Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter til dagvagt i Den Sociale Hjemmepleje

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pleje og sundhed
Ansøgningsfrist:
  1. 01.2026
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vil du gøre en forskel for Københavns mest udsatte borgere? Ønsker du et job, hvor du hver dag kan mærke, at du skaber stabilitet, håb og udvikling for mennesker, der har allermest brug for det? Så bliv en del af Den Sociale Hjemmepleje i Københavns Kommune.

Den Sociale Hjemmepleje søger social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter til dagvagt.

Hvem er vi?

Vi arbejder med borgere mellem 18 og 65 år, som ofte har komplekse psykiske, fysiske og sociale udfordringer – nogle også med misbrug. Borgerne har brug for stabilitet, kontinuitet og sammenhæng i den hjælp, de får.

Derfor arbejder Den Sociale Hjemmepleje i faste tværfaglige teams, som sikrer, at borgerne møder de samme medarbejdere og får en helhedsorienteret og sammenhængende indsats.

Som medarbejder bliver du en del af et miljø, hvor
  • du samarbejder tæt med de samme kolleger om de samme borgere
  • forskellige fagligheder bringes i spil i hverdagen
  • sparring og fælles ansvar er en naturlig del af arbejdet
  • du får overblik og støtte i dit team

Hvordan arbejder vi i hverdagen? – fælles retning og overblik

Der holdes daglige tavlemøder og ugentlige tværfaglige møder om teamets borgere, hvor borgerens behov for hjælp og udfordringer drøftes og planlægges.

På vores store skærm gennemgår vi dagens borgere og indsatser, så vi sammen kan vende
  • ændringer i borgernes behov
  • hvad, der skal justeres
  • hvem, der gør hvad
  • observationer fra gårsdagens arbejde

Det giver både fælles retning, klar prioritering og et stærkt samarbejde i teamet.

Sygeplejen som en naturlig del af teamet

Sygeplejen og visitator er en integreret og fast del af vores tværfaglige teams. Det betyder, at du hver dag har mulighed for at sparre tæt.

Du får adgang til opdateret faglig viden og bliver klædt på til at håndtere komplekse situationer med støtte.

Derfor skal du vælge os – du får
  • et meningsfuldt job, hvor du gør en tydelig forskel
  • faste teams – stabilitet for borgerne og stærkt sammenhold for dig
  • tværfagligt samarbejde med både SOSU’er og sygeplejersker
  • daglige tavlemøder, der giver struktur og overblik
  • fokus på trivsel, nærvær og arbejdsglæde
  • grundig introduktion og mentorordning
  • gode muligheder for faglig udvikling
Vi søger dig, som er
  • uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent eller dig, som har erfaring med området og målgruppen
  • tryg ved at arbejde med borgere med psykiske og sociale udfordringer
  • rolig, empatisk og løsningsorienteret
  • i stand til at cykle i dit arbejde
  • god til at samarbejde og dele viden
Ansættelsesvilkår

Løn og vilkår følger gældende FOA-overenskomst, og der indhentes straffe- og børneattest samt referencer.

Stillingerne er placeret i Center Syd på Enghavevej 82C, 2. sal. Arbejdstiden er dagvagt fra kl. 7.30-15.30 med arbejde hver 4. weekend.

Tiltrædelse er den 1. marts 2026 eller snarest muligt.

Vil du vide mere?

Kontakt os gerne for en uforpligtende snak om jobbet og hverdagen i Den Sociale Hjemmepleje Center Syd Enghavevej. Ring til enhedsleder Charlotte Solveig Bøttger på 20 21 38 86 eller Camilla Lindhard Pedersen på 21 44 21 52.

Søg via linket senest tirsdag den 20. januar 2026

Vi afholder samtaler den 26. januar 2026.

business_centerHøj løn

Social og Sundhedsassistent

apartmentHørsholm KommuneplaceHørsholm, 26 km fra København
Social og Sundhedsassistent Vil du arbejde et sted, hvor faglighed og hjerte går hånd i hånd? Social- og sundhedsassistent til Plejecenteret Sophielund Forestil dig en arbejdsplads, hvor der er tid til både mennesker og faglighed. Hvor relationer...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
om det gode og det svære. Derfor er det vigtigt, at vi respekterer hinanden. Du vil indgå i samarbejde med social- og sundhedsassistenter, socialrådgivere, sygeplejersker og pædagoger. Derudover har vi samarbejde med eksterne myndigheder og sagsbehandlere...
thumb_up_altAnbefalede

Social- og sundhedsassistent

apartmentLions Park SøllerødplaceBirkerød, 24 km fra København
Har du et varmt hjerte i brystkassen, er uddannet Social- og sundhedsassistent, møder du udfordringer med faglighed og godt humør? Er du dygtig, engageret og en god kollega og vil du anvende og udvikle din faglige viden, så vil du få stor mulighed...