Rhenus Warehousing Solutions Denmark søger Speditør/Disponent til afdeling i Horsens
Har du erfaring som speditør eller disponent, har ambitioner i alle processens faser, og trives du med at holde mange bolde i luften, så er du måske vores næste kollega.
Om stillingen
Til vores dedikerede team i Horsens søger vi en kollega til vores nationale trafikafdeling inden for vejtransport, som vil være med til at sætte sit præg på den meget positive udvikling i afdelingen for contract logistics.
Vores nationale trafikafdeling består i dag af 4 medarbejdere i Horsens, og du vil blive en vigtig brik fra første dag, hvor du vil blive involveret i transportforløbet fra A til Z. Vi råder over 40 lastbiler og 100 egne trailere, som dagligt kører full og part loads ud til vores kunder i Danmark.
Dine opgaver vil bl.a. inkludere:
- Tæt dialog med kunder om ordrer og ordreplanlægning
- Koordinering og planlægning af lastbiler
- Behandling af kundeordrer
- Optimering af transporter og effektiv handling, når der opstår udfordringer
- Daglig kommunikation med koordinatorer og chauffører
Om dig:
Du har nogle års erfaring som kørselsleder eller disponent, og det er et krav, at du har erfaring samt netværk på det danske marked. Derudover behersker du engelsk i tale og skrift.
Hvis du trives i et uformelt arbejdsmiljø, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, dit humør bidrager til den gode stemning og det gode arbejdsmiljø – så kan du være netop den person, som vi søger. Vigtigst af alt er du er en holdspiller med en positiv indstilling overfor kolleger og kunder.
Vi lægger vægt på, at du:
- er serviceminded både over for kunder, samarbejdspartnere og leverandører
- ser løsninger frem for begrænsninger
- har en vis datadisciplin og ordenssans
- kan bevare overblikket i travle perioder
- har lyst til at arbejde med engagerede kollegaer, som støtter hinanden
- er en holdspiller, men kan stadig arbejde selvstændigt
- måske har kendskab til Navision (ikke et krav)
- er rutineret bruger af MS Office pakken
Vi tilbyder dig:
Chancen for at arbejde i en dynamisk og vækstorienteret dansk virksomhed med en international vinkel, hvor du vil have indflydelse på din arbejdsdag og mulighed for at udnytte din erfaring. Du vil hos os opleve et uformelt og respektfuldt arbejdsmiljø, hvor kulturen er præget af en høj grad af tillid og tætte relationer.Der gøres en indsats for at lære hinanden at kende og skabe et tæt forhold gennem fælles medarbejderevents såsom deltagelse ved motionsløb.
Vi tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke samt pension, der matcher dine kvalifikationer og erfaring. Vores virksomhed er én af Danmarks fem største 3PL virksomheder med en udpræget grundholdning, at vi ser muligheder i stedet for begrænsninger.Vi gør en dyd ud af at tilpasse os kundens behov i stedet for at lave standardløsninger.
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Transportchef Søren Knudsen på 51 61 92 98 eller via e-mail på soren.knudsen@rhenus.com. Vi afholder løbende samtaler i takt med, at vi modtager ansøgninger.
Om Rhenus:
Rhenus WS Denmark er en integreret del af den dynamiske Rhenus-gruppe, som er en international koncern i rivende udvikling. Rhenus WS Denmark har logistikcentre i Horsens og Køge, hvor denne stilling vil være til besættelse i Horsens og indgå som en essentiel del af et dynamisk team præget af høj aktivitet.Med mere end 20 års erfaring i det danske marked (tidligere som DKI Logistics) er vi en anerkendt aktør inden for logistikbranchen. Vi har opbygget en solid position ved at levere skræddersyede logistikløsninger med fokus på kundernes unikke behov.