Administrativ medarbejder til administration af statslige puljer i Holbæk

apartmentBørne- og Undervisningsministeriet placeHolbæk calendar_month 
Administrativ medarbejder til administration af statslige puljer i Holbæk Har du styr på administrative processer og trives du med struktur, deadlines og korrekt sagsbehandling? Vil du arbejde i et fagligt stærkt miljø med veldefinerede administrative opgaver, hvor kvalitet, overblik og samarbejde er i fokus?
Så er stillingen som administrativ medarbejder i Puljesekretariatet i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet måske noget for dig. Dine opgaver Som administrativ medarbejder i Puljesekretariatet bliver du en del af den daglige drift af Børne- og Undervisningsministeriets puljeadministration.

Dine opgaver vil være at understøtte den løbende administration af puljer fra bevilling til regnskabsafslutning. Det omfatter blandt andet at: modtage og forberede behandling af indkomne ansøgninger udarbejde og udsende bevillingsbreve håndtere udbetalinger af tilskud følge op på regnskaber bidrage til planlægning, koordinering og opfølgning på administrative opgaver i sekretariatet Du bliver en del af et team med erfarne kolleger, hvor der er fokus på grundig oplæring, videndeling og en stabil og veldefineret opgaveløsning.

Din profil Vi søger en administrativ medarbejder, der trives med systematik, faste processer og ansvar for, at opgaver bliver løst korrekt og til tiden. Vi forestiller os, at du: har erfaring med administrativt arbejde, gerne med puljeadministration i en offentlig forvaltning arbejder struktureret og har god sans for detaljer er fortrolig med IT-systemer og hurtigt kan sætte dig ind i nye arbejdsgange trives med gentagne opgaver og samtidig kan håndtere variation i opgavemængden samarbejder godt med kolleger Opgaverne er præget af faste arbejdsgange og tydelige rammer, og du vil få grundig oplæring i både systemer og processer.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til administrative regelsæt eller økonomiske arbejdsgange, men det er ikke et krav. Om kontoret Kontor for Viden og Puljer arbejder med og rådgiver om puljer og viden. Kontoret er organiseret i et Puljesekretariat og et vidensteam.
Puljesekretariatet består af 10 medarbejdere og en teamleder og varetager den praktisk-administrative del af ministeriets puljeadministration fra en pulje er besluttet, til det sidste regnskab for puljens projekter er godkendt. Opgaveløsningen er præget af faste arbejdsgange, tæt samarbejde og fokus på korrekthed og kvalitet.
Praktiske oplysninger Ansættelse: Administrativ medarbejder efter fællesoverenskomsten mellem Offentligt Ansattes Organisationer og Finansministeriet samt organisationsaftalen for kontorfunktionærer m.fl. i staten eller evt. anden relevant overenskomst. Arbejdssted: Tidemandsvej 1, 4300 Holbæk Arbejdstid: Fuld tid, 37 timer/uge Tiltrædelse: Snarest muligt Sådan søger du Send din ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse via vores rekrutteringssystem senest den 25.
februar. Vi afholder samtaler den 4. og 5. marts 2026. Rekrutteringsprocessen inkluderer en case, hvis du går videre til 2. samtale. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kontorchef Jon Jespersen på tlf. 3392 5668. Læs mere om STUK på stukuvm.dk. Vi glæder os til at høre fra dig! > Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) er del af Børne- og Undervisningsministeriet.
Vi bidrager til fagligt stærke uddannelser til alle. Vi fremmer kvalitetsudvikling på uddannelser og dagtilbud på Børne- og Undervisningsministeriets område, varetager tilsyn med kvaliteten på uddannelser og understøtter en effektiv institutionsdrift.
Vi understøtter den løbende implementering af politiske reformer ved at inddrage ny viden og data. I tæt dialog med skoler, institutioner, foreninger og arbejdsmarkedets parter arbejder vi for at gøre det lettere at give god undervisning og skabe gode dagtilbud.

Styrelsen er lokaliseret i København og Holbæk. Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund – vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer. Application due25-02-2026 Start dateStart hurtigst muligt Work hours37 Position category WorkplaceStyrelsen for Undervisning og Kvalitet i Holbæk Homepagehttps://www.stukuvm.dk/ Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Follow us

apartmentNordvestsjællands Erhvervs- og GymnasieuddannelserplaceHolbæk
NEG Online søger administrativ medarbejder til eksamensopgaver Administrativ medarbejder til eksamen – planlægning og gennemførelse – til NEG Online NEG har etableret et eksamenskontor på Online området...
apartmentNordvestsjællands Erhvervs- og GymnasieuddannelserplaceHolbæk
Administrativ medarbejder til uddannelsesadministrationen hos NEG Online NEG Online søger en ny administrativ medarbejder til uddannelsesadministrationen NEG søger en medarbejder til de merkantile...
placeRingsted, 31 km fra Holbæk
Vi værdsætter frihed under ansvar og en hverdag, hvor opgaverne løses i fællesskab og med høj faglighed. Stillingen Som administrativ medarbejder bliver du en del af vores Administrations- og Supportenhed, der ud over dig består af enhedens faglige leder...