontoret i Telia Parken, Øster Allé 48, med enkelte arbejdsdage i Holbæk samt rejseaktivitet i Danmark.
Ansøgningsfrist: 22. april
Samtaler afholdes løbende. Vi glæder os til at høre fra dig!