Barselsvikar - ernæringsassistent til køkkenet Lindegården Plejecenter

apartmentHerning Kommune placeHerning calendar_month 

Kan du formidle din madglæde i vores køkken, så vores beboere kan smage det?

… så er du måske den barselsvikar for ernæringsassistent vi leder efter til vores køkken på Plejecenter Lindegården i Herning.

Du bliver en del af et køkkenteam på 6 faste medarbejdere og 2 elever. Sammen sikrer vi, at de daglige opgaver løses med høj faglighed og med fokus på de beboere, vi skal lave mad til.

Dine vigtigste opgave bliver planlægning og produktion af døgnkost. Vi drømmer om, at du er engageret og servicemindet og at du vil være med til at understøtte en positiv og effektiv stemning i køkkenet. Produktionen af døgnforplejningen foregår i plejecentrets produktionskøkken, i døgnforplejningen indgår morgenmad, bagning, håndmadder, frokostretter og varm middagsmad med to retter.

Og så har vi selvfølgelig alle vores årlige fester og mærkedage, som vi også er en del af.

Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads med udviklingsmuligheder og gode kollegaer. Da vi uddanner elever, er det vigtigt, at du har lyst og mod på at kommunikere og formidle på en god måde. Vi tager nemlig alle et medansvar for at gøre vores elever så dygtige som muligt.

Arbejdstid

Vi søger en kollega 37 timer ugentligt men er flexible omkring ønske om færre timer. Vi arbejder selvtilrettelæggende og efter en fast grundplan, som også indeholder weekendvagter. Er du på 37 timer arbejder du hver anden weekend. Er du på fx 34 timer er der weekendvagt ca.

hver tredje weekend. Den normale arbejdstid ligger ml. 07.00 og 14.00.

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor vi
  • er en del af plejecentrets organisation og derfor arbejder tværfagligt sammen med vores kollegaer i plejen og andre funktioner på plejecentret
  • arbejder efter FN’s verdensmål og hele tiden søger at implementere ”nye råvarer” – fx ærter og bælgfrugter
  • uddanner ernæringsassistent og alle bidrager til, at de har så godt et uddannelsesmiljø som muligt. alle tager ansvar for vores elever.
Du ….
  • er uddannet ernæringsassistent eller har en lignende køkkenfaglig baggrund
  • har muligvis erfaring fra tidligere med produktion til døgn forplejning, samt produktion af diæter
  • formår at kommunikere og formidle på en god og konstruktiv måde
  • er åben for forandring og samarbejde – og prioriterer samtidig et godt arbejdsmiljø.
  • vil tage medansvar for uddannelse af nye ernæringsassistenter.
Det praktiske
  • Barselsvikariatet er fra den 1. september 2026 – 31. januar 2027
  • Ansøgningsfrist den 6. juli – du søger via Herning Kommunes hjemmeside
  • Vi afholder samtaler løbende
  • Løn efter gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere

Så kontakt Centerleder Eva Østergaard på telefon 21 67 14 21 eller Kostfaglig koordinator Lea Christensen på telefon 93 59 49 35.

I Herning Kommune lægger vi vægt på ligestilling og diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse.
Vi følger principperne for løngennemsigtighed, og du kan finde oplysninger om lønniveauet i Herning Kommune via dette link: KRL. Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med GDPR og modtager derfor kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem.

Klik på SØG STILLINGEN øverst for at søge denne stilling.

apartmentHedensted KommuneplaceTørring, 45 km fra Herning
ernæringsassistent i køkkenet på Nederbylund Plejehjem i Tørring. Om jobbet og opgaverne Nederbylund er hjem for 30 beboere, hvor maden og måltiderne spiller en afgørende rolle for livskvaliteten. Sammen med tre erfarne kollegaer bliver du en del af et engageret...
apartmentIndkøbsforeningen for frie kostskoler - SkoleindkøbplaceHerning
ligger primært i dagtimerne – men aften- og weekendarbejde forekommer. Vi forestiller os, at du  •  er uddannet kok, ernæringsassistent eller køkkenleder  •  har sans for det gode håndværk og sætter pris på gode råvarer  •  er nysgerrig, kreativ og fagligt...
apartmentRegion MidtjyllandplaceSilkeborg, 35 km fra Herning
maden til individuelle behov, herunder specialkost og diæter, og samtidig sikre høj hygiejnestandard, rengøring og egenkontrol. Du vil også deltage i relevante møder, kurser og faglige aktiviteter.Vi søger en kollega der: Er uddannet ernæringsassistent...