Graver søges til velfungerende graverteam

apartmentDurup-Tøndering-Nautrup Sogn placeSkive calendar_month 

Vores graver i Durup, Nautrup og Tøndering kirker har efter mange års ansættelse hos os valgt at forlade arbejdsmarkedet. Derfor er der en stilling som graver ledig pr. 1. juni 2026.

Ved ansættelse den 1. juni vil der være mulighed for en måneds overlap med vores nuværende graver.

Stillingen er på 37 timer.

Kirkerne og teamet:

Graverteamet består af graveren og to deltidsansatte gravermedhjælpere. Den ene af disse er ansat sidste efterår, mens den anden har været hos os i mange år. Sidstnævnte har for længst nået pensionsalderen og forlader os en gang efter sommeren.

Derfor vil du som graver være med til at ansætte vedkommendes afløser i fald du kan starte 1. juni.

Teamet betjener de tre kirkegårde og kirker samt præstegården i Durup.

Der er et løbende samarbejde med kirkens øvrige ansatte: Organist, kirkesanger, aktivitetsmedarbejder og præsten. Desuden samarbejdes der efter behov med nabo-graverteamet.

Graverens opgaver:

  • Anlæg, pleje, vedligehold og udvikling af kirkegårde, gravsteder og de omkringliggende grønne områder samt drift af bygninger på kirkegården.
  • Forestå det praktiske arbejde med jordbegravelse og urnenedsættelser.
  • Lede og fordele arbejdet i samarbejde med de to gravermedhjælpere.
  • Kontakt til kirkens og kirkegårdens besøgende.
  • Rengøring i kirken og forberedelse af kirken til kirkelige handlinger.
  • Kirketjener ved gudstjenester og kirkelige handlinger samt medvirken ved arrangementer.
  • Pasning og eftersyn af maskinpark og arbejdsredskaber.
  • Ansvar for indgåelse af aftaler med gravstedsejere og for opkrævning af ydelser.

Forventning til vores nye graver:

  • At du har en uddannelse som graver eller har solid erfaring med kirkegårdsarbejde eller arbejde inden for det grønne område.
  • Har evne og vilje til at arbejde i team.
  • Er fleksibel omkring opgaver og arbejdstid.
  • Kan tilrettelægge arbejdet selvstændigt.
  • Har lyst til at have kontakten til pårørende og besøgende i kirken og på kirkegården og kan gøre det på en god og venlig måde.
  • Besiddelse af kørekort B.
  • Er fortrolig med IT, Office-pakke og kirkeportal.

Vi tilbyder dig:

  • At blive en del af et graverteam på tre medarbejdere og et samlet hold, der også tæller andre faggrupper.
  • En arbejdsplads, hvor vi sætter pris på og giver plads til det enkelte menneske.
  • Et godt miljø i personalegruppen, hvor vi ikke ser så nøje på faggrænserne, men giver en hånd med, hvor der er brug for det.
  • Mulighed for grundig oplæring og introduktion.

Ansøgningsfrist og nærmere oplysninger

Fristen er 21. april. Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter fristens udløb. Du kan sende CV og ansøgning via "Ansøg"-knappen.

Har du spørgsmål til stillingen, eller har du brug for nærmere oplysninger, er du velkommen til at kontakte personaleansvarlig Thomas Rosenkrands på thomas.greenland@gmail.com.

Der vil i forbindelse med ansættelsen blive indhentet referencer.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgave som kirketjener, graver, kirkegårdsleder eller stor administrationschef indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.

Aftalerne kan ses på https://folkekirkensintranet.dk/vejledninger/menighedsraadet-som-arbejdsgiver/ok24.

Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

For ansøgere uden gartnerisk uddannelse sker indplacering i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 336.046,12 kr. – 413.600,61 kr. (nutidskroner).

For ansøgere med gartnerisk uddannelse sker indplacering i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 343.808,19 kr. – 429.971,65 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 15.988,81/26.731,30/33.101,84 kr. (nutidskroner).

Bemærk: de oplyste beløb er ved en fuldtidsstilling. Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentWeDoBooksplaceDanmark
hvor du primært skal afvente input og udføre bestillinger. Du skal aktivt grave dig ned i en kompleks domæneforståelse — distribution, forlagssystemer, bibliotekslogik, kommercielle apps — og bruge den som brændstof til at designe produkter, der rykker markedet...
apartmentSelde-Åsted MenighedsrådplaceSkive
En stilling som gravermedhjælper ved Fursund kirkerne er ledig og ønskes besat hurtigst muligt. Gravermedhjælperen skal sammen med vores team på to gravere og to gravermedhjælpere holder de 4 kirkegårde i Selde, Åsted, Junget og Thorum. Stillingen...
apartmentGRØDplaceDanmark
GRØD søger café og servicepersonale (under 18) år til vores grødbar i Aarhus. GRØD er et restaurant og café-koncept fra København, som åbnede i Aarhus i 2019 i de hyggelige lokaler i Graven 24. Siden vi åbnede vores første grødbar har vores mål...