Brænder du for skarp koordinering, præcis planlægning og sammenhængende borgerforløb?
Du får en central rolle tæt på den faglige styring og implementeringen af den nye ældrelov, som trådte i kraft 1. juli 2025. Om teamet I hvert af vores tre distrikter arbejder et dedikeret planlægnings- og visitationsteam bestående af: 2 social- og sundhedshjælpere (planlæggere) 1 social- og sundhedsassistent og 1 sygeplejerske (sygeplejevisitatorer) Sammen har teamet en afgørende opgave: at sikre, at borgerne får den rette hjælp – med de rigtige kompetencer, på det rette tidspunkt, og med så få forskellige medarbejdere som muligt.
Det kræver både faglig indsigt, systemisk overblik og stærke samarbejdsevner. Vi søger lige nu: Social- og sundhedsassistent til sygeplejevisitatorfunktionen Stillingen er på 37 timer med weekendvagt hver tredje weekend. Opstart efter aftale. Din rolle i implementeringen af den nye ældrelov Ældreloven betyder, at vi organiserer os i faste, tværfaglige teams og arbejder med helhedspleje og forløbspakker.Det handler blandt andet om at minimere antallet af medarbejdere pr. borger og sikre, at planlægningen skaber sammenhængende og målrettede forløb. Som sygeplejevisitator bliver du nøglespiller i denne proces, hvor du: Skaber overblik og struktur i hverdagen Tænker i sammenhæng og borgerforløb fremfor enkeltstående opgaver Planlægger med fokus på kvalitet og de rette kompetencer Udnytter sundhedsfaglige personales individuelle styrker i planlægningen Deltager aktivt i udvikling og implementering af nye arbejdsgange og samarbejdsformer Om dig: Uddannet social- og sundhedsassistent med erfaring fra hjemmeplejen – visitationserfaring er en fordel Har stærk faglighed og passion for koordinering, borgerforløb og kvalitet Ser helheden i opgaverne og trives med en rolle, hvor struktur og faglighed går hånd i hånd Er robust i forandringsprocesser og nyder at arbejde med udvikling, samarbejde og beslutningstagning Serviceminded med god kommunikation og evne til samarbejde Trives i et kontormiljø, også når tempoet er højt Det tilbyder vi dig: En meningsfuld hverdag med stort ansvar og reel indflydelse En arbejdsplads i udvikling med høje faglige ambitioner Et stærkt tværfagligt team, hvor sparring, dialog og fælles løsninger vægtes højt Et arbejdsmiljø med fokus på samarbejde, trivsel og fejring af fælles succeser Er du klar til at tage ansvar og sætte dit præg på fremtidens hjemmepleje?
Vi glæder os til at modtage din ansøgning! Ansøgningsfrist: Den 2. november Samtaler afholdes: I uge 45 Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Lise på tlf. 41850257 eller Hazel på tlf. 4185 0314. Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet en offentlig straffeattest samt reference fra tidligere arbejdsgiver, da ansættelse er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest og reference.I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer de nye idéer og den gode service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere.
Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen. Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource, og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle til at søge uanset køn, alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund.
Application due02-11-2025 Start dateStart hurtigst muligt Work hours Position category Position typePleje Workplace Homepagehttp://www.hvidovre.dk Contact Lise Granild Distriktsleder E-mail 41950298 E-mail E-mail E-mail Share Follow us