Afløser til 16 årig dreng med infantil autisme

apartmentLejre Kommune placeLejre calendar_month 

Afløser søges til opgave i Familiehuset

Familiehuset søger en engageret og omsorgsfuld afløser til en opgave i en familie med en dreng på 16 år. Opgaven består i at aflaste forældrene ved at varetage pasning af drengen i hjemmet.

Om opgaven

Drengen har diagnosen infantil autisme og er ikke motorisk alderssvarende. Han har ligeledes svært ved at interagere med jævnaldrende. Her er tale om en glad og tillidsfuld dreng, når den første generthed har lagt sig. Han er glad for at være kreativ, lege med sprog og lære om verden.

Opgaven består i at hygge sig med drengen og hjælpe med praktiske opgaver som fx at hjælpe med at lave aftensmad, rydde op og hjælpe ham med at børste tænder.

Opgaven indebærer ingen behandlings- eller støttefunktion, men handler om almindelig pasning og samvær i hjemlige rammer.

Arbejdstid

Afløseren ansættes 5 timer ugentligt, én hverdag i tidsrummet 16.30-21.30, samt én weekenddag (7 timer) om måneden. I alt 27 timer om måneden. Den konkrete plan aftales med familien efter opstartsmøde.

Der er desuden mulighed for at få yderligere 5 timer eller flere på sigt med udgangspunkt i skolen. Her er opgaven at varetage sygeundervisning samt almindelig dagligdagstræning.

Løn- og ansættelsesvilkår

Timeløn: 137,72 kr. (2025-niveau, løntrin 7, Lejre Kommune). Løn udbetales bagud den sidste hverdag i måneden til NemKonto. Feriepenge: 12,5 % jf. ferieloven. Der indhentes børneattest og straffeattest inden ansættelse.

Opgaven løses i familiens eget hjem, som ligger i Hvalsø.

Vi søger dig, der
  • er ansvarsbevidst, stabil og har en varm tilgang til børn/unge og kan skabe ro og tryghed i samspillet
  • trives med selvstændigt arbejde og tæt samarbejde med familien
  • har kørekort og kan benytte egen bil til opgaven

Ansøgning og kontakt

Er du interesseret i opgaven, er du velkommen til at kontakte faglig koordinator Charlotte Nielsen ved Familiehuset Lejre Kommune på tlf.: 2361 9982 eller mail: chani@lejre.dk, for at høre mere.

Vi glæder os til at høre fra dig.

apartmentFaxe KommuneplaceFaxe, 40 km fra Lejre
Afløser/vikar til hjemmeplejen i Syd - Faxe. Vil du gerne selv bestemme din arbejdstid og byde ind på vagter drypvist? Kunne du tænke dig at arbejde med at hjælpe borgere i eget hjem? Trives du med en omskiftelig hverdag, og vil du være en del...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 39 km fra Lejre
Du skal være nysgerrig på arbejdet med mennesker – også dem, der lever med demens – og du skal kunne bruge dine menneskelige kompetencer til at skabe trygge og meningsfulde rammer for dem. Kan du nikke genkendende til det, så er jobbet som afløser sikkert...
apartmentHandicapformidlingenplaceHvidovre, 32 km fra Lejre
ham, give ham de pause han har behov for og samtidigt give hans mor et tiltrængt pusterum. Familien er bevilget 18 timer pr. uge, og vi har behov for en afløser der har mulighed for at træde til ved ferie og sygdom ved det faste personale. Måske...