Kreativ medarbejder til Klubben Elsted - UngiAarhus

apartmentAarhus Kommune placeLystrup calendar_month 

Om jobbet:

I Klubben Elsted søger vi en engageret og kreativ pædagogisk medarbejder, der brænder for at skabe et inspirerende og udviklende miljø for vores børn og unge. Du vil få ansvaret for både fritidsklubben (4.-6. klasse) og ungdomsklubben (7.-9. klasse), hvor du vil arbejde målrettet med trivsel, udvikling, leg, læring og demokratisk dannelse.

Vi søger en kollega, der kan bidrage til et miljø, hvor børn og unge oplever medarbejdere med engagement, humor og motivation, samt en tydelig pædagogisk faglighed.

Dine opgaver vil inkludere at indgå i samarbejdet med dine kolleger om at planlægge og gennemføre aktiviteter, der styrker de brede børnefællesskaber og skaber gode relationer.

Din profil:

  • Er uddannet pædagog.
  • Har interesse, erfaring og kompetencer indenfor det kreative.
  • Er initiativrig og har et drive til at omsætte teori til praksis.
  • Tør at lave ”fejl” og ser dem som muligheder for nye erkendelser og handlinger.
  • Er åben for at følge med på de unges ideer og initiativer, men også kan sætte rammer for fysiske aktiviteter, der fremmer fællesskab.
  • Er en teamplayer, der trives med samarbejde også tværfagligt.
  • Kan se sig selv arbejde på tværs af fritids- og ungdomsklubben.
  • Gerne har viden og erfaring indenfor specialpædagogiske indsatser, dokumentation og handleplaner.
  • Er indstillet på at arbejde, når børn og unge har fri, herunder en til to aftener om ugen samt ved enkelte weekendarrangementer, lejrture m.m.

Derfor skal du vælge os:

  • Et spændende og udfordrende job i en dynamisk klub med fokus på kreativitet og udvikling.
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling i et engageret team.
  • Et arbejdsmiljø, hvor dine idéer og bidrag værdsættes.

Løn og ansættelsesvilkår:

Vi tilbyder en fast stilling som klubpædagog, 30 timer/uge. Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst med BUPL.

Tiltrædelse pr. 1. juni eller efter aftale.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:

Du kan få yderligere information om stillingen ved at kontakte
Pædagogisk leder, Christian Larsen, tlf. 41858336, Mail: chrla@aarhus.dk

Du kan få mere viden om Ung i Aarhus og klubben her: Klubben Elsted

Du kan læse mere om UngiAarhus på www.ungiaarhus.dk.

Du er velkommen til at aftale et besøg i klubben inden ansøgning.

Ansøgning

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 11. maj

Vi forventer at afholde samtaler d. 16. maj

Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion, seksualitet og nationalitet til at søge.

Om os

UngiAarhus er en bydækkende organisation, der har ansvaret for fritidsklubber, ungdomsklubber, ungdomsskolen og de pædagogisk ledede legepladser i Aarhus Kommune. Vi samarbejder desuden med skolerne om de unges dannelse og uddannelse. Vores målgruppe er børn og unge fra fjerde klasse til 18 år (21 år for unge med særlige behov).

UngiAarhus er inddelt i tre søjler: ØST, VEST og BYDÆKKENDE OG TVÆRGÅENDE. Alle områder arbejder både lokalt og bydækkende. Du kan læse mere om UngiAarhus og om Aarhus Kommunes fritids- og ungdomsskoleplan her: www.ungiaarhus.dk

Om Aarhus Kommune

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

apartmentNordic Hi-FiplaceAarhus, 9 km fra Lystrup
og styrker hvert af vores fem brands. Du sætter retningen følger op på eksekvering og er samtidig ikke bange for selv at få fingrene i det kreative og praktiske. Derudover får du ansvaret for PR og sørger for, at de rigtige medier, anmeldere og influenter...
apartmentAarhus KommuneplaceAarhus, 9 km fra Lystrup
Om jobbet: Tæt på vilde bærbuske og stranden i Risskov ligger vores blå træhus, Åtrolden. Her er vi i et smørhul omkranset af bøgehække og store træer, hvor legepladsen snor sig hele vejen rundt om huset. Vi mangler vi to pædagoger til vores dejlige...
apartmentAarhus KommuneplaceAarhus, 9 km fra Lystrup
Om jobbet: Kunne du tænke dig at blive fri sat som madhåndværker, hvor tillid og frisættelse under ansvar er de bærende elementer i arbejdet med at lykkedes med kerneopgaven, så læs endelig videre…… Vi søger en kreativ og dygtig madhåndværker...