Mejerist Trainee - Videbaek

apartmentArla Foods amba placeVidebæk calendar_month 
Vil du lære et traditionsrigt håndværk fra bunden? Er du samtidig til IT og avanceret teknologi? Som mejeritrainee i Arla bliver du ekspert i topmoderne mejeriudstyr og får hjemmebane i hele produktionsprocessen. Du kommer til at arbejde i en stor, international virksomhed, hvor moderne teknologi og kendte mærkevarer bliver en del af din dagligdag.
Kickstart din karriere i en global og bæredygtig virksomhed, der bringer sundhed og inspiration ud i verden på naturlig vis, og vær med til at skabe fremtidens mejeri sammen med os. Fra trainee til mejerist på godt 3 år Uddannelsen til mejerist er en erhvervsuddannelse, der veksler mellem skoleophold og praktik.
Der kommer fart på din hverdag, når du lærer om moderne mejeridrift. Dit uddannelsesforløb varer 3 år og 2 måneder, og du får løn fra første dag. Din elevtid vil veksle mellem skoleophold på Kold College i Odense og praktik på mindst to mejerier.
OBS. Jeg søger kun elever med mulighed for skolestart Januar 2026. Praktikstart muligt fra 15 november. I praktikken bliver du en del af holdet i produktionen og lærer at fremstille kvalitetsoste fra bunden Du kommer med andre ord i nærkontakt med produkterne og får næse for kvalitet.
Samtidig får du får et godt indblik i topmoderne mejeridrift og produktionsprocesser og bliver en del af en strømlinet produktion, hvor lean og optimeringsprojekter er en del af hverdagen Den teoretiske del af uddannelsen består af ca. 59 ugers skoleophold på Kold College, hvor du får venskaber, oplevelser og læring for livet Du lærer bl.a. om produktionsudstyr, produktkvalitet, logistik, miljøstyring, hygiejne, mikrobiologi, fysik og kemi.
Uddannelsen afsluttes med en svendeprøve En uddannelse der åbner døre Mejeristuddannelsen giver gode jobmuligheder både i og uden for mejeriindustrien. Danske mejerister ligger klart i top inden for deres felt. Klarer du dig godt under din uddannelse, vil der også være gode muligheder for videre ansættelse hos Arla.
Her vil vi naturligvis støtte op om din videre faglige udvikling og dygtiggørelse. Du kan også vælge at videreuddanne dig som f.eks. procesteknolog, levnedsmiddelingeniør eller mejeriingeniør. Om Nr. Vium mejeri Nr. Vium Mejeri ved Videbæk er et moderne mejeri, der beskæftiger 400 medarbejdere og har en af Danmarks største produktioner af gul ost.
Som mejeritrainee kommer du rundt i hele produktionen og får et indgående kendskab til produktionen af gul ost. Du kommer til at indgå i en vagtplan, hvor der både indgår dags-, natte- og weekendvagter. Nr. Vium Mejeri ansætter 6 nye mejeritrainees om året.
Hvem er du? For at blive en del af holdet, skal du have bestået folkeskolens afgangsprøve og have en naturlig interesse for de naturvidenskabelige fag; særligt matematik, fysik og kemi. Vi forventer også, at du er ansvarsbevidst, en teamplayer og brænder for udfordringer.
Ansøgning og kontakt Hvis denne stilling lyder som noget for dig, bedes du sende din ansøgning hurtigst muligt og gerne inden 1 oktober, via nedenstående link, samtaler vil blive afholdt løbende dog senest slut oktober. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Ulla Funch på ulesk@arlafoods.com. Jeg vil derefter ved lejlighed ringe dig op.

Ansættelsestype: Elev/lærling Hjemmearbejde: Tilbydes ikke Ugentlig arbejdstid: Fuldtid Ansøg 5 af 5 stjerner 1.039 of Arla Foods’ employees have evaluated Arla Foods on Jobindex

check_circleNyt tilbud

Vi søger procesoperatører

apartmentOlextra ApSplaceGrindsted, 41 km fra Videbæk
og kvalifikationer: Uddannelse som mejerist, procesoperatør eller håndværker (smed, mekaniker, VVS'er, maskinarbejder eller elektriker). Ufaglærte med indsigt og erfaring fra procesindustrien samt mekanisk snilde. Andre relevante kvalifikationer, som kan...
placeVidebæk
Barselsvikar til Herborg Friskole & Børnehus Brænder du for at undervise på en friskole? Vi søger en lærer i et barselsvikariat snarest muligt. Herborg Friskole & Børnehus er en velfungerende friskole og børnehus med en fantastisk personalegruppe,...
placeVidebæk
Vi mangler en dygtig tømrer til renoveringer og nybyg i en radius af ca. 30 km fra Videbæk. Lige nu har vi bl.a. et længere nybyg-projekt i Herning – så hvis du kan lide at starte på bar mark og se det hele vokse op, så er det lige dig. ?...