Medarbejder søges til pakkeriet
Har du hænderne skruet rigtigt på, og er du alsidig og fleksibel, så har vi jobbet til dig!
AC Hydraulic har travlt og en væsentlig faktor for den stigende succes er vores dygtige medarbejdere. Vi søger nu en ny medarbejder til vores daghold i pakkeriet.
Arbejdsopgaverne er slutmontage efter overfladebehandling og pakning af vores produkter som f.eks Hjulløftere og Gravdonkrafte.
Din baggrund og uddannelse er ikke afgørende, men vi håber på, at du har et par års erfaring med lignende job. Det er en fordel, hvis du har truck-certifikat. Og så kan du nikke ja til at:
- du har hænderne "skruet rigtigt på"
- du kan læse og tale dansk
- du er mødestabil
- du har overblik og kan arbejde selvstændig
Derudover tilbydes bonusordning, pension, sundhedsforsikring samt særdeles gode kantineforhold.
I koncernen vægter vi både fysisk og mental sundhed højt og arrangerer løbende aktiviteter i vores "sund og glad på job" koncept. Desuden planlægger vores personaleforening ofte spændende og hyggelige arrangementer til glæde for både medarbejdere og "påhæng".
Stillingen ønskes besat så hurtigt som muligt. Send derfor din ansøgning så hurtigt som muligt via "søg jobbet". Øvrige ansøgninger tages ikke i betragtning.
Vi glæder os til at høre fra dig.
AC Hydraulic A/S er en del af AC Group.
AC Group A/S ejer virksomhederne AC Hydraulic A/S, Hydraflex A/S, NH Handling A/S, Anker A/S, AC Motors A/S, og AC Estate A/S. Koncernen beskæftiger godt 230 medarbejdere og har en samlet årlig omsætning på over 500 mio. kr. Eksporten til mere end 50 lande udgør ca.80 % af omsætningen. Koncernen er 100% danskejet gennem 3 generationer.