Eventyrlysten pædagog søges til Naturbussen i Greve!

apartmentGreve Kommune placeGreve calendar_month 
Eventyrlysten pædagog søges til Naturbussen i Greve! – Vil du med ud, hvor læring lugter af bål og børn smager på regndråber? Er du typen, der kan bygge en hule hurtigere end nogen kan sige “frokosttid”? Kender du forskel på en skovsnegl og en solsort – og tør du tage børnene med ud, hvor der hverken er WiFi eller vægge?
Naturbussen i Greve Kommune søger en pædagog eller en pædagogisk assistent til en helt særlig stilling ed base på Mosede Skole. Vi har brug for dig fra 1.12.25 eller snarest derefter – og vi lover, at ingen dage er ens, når man arbejder under åben himmel.
Hvem er vi? Naturbussen er et uderum på fire hjul – vores rullende base, der hver dag bringer os og en gruppe børnehavebørn ud til naturens mangfoldige rum: skov, strand, eng og alt derimellem. Vi tror på, at børn vokser med vinden i håret, mudder på støvlerne og nysgerrighed i kroppen.
Vi arbejder legende, anerkendende og med fokus på relationer og børneperspektiv. I Naturbussen skaber vi pædagogik i og med naturen – ikke som baggrund, men som medspiller. Naturbussens børn overgår til en ny helt nybygget institution i Greve til sommer 26 og personalet følger med børnene.
Det betyder at tiden i naturbussen er begrænset men der er tale om en fast stilling. Du skal hoppe med på bussen, hvis du: Er uddannet pædagog – eller har solid erfaring og hjerte for naturpædagogik Kan tænke “plan B” midt i et regnvejr og se det som en mulighed, ikke en forhindring Er nærværende, humoristisk og god til at skabe trygge relationer Har lyst til at være en del af et lille, tæt team, hvor vi løfter i flok og griner sammen Hvad tilbyder vi?
En arbejdsplads med højt til himlen, både i bogstavelig og overført betydning En hverdag fyldt med sanseoplevelser, leg, læring og ægte børneengagement Et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på faglighed, sparring og godt humør Tæt samarbejde med Mosebo børnehave og forældregruppen Løn og vilkår efter gældende overenskomst Stillingen er på 30 timer Skal vi gemme en plads til dig i bussen?
Har du spørgsmål (eller vil du bare høre, om vi virkelig har set en ræv i mosen), så send en mail til tped@greve.dk ,Tina Pedersen, leder i Mosebo og Naturbussen med spørgsmål mobilnr, hvis du ønsker at bliver ringet op. Greve Kommune ser forskellighed som en ressource og værdsætter, at vores medarbejdere kommer med forskellig baggrund, personlighed og kompetencer.
Greve Kommunes vision ”Naturligvis Greve – gennem helhedssyn og fællesskaber” understreger vores fokus på at skabe helheder og indgå i fællesskaber. Lige nu er vi ca. 2580 ansatte, som skaber rammerne for at Greve Kommune er et attraktivt sted at leve, arbejde og drive virksomhed.

Apply Application due18-11-2025 Start dateStart hurtigst muligt Work hours30 timer CategoryOverenskomstansættelse Position typePædagogik Workplace Homepagehttp://www.greve.dk/ Attachments More vacant positions Follow us Share/Print Contact Tina Pedersen Dagtilbudsleder E-mail 21 79 56 75 E-mail E-mail E-mail

apartmentGreve KommuneplaceGreve
Hedelyskolen søger erfaren pædagog med ledelsesfunktion i SFO Vi søger en ny pædagog til vores SFO/skole. En pædagog, som er optaget af fritidspædagogik og faglig ledelse og kan se sig selv i en kombineret stilling. Kan du, som pædagog, balancere...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 20 km fra Greve
pædagoger, en pædagogisk assistent og to erfarne medhjælpere. Vores naturprofil er omdrejningspunktet for alt, hvad vi gør. Vi tager på ture til Lersøparken, cykler ud i nærmiljøet på vores ladcykler, skaber sanselige oplevelser i vores naturværksted...
apartmentAltidenplaceRoskilde, 15 km fra Greve
LinkedIn Mail Socialområdet · Altiden Valby Langgade 227 - Socialområdet Pædagog til spændende socialpsykiatrisk botilbud – Altiden Valby Langgade 227 Vil du gøre en forskel for borgere med psykiske udfordringer...