Deltids Økonomiassistent for Beauty Nordic ApS
Deltids Økonomiassistent for Beauty Nordic ApS
Er du struktureret, detaljeorienteret og har flair for tal? Har du lyst til at være en del af en virksomhed i vækst og spille en vigtig rolle i den daglige økonomiske drift? Så er du måske vores nye Økonomiassistent hos Beauty Nordic ApS i en deltidsstilling.
Om Beauty Nordic ApS
Vi er virksomheden bag webshoppen avabeauty.dk, hvor vi sælger skønhedsprodukter til tusindvis af kunder i hele Danmark. Vi er i vækst og har brug for en dygtig og selvstændig person, der kan understøtte vores økonomifunktion.
Om stillingen
Som Økonomiassistent vil du få ansvar for en række vigtige driftsopgaver inden for regnskab og rapportering. Du bliver en central del af vores administrative team og vil arbejde tæt sammen med ledelsen.
Dine primære opgaver vil være:
- Betaling af leverandørfakturaer
- Håndtering af bilag
- Udarbejdelse af månedlige økonomiske rapporter
- Løbende opfølgning på udgifter og kontobevægelser
- Samarbejde med ekstern revisor og bogholder efter behov
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med regnskab og økonomiopgaver, gerne fra en lignende stilling
- Arbejder struktureret og kan bevare overblikket
- Er fortrolig med Excel og har god talforståelse
- Er selvkørende og tager ansvar for dine opgaver
Vi tilbyder:
- En fleksibel deltidsstilling med mulighed for at tilpasse arbejdstiderne
- Et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø i vores kontor i Silkeborg
- Kantineordning og gode kollegaer
- Mulighed for at være med til at forme stillingen i takt med virksomhedens udvikling
Send din ansøgning og CV til job@avabeauty.dk snarest muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig!