Collections Manager
Vi tilbyder en stilling med udfordringer, der udspiller sig i et veletableret team i et globalt setup, og som vil gavne din udvikling. Et job i en global kontekst Bunker Holding er den største virksomhed i det danske, familieejede United Shipping & Trading Company (USTC) og er verdensførende inden for bunkerhandel.
I Bunker Holding Collections håndterer vi indsamling af betalinger på tværs af hele Bunker Holding Group. Vi varetager en central rolle i organisationen med daglig kontakt til mange interessenter i hele verden. Vi sætter en dyd i at håndtere al inddrivelse af gældsbetalinger gennem dybdegående, analyserende arbejde, samt en løbende dialog med vores kunder.
Vores hovedaktiviteter inkluderer monitorering af forfaldne fakturaer, inddrivelse af gæld, forhandling af betalingsaftaler og vurdering af risici. Du vil arbejde fra vores kontor i Aalborg, hvor du bliver en del af et engageret team af professionelle gældsindrivelsesspecialister.
Du vil få en grundig introduktion til virksomheden og arbejdsopgaverne indenfor de første seks måneder af din ansættelse. Du vil samtidig blive en del af et engageret og veletableret team, der værdsætter udvikling og god arbejdsatmosfære. Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder bliver at: Inddrive og følge op på betalinger fra kunder Skabe relationer til Bunker Traders indenfor dine tildelte afdelinger rundt omkring i verden med dét formål at være deres talerør og specialist ved inddrivelse af gæld, kreditrelaterede problemstillinger, samt anvendelse af international søret i forbindelse med skibsarrester, retssager, m.v. Række ud til kunder med henblik på gældsinddrivelse, forhandling af betalingsfrister, indgåelse af aftaler og garantier, samt opsætte tilbagebetalingsplaner for kunderne Have overblik over og følge op på forfaldne fakturaer globalt.
Samarbejde med advokater og maritime jurister rundt omkring i verden vedrørende gældsinddrivelse Agere rollemodel og konstruktivt dele egne kompetencer om kreditrisici og løbende erfaringer på tværs af enheder med formålet at udvikle kompetencerne hos vores salgsafdelinger Bidrage engageret til en effektiv risikovurderingsproces med henblik på at nedbringe omkostninger og reducere risici for Bunker Holding.Rejseaktivitet kan forventes ”Stillingen som Collections Manager hos Bunker Holding har givet mig en dybdegående forretningsforståelse, hvor jeg har lært at excellere i afvejningen af kommercielle hensyn i forhold til juridiske betragtninger.
Stillingen besidder et stort internationalt aspekt, hvilket skaber en spændende hverdag; man oplever hurtigt at have kontakter i hele verden, hvor der er rig mulighed for at aflægge visits. Man lærer kunsten i networking og kommunikation, hvilket i høj grad har gavnet mig på både et personligt og professionelt plan,” udtaler Collections Manager, Katharina Lyngsø Jensen.
Din profil Som person er du motiveret og formår at arbejde metodisk med dine opgaver. Du er struktureret, har gode kommunikative evner og trives i at skabe tætte relationer i din hverdag. Dine relationer er nøglen til at blive en succes i denne rolle.
Du har en klar interesse for jura og love, og kommunikation spiller en vigtig rolle for dig, da du lærer og udvikler dig gennem den. Der kræves ikke en bestemt uddannelsesmæssig baggrund. Vi forestiller os, at du har færdiggjort en videregående uddannelse og er klar til at komme ud på arbejdsmarkedet, eller at du allerede har haft dine første år på arbejdsmarkedet og nu er klar til dine næste udfordringer.
Vi forventer ikke, at du har erfaring indenfor branchen eller fra en lignende rolle, da vi tilbyder en dybdegående oplæring i rollen. Vi vægter evnen til at bidrage med nye ideer og færdigheder i kommunikation samt forretningsforståelse som en essentiel evne til at kunne begå sig i denne rolle.
Derudover forestiller vi os, at du: Har evnen til at tænke hurtigt og omgås forskellige miljøer Er flydende i engelsk både på skrift og i tale Har gode analytiske egenskaber Er kommunikativ og kan lide at samarbejde Er pragmatisk, kommerciel og løsningsorienteret Bliv en del af holdet!
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Collections Manager, Katharina Lyngsø Jensen på mail kaje@bunker-holding.com. Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Vi behandler indkomne ansøgninger løbende, og derfor opfordrer vi dig til at sende din ansøgning så hurtigt som muligt.
Vi gør opmærksom på, at denne profilbeskrivelse beskriver den ideelle kandidat. Vi vægter diversitet og personlighed højt, og derfor opfordrer vi alle med interesse for rollen til at ansøge, også selvom du ikke imødekommer samtlige krav i vores profilbeskrivelse.
Bunker Holding er den største virksomhed i det danske, familieejede United Shipping & Trading Company (USTC) og er verdensførende inden for bunkerhandel. Siden 1981 har Bunker Holding specialiseret sig i at indkøbe, sælge og forsyne bunker- og smøringsolie til skibssegmentet.
Bunker trading, risk management og fysiske operationer (Bunker One) er de tre vigtigste forretningsområder. Bunker Holding har en global tilstedeværelse med 62 kontorer i 32 lande og flere end 1.300 ansatte specialister. Application due Start date Work hours Position category Position typeLegal Contact E-mail E-mail E-mail E-mail