Pædagog til børnehaven i Åen – et dagtilbud i landsbyen Sengeløse

apartmentHøje-Taastrup Kommune placeTaastrup calendar_month 

Du er ildsjælen, der sætter en ære i at se børnenes perspektiver, og du brænder for det pædagogiske arbejde inden for 0-6 års området. Du tager ansvar og er positivt indstillet over for forandringer, er refleksiv og arbejder aktivt for at skabe det mest positive, stabile og udviklingsorienterende miljø for børnene.

Du bliver en del af et hus, der vægter de nære relationer højt, og som udgangspunkt arbejder fordybet i mindre aldersopdelte grupper. Vi lægger stor vægt på, at læringsmiljøet er inkluderende og tilpasset de børnegrupper, der er i huset. Samtidig med at de støtter og inspirerer, børnenes kreativitet i deres fantasi og leg.

Derudover arbejder vi struktureret i forhold til det pædagogiske arbejde med børnegrupperne. Vi arbejder blandt andet ud fra at se barnets spor og skabe udvikling gennem deres leg og nysgerrighed. Det er vigtigt for os, at mødet med et andet menneske, starter i smilet og anerkendelsen af det andet menneskes perspektiver.

Herudover bliver du en del af et hus, hvor:

  • Det faglige personale har indflydelse
  • Faglig sparring ses som en styrke og en forventning
  • Alle har medansvar for den daglige trivsel og udvikling for både børn og voksne
  • Humor er en vigtig faktor i dagligdagen
  • Vi glædes i mødet med kollegaer og familierne, som kommer i huset

Og så er vi et hus i rivende udvikling, og vi ser frem til dit præg og aftryk herpå.

Du skal være med til at sætte fagligheden i fokus samtidig med, at der fortsat er plads til et godt grin. Vi arbejder struktureret igennem ugen, men med plads til at gribe de ting, der opstår og bringe det spontane med ind i hverdagen, hvis det er det som giver mening pædagogisk.

I Åen vægter vi det gode forældresamarbejde højt, vi anser hinanden som de vigtigste medspillere i barnets trivsel og udvikling, og kun gennem den åbne dialog lykkes vi med at udvikle barnet.

I tæt samarbejde med de øvrige kollegaer skal du være med til at skabe en harmonisk børnedag, hvor børnene skal trives, stimuleres, udfordres og udvikle sig til den bedste udgave af sig selv i trygge og nære fællesskaber.

Åen er en integreret daginstitution, som er opdelt i to huse, hvor der er vuggestue i det ene hus og børnehave i det andet. Husene har stort fokus på at indrette rum i rum og skabe små miljøer til at understøtte de 39 vuggestuebørn og 75 børnehavebørn.

Nærområdet byder bl.a. på varieret natur, godt lokalsamfund og samarbejde på tværs af institutioner og skoler.

En forudsætning for at dette lykkedes er, at vi er et dygtigt og engageret personale, som samarbejder på tværs af vores to huse, og som tager udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone og skaber den sikre havn for børnene.

Praktiske oplysninger

Stillingerne er fuld tid og med ansættelse pr. 1. juli 2025 eller efter aftale. Arbejdstiden vil ligge i tidsrummet 6.30-17.30, foruden ét månedligt personale- og forældresammenkomster.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse indhentes børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser.

Ansøgningsfristen er søndag den 18. maj 2025

Samtaler holdes løbende.

Vil du vide mere om jobbet eller har du spørgsmål, så send en sms til pædagogisk leder Anja Stender på 24618246, så giver Anja dig et kald. Hvis du har mulighed for det, ser vi også meget gerne, at du aftaler at besøg, så du kan se institutionen, og vi kan hilse på hinanden.

Vi glæder os til at høre fra dig.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceVanløse, 12 km fra Taastrup
Brænder du for det specialpædagogiske område, og har du lyst til at arbejde med børn, der har brug for særlig pædagogisk støtte for at trives? Så er du måske den pædagog, som børnene i vores basisgruppe mangler til at give dem tryghed og gode...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 19 km fra Taastrup
dig selv udfolde dine sociale, sportslige, musiske eller kreative kompetencer inden for KKFO’ens ramme, så er det måske dig, vi står mangler. Vi søger en pædagog med sans og interesse for koordinering og overblik. Guldberg Skole er en folkeskole midt på Nørrebro...
apartmentLundegårdens Frie BørnehaveplaceTune, 10 km fra Taastrup
I Lundegårdens Frie Børnehave er vi optaget af at møde børnene med åbenhed, varme, respekt og godt humør – vi søger en pædagog, der brænder for det samme. Vi søger en uddannet pædagog til et barselsvikariat minimum frem til 31. august 2026...