Lægeklinik centralt i Hørsholm søger konsultationssygeplejerske 28 - 32 timer om ugen med ugentlig fridag til opstart senest 1/8-2026.
Vil du være vores nye kollega?
Du skal være uddannet sygeplejerske, og erfarne kandidater med kendskab til almen praksis vil blive foretrukket. Du kommer til at indgå i et mindre team af 4 sygeplejersker og 2 faste læger, en lægevikar og skiftende uddannelseslæger.
Vi arbejder selvstændigt og er en velsmurt klinik, hvor en del af dit arbejde også vil være sekretærfunktion med telefonvisitation, receptfornyelse, tidsbestilling m.m. Du forventes efter kortere oplæring at kunne varetage selvstændige patientkonsultationer i form af blandt andet kronikerkontroller, visse rutinekontroller f.eks. p-piller og smear. Derudover vil der være blodprøver, LFU, EKG samt akutte konsultationer såsom hoste, halssmerte, øjenbetændelse m.m.
Vi er en klinik der lægger vægt på at have det godt sammen og arbejder som et team, så selvom tempoet er højt, så nyder vi at gå på arbejde.
Vi holder hvert år flere forskellige sociale arrangementer.
Der vil løbende blive afholdt samtaler, og der kan forventes mindst 2 samtaler før en evt. ansættelse.
Løn efter overenskomst.
Vi indhenter referencer.
Såfremt du har spørgsmål vedrørende stillingen er du velkommen til at kontakte os på tlf. 3087 0051.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Mvh Lægerne Kongevejscentret
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.