Administrativ barselsvikar til Center for Sundhed, Familie, Social og Fritid

apartmentVallensbæk Kommune placeVallensbæk calendar_month 
Administrativ barselsvikar til Center for Sundhed, Familie, Social og Fritid Brænder du for at skabe struktur i en hverdag med mange forskellige opgaver – og trives du i et tværfagligt miljø? Så er du måske vores nye barselsvikar i Center for Sundhed, Familie, Social og Fritid på Rådhuset i Vallensbæk Kommune.
Som administrativ medarbejder bliver du en del af vores sekretariat, som understøtter sundheds- og forebyggelsesområdet og resten af centeret – herunder også det specialiserede børne- og voksenområde, frivilligheds- og folkeoplysningsområdet, Sundhedsplejen, Kultur- & Borgerhuset, Rideakademiet, Vallensbæk Vand- og Idrætsby, Rådhuskantinen og ældrecaféerne, Genoptræningen, Tandplejen og Seniorhuset Korsagergård.
Vi er en arbejdsplads i konstant udvikling, hvor der er højt til loftet, og hvor du får gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du får ansvar fra dag ét og bliver en vigtig del af et stærkt samarbejde på tværs af fagligheder, som hver dag arbejder for sunde og meningsfulde rammer for kommunens borgere og foreninger.
Du kommer til at sidde på kontor med en af de andre administrative medarbejdere i sekretariatet, så du får tæt oplæring i starten og altid har en at sparre med. Derudover har vi et tæt samarbejde med administrationen i Voksen, familie og forebyggelse, så du kommer til at berøre flere flader.
Som person er du en åben, imødekommende og servicemindet teamplayer og du kan bevare overblikket i en hektisk og uforudsigelig arbejdsdag med mange afbrydelser og nye opgaver. Vi forventer, at du kan koordinere og planlægge din arbejdsdag, så alle aftaler og deadlines overholdes.
Du skal være kontoruddannet (gerne i offentlig administration) – nyuddannede er også velkomne til at søge. Det er en fordel, hvis du kender til nogle af følgende systemer: Office-pakken (især Excel), Calibra, Rollebaseret Indgang, OPUS Økonomi, DUBU, CURA og Acadre.
Dine opgaver omfatter blandt andet: Faktura- og udlægsbehandling Udbetalinger på frivilligheds- og folkeoplysningsområdet Understøtte medarbejdere i brugen af KMD-appen Mit fravær/nærvær Administration af Vallensbæk Kommunes bookingsystem Administration af IT-udstyr Telefonpasning og fordeling af fysisk og digital post Lettere sagsbehandling og personaleadministration – herunder stillingsopslag, ansættelser mm.
Andre drifts- og ad hoc-opgaver Du behøver ikke at kunne det hele fra start – det vigtigste er din motivation og lyst til at blive dygtigere. Vi har højt til loftet, gode kollegaer, en flad ledelsesstruktur og en sjov arbejdsplads. Hvis du kan se dig selv i det, så send os en ansøgning.
Praktiske oplysninger Rådhuset ligger tæt på S-tog og byder på en række personalegoder, bl.a. god kantine, frugtordning, massageordning og fællesaktiviteter på tværs af centrene. Løn- og arbejdsvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der er tale om et vikariat på 37 timer om ugen.
Stillingen ønskes senest besat pr. 1. april 2026 og gerne før. Yderligere oplysninger kan du få ved henvendelse til Specialist Henriette Ingrisch Fjelstad Christensen på telefon: 4797 4134 eller Afdelingsleder Aslak Martin de Escalada på 4797 4109.
Ansøgning vedlagt cv skal være os i hænde senest onsdag den 21. januar 2026. Samtalerne forventes afholdt i uge 5 og 2. samtale i uge 6. Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget. I Vallensbæk Kommune får man det bedste fra mange verdener.
Der er naturskønne områder, gode skoler og daginstitutioner, der understøtter et udviklende børne- og ungeliv og et højt serviceniveau. Den centrale placering i hovedstadsområdet er med til at tiltrække stadig flere borgere og virksomheder. Kommunen har omkring 18.000 indbyggere, som alle kan få gavn af de hyggelige boligområder, letbanen, sportspladser og grønne områder, der skyder op i hele kommunen.
Vallensbæks vision er at være fremtidens boligby for det hele menneske. Vi samarbejder dagligt med erhvervslivet, frivillige ildsjæle og nationale aktører for på bedst mulig vis at udnytte Vallensbæks placering og mange fordele optimalt. Når du træder ind i organisationen, bliver du en del af et stort fællesskab med 1300 ansatte, hvor samarbejde er en altafgørende faktor.
Det betyder, at ledere og medarbejdere samarbejder med hinanden og borgerne ud fra værdierne nærvær, dialog og tillid. Du kan læse mere om vores forventninger til dig i kommunens Medarbejder- og ledelsesgrundlag. Vi har en målsætningen om røgfri generation 2030, så for alles skyld er der røgfri arbejdstid.

Application due21-01-2026 Start date Work hours Position categoryFuldtid Position typeAdministrativ medarbejder Workplace Homepagehttp://www.vallensbaek.dk/ Contact E-mail E-mail E-mail E-mail More vacant positions Follow us Share/Print

apartmentRegion HovedstadenplaceFrederikssund, 31 km fra Vallensbæk
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger barselsvikar for fysioterapeut Nordsjællands Hospital, Frederikssund Fysioterapeut til barselsvikariat i den centrale fysio- og ergoterapi...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 14 km fra Vallensbæk
og børnehave? Ringertoften søger engagerede barselsvikarer, der har lyst til at indgå i vores hverdag og bidrage til høj pædagogisk kvalitet i en periode. Ringertoften er et forholdsvist nyt hus med stærke pædagogiske rammer, god plads og mange muligheder...
apartmentVallensbæk KommuneplaceVallensbæk
Barselsvikar - miljømedarbejder til Vallensbæk Kommune Vi søger en barselsvikar, der vil være med til at beskytte jord, vand og luft i Vallensbæk Kommune. Lyder det som dig? Vi søger en engageret og fagligt stærk generalist til miljøområdet...