Socialfaglig forsker og underviser

apartmentUC Syddanmark placeHaderslev calendar_month 

Har du kompetencerne til at styrke vores socialfaglige forskning, så har vi en ledig plads i vores team af dedikerede fagprofessionelle forskere, som også underviser.

Arbejdsopgaver

Du vil blive tilknyttet forskningsprogrammet Socialt arbejde, forvaltning og socialpædagogik. Opgaverne indebærer deltagelse i forskningsprojekter, udvikling og fundraising til nye projektet og samarbejde med socialrådgiveruddannelse og evt. pædagoguddannelse.

En tæt kobling mellem forskning og undervisning på en professionshøjskole er en vigtig opgave for Forskningsafdelingen, og forståelse for undervisning af bachelorstuderende er en vigtig del af jobbet.

Du får en central rolle i det igangværende forskningsprojekt ’Har vi glemt far, bonus far og deres familier og netværk i det sociale arbejde med børn og unge?’ Projektet, der er finansieret af Socialstyrelsen, indeholder både kvantitative og kvalitative dele, og projektets formål er at bidrage med viden om inddragelse af fædre og deres familier i det sociale arbejde.

Du vil være en del af alle projektets forskningsaktiviteter med ansvar for koordinering og specifikke opgaver. Der vil være et tæt samarbejde med forskningsprojektets leder docent Bo Morthorst Rasmussen.

Arbejdsopgaverne består i, at:

  • Gennemføre dataindsamling, analyse og afrapportering af forskningsprojekter
  • Bidrage til opbygning af et solidt forskningsmiljø på det socialfaglige område
  • Søge eksterne forskningsmidler
  • Samarbejde med praksisfeltet og eksterne samarbejdspartnere
  • Undervise ca. 20 % på Institut for Samfundsfag og Kommunikation på UC SYD

Du bliver ansat i UC SYD Forskning, der er en selvstændig afdeling med ca. 25 medarbejdere.

Forskning i UC SYD er fokuseret i fire forskningsprogrammer, hvoraf du bliver tilknyttet programmet Socialt arbejde, forvaltning og socialpædagogik.

Dine kvalifikationer og kompetencer Som professionshøjskole udfører vi professionsrettet forskning i tæt samvirke med praksis og med inddragelse af eksterne samarbejdspartnere som kommuner, styrelser og ministerier, frivillige organisationer, fagforeninger, øvrige professionshøjskoler samt danske og udenlandske universiteter og forskningsinstitutioner.

Vi forventer, at du besidder formelle forskningskompetencer. Desuden ønskes gerne praktisk erfaring med socialt arbejde. Vi forventer, at du har:

  • ph.d.- eller doktorgrad
  • forskningserfaring og gerne erhvervserfaring indenfor det sociale område
  • erfaring med at udvikle og gennemføre forskningsprojekter
  • lyst til at undervise bachelorstuderende og gerne undervisningserfaring
  • lyst til at samarbejde med andre forskere samt undervisere uden forskerkompetencer
  • lyst til at bringe ny viden i spil i forhold til udvikling af professionsbacheloruddannelserne
  • lyst til at formidle din forskning som en del af UC SYDs strategiske presseindsats.

Løn og ansættelse Stillingen er en fuldtidsstilling, der er tidsbegrænset til to år.

Du bliver ansat som adjunktvikar eller lektor afhængig af dine kvalifikationer ift. den gældende stillingsstruktur på professionshøjskoler.

Dit primære arbejdssted bliver Campus Haderslev.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst samt bekendtgørelse om stillingsstruktur ved blandt andet professionshøjskoler

Direkte ansættelse som lektor kræver forudgående positiv lektorbedømmelse efter stillingsstruktur 2013. Lektorer, som har fået merit eller er bedømt efter tidligere stillingsstruktur, kan ved stillingsskifte vedlægge ansøgningen en anmodning om lektorbedømmelse efter kapitel 5.

Hvis du allerede er ansat som lektor ved UC SYD, kan du rokere til stillingen, uanset hvilken bekendtgørelse du er bedømt efter.

Tiltrædelse er pr. 1. november 2020 eller snarest derefter.

Yderligere oplysninger

Hvis du har brug for at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte forskningschef Lene Mosegaard Søbjerg på tlf. 7266 5228 eller lmso@ucsyd.dk eller docent Bo Morthorst på 4022 5285 eller bmra@ucsyd.dk.

Ansøgning Send din ansøgningen via linket, så vi har den senest den 9. september 2020 klokken 23.59.

Den samlede ansøgning skal indeholde:

  • Motiveret ansøgning
  • CV, inklusiv publikationsliste
  • Kopi af eksamensbevis

Samtaler forventes afholdt d. 17. september 2020

Om UC SYD Forskning På UC SYD forsker vi i spørgsmål og udfordringer, som fagprofessionelle oplever i hverdagen. I samarbejde med praksis dykker vi ned i de spørgsmål og undersøgelsesfelter, som kan forbedre velfærdssamfundets institutioner for borgerne, ansatte og samfundet som helhed.

Samtidig kvalificerer vi vores professionsuddannelser og videreuddannelser med forskningsbaseret viden. På den måde udvikler vi både professionerne og uddanner dygtigere studerende. Vi er 700 ansatte på fire campusser i Sydjylland. Vi er glade for vores regionale forankring og har et tæt samarbejde med offentlige og private organisationer.

Om UC SYD

UC SYD er den største videregående uddannelses- og vidensinstitution i Syd- og Sønderjylland. Vi uddanner lige nu ca. 6.200 studerende på 16 grunduddannelser. Vi forsker i professionernes felter og driver udviklingsprojekter i blandt andet børnehaver, skoler og på sygehuse.

Sammenhængen mellem uddannelse, forskning og udvikling er et vigtigt pejlemærke for os. Vi er 670 ansatte på fire campusser i Esbjerg, Haderslev, Aabenraa og Kolding. Vi er glade for vores regionale forankring og har et tæt samarbejde med vores campusbyer og de øvrige byer i området.

apartmentE U C SYD Erhvervsuddannelsescenter SydplaceSønderborg, 42 km fra Haderslev
Vi søger en underviser, med en faglig baggrund indenfor industriens uddannelser, automatiktekniker, elektronikfagtekniker, industritekniker eller andet, som har lyst til at undervise vores elever på grundforløbene samt diverse brobygnings...
apartmentE U C SYD Erhvervsuddannelsescenter SydplaceHaderslev
at nogen falder i søvn.  •  Du elsker IT og ved, at det ikke bare handler om ledninger, men også om logik.  •  Du er typen, der kan kombinere relæer og relationsarbejde.  •  Du er vild med belysningsteknologi og IT-løsninger.  •  Du har mod på at undervise unge...
apartmentBusiness College Syd Mommark & Sønderborg HandelsskoleplaceSønderborg, 42 km fra Haderslev
For dig der brænder for innovation, iværksætteri, IT og så selvfølgelig undervisning og unge mennesker Vær den underviser, som du selv gerne ville have haft - om jobbet Som underviser er din primære opgave at udvikle, planlægge og gennemføre...