Personvognsmekaniker – til alsidigt autoværksted i Fredericia
Er du klar til noget nyt? Og har du lyst til at skrue på alle slags biler – lige fra Tesla til Volkswagen?
Hos os får du:
- en hverdag i et autoværksted, hvor ingen dage er ens
- mulighed for at lære en masse nyt og dygtiggøre dig
- et godt team af svende og lærlinge, der altid har din ryg.
Faglighed og fællesskab under samme tag
Hos Samuels Lastvogn og Autoservice i Fredericia reparerer vi alt fra personbiler til lastvogne – og lidt til. Vi er et moderne og alsidigt værksted med høj kundetilfredshed og stor faglig stolthed.
I værkstedet er i 4 svende, 2 lærlinge og vores værkstedsleder – fordelt mellem personvogns- og lastvognsmekanikere. Her hjælper vi hinanden og deler viden på tværs, så alle bliver dygtigere.
Du holder hjulene i gang
Du kommer til at udføre service og reparationer på både personbiler og varevogne – primært for vores lokale privat- og erhvervskunder. Her er garanti for en alsidig hverdag med mange typer opgaver.
Det betyder, at du især:
- servicerer og reparerer personbiler og varevogne
- laver fejlfinding og diagnosticering
- klargør biler til syn.
Uddannet personvognsmekaniker
Du kan dit håndværk – men du sætter også pris på at lære nyt og blive klogere sammen med dine kolleger. Du går op i at lave tingene ordentligt, er en god kollega og giver gerne en hånd med.
Derudover ser vi gerne, at du:
- er uddannet personvognsmekaniker
- har kørekort B
- er god til at arbejde selvstændigt.
Nysgerrig?
Vi kalder løbende til samtale, så send gerne din ansøgning og dit CV allerede i dag. Har du spørgsmål, kan du kontakte Samuel Andreasen, indehaver, på TLF 29244044 eller kontakt@samuels.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.