Indkøbskoordinator – skab flow mellem drift, salg og logistik
Vil du spille en central rolle i at få indkøb, logistik og salg til at hænge sammen? Og er du klar til en hverdag, hvor du samarbejder bredt og står for både ordreopfølgning, logistik og leverandørkontakt?
Så kan du nu blive et afgørende bindeled i vores hverdag og dermed være med til at sikre, at vi kan skabe et bedre indeklima og grønne arbejdsmiljøer på kontorer landet over.
Vi sætter indeklimaet på dagsordenen …
… når vi hver dag hjælper virksomheder i hele landet med at skabe arbejdspladser, hvor planter indgår i indretningen. Vi leverer og servicerer alt fra enkeltstående planter til komplette beplantningsløsninger – altid med ordentlighed, stabilitet og kvalitet som fundament.
Fra vores nye logistikcenter i Skovlunde bliver du en del af et lille indkøbs- og logistikteam med en bred kontaktflade på tværs af organisationen. Vi har et uformelt og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø med en flad organisation, hvor dialog og hjælpsomhed er en naturlig del af hverdagen.Samtidig tilbyder vi fleksible arbejdsforhold med mulighed for hjemmearbejde.
Du holder styr på hele ordreflowet
Du bliver ansvarlig for koordinering og disponering af indkøb i tæt samarbejde med driften og indkøbsdirektøren. Dermed er det dig, der sikrer, at ordreflowet fungerer fra bestilling til levering, samtidig med at du følger op på leverandører, fragt, stamdata og lagerstyring i virksomhedens ERP-system.
Du kommer bl.a. til at:
- disponere indkøb ud fra daglige bestillinger fra gartnerdriften og salgsordrer samt koordinere optimal fragt og priser på alle indkøbsordrer
- koordinere overdragelse af salgsordrer til logistikcenteret og have tæt dialog med dine kolleger omkring ordreflow og erstatningsplanter
- følge op på ordrebekræftelser, forsinkelser, reklamationer og kreditnotaer fra leverandører i tæt samarbejde med logistikfunktionen
- oprette varenumre, vedligeholde leverandør- og stamdata samt opdatere kostpriser og salgspriser i virksomhedens ERP-system
- overvåge lagerbeholdning og sikre pluk fra lager, før der bestilles nye varer hjem.
Du kan få logistik og leverancer til at spille
Du formår at holde fokus på både helheden og detaljen i en hverdag, hvor du har kontakt med mange mennesker. Og så har du et godt blik for, hvordan vi kan optimere vores processer, så vores ordreflow løbende bliver forbedret.
Derudover forestiller vi os, at du:
- har erfaring med indkøb, logistik, disponering eller tilsvarende
- har erfaring med NAV eller et andet ERP-system, er hjemmevant i Outlook og har generelt gode IT-kundskaber
- behersker dansk flydende i både skrift og tale og har udmærkede engelskkundskaber.
Er du klar til at samle trådene hos os?
Vi kalder løbende til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Hvis du har behov for yderligere information, kan du kontakte drift- og indkøbsdirektør Gitte Villadsen på tlf. 22 27 29 78 eller mail gdv@daarbakplant.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.