Lærer søges til barselsvikariat på Vadehavsskolen

apartmentEsbjerg Kommune placeRibe calendar_month 

Skal du med på holdet og være vores næste Vadehavsagent på en skole, hvor der er højt til loftet, kreativitet, nærhed, lærken synger og tingene hurtigt sker, så er det dig vi leder efter.

Pr 1. november 2025 søger Vadehavsskolen en lærer i et barselsvikariat, som brænder for elevernes læring, vil medvirke til at eleverne udvikler sig og vil gå det ekstra skridt for, at eleverne trives.

I vores arbejde med eleverne er vores 3 nøglebegreber: Børn gør det bedste de kan

Adfærd er invitationer

Sprog skaber virkelighed

Vadehavsskolen er en landsbyskole med et stort opland. Skolen er 2-sporet fra 0.-6. årgang og rummer derudover en SFO og Klub. Skolen har ca. 220 børn, 15 lærere og 7 pædagoger.

Vadehavsskolen er beliggende i Egebæk-Hviding 6 km syd for Ribe midt i et dejligt lokalmiljø med fantastiske rammer for udeskole, bevægelse og fritidsaktiviteter. Der er kort afstand til den enestående natur ved Vadehavet og i samarbejde med Vadehavscenteret uddanner vi Vadehavsagenter.

At blive en Vadehavsagent er en uddannelse, som foregår over de 7 år, eleverne går på vores skole. Agenter er nysgerrige, åbne mod alt, undersøgende og skal kunne fortælle. Dermed åbner det op for en mere legende tilgang til læringen.

Ligeledes har vi haft fokus på projektbaseret læring for at finde nye veje til læring.

Skolen har gode udeområder med ny legeplads, idræts- og udeskoleområder.

Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Du skal være læreruddannet og skal kunne undervise i dansk, historie, billedkunst, kristendom, idræt og håndværk og design på 4. årgang.

Ligeledes må du meget gerne have faglig viden om og erfaring i arbejdet med børn i udsatte positioner.

Vi forventer at du:

  • vil fremme Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik i målet om at støtte børn og unge i at få et liv i trivsel, og sikre dem de bedste forudsætninger for at udleve deres potentialer.
  • bidrager til en hverdag med tryghed, omsorg og udvikling for det enkelte barn og fællesskabet på en årgang.
  • har fokus på elevers trivsel og læring gennem kreativitet og leg.
  • kan planlægge og gennemføre en differentieret undervisning og har tydelig struktur og klasseledelse.
  • har let til smil og humor.
  • møder mennesker med empati og professionalisme.
  • har gode kompetencer i forhold til tværfagligt samarbejde med forældre, lærere, pædagoger og andre samarbejdspartnere.
  • er initiativrig og nytænkende ind i at udvikle ny praksis i skolens pædagogiske læringsmiljøer.
  • er systematisk i din skriftlige dokumentation.

Du kan forvente at:

  • at blive en del af et velfungerende årgangsteam
  • møde glade og forventningsfulde elever og forældre
  • få et spændende og alsidigt job med kompetente og arbejdsomme kollegaer
  • få kollegaer der er anerkendende, åbne og ærlige over for hinanden
  • møde en afdeling med høj faglighed og som vægter teamsamarbejdet højt
  • møde en bred vifte af samarbejdspartnere
  • komme på en arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling

Vil du vide mere om stillingen og skolen, kontaktes skoleleder Ditte Nielsen, tlf. 20 48 50 62.

Hvis du ønsker at søge stillingen, opfordrer vi dig til personligt fremmøde eller som minimum samtale med dig i telefonen eller via Teams.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ved ansættelse i stillingen vil straffeattest og børneattest blive indhentet.

For yderligere information om skolen, henvises til vores hjemmeside https://skoler.esbjerg.dk/alle-folkeskoler/vadehavsskolen

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist
  1. september 2025

Der er planlagt ansættelsessamtaler i uge 38.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.

Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.

apartmentEsbjerg KommuneplaceRibe
Ansgarskolen søger pr. 20. oktober 2025 eller snarest derefter en lærer, der brænder for elevernes læring og trivsel. Stillingen er tidsbegrænset frem til 30. juni 2026 og er på 37 ugentlige timer. Stillingen er som dansk-, engelsk...
apartmentEsbjerg KommuneplaceBramming, 16 km fra Ribe
Vittenbergskolen Linje S søger en lærer til en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. oktober 2025 eller snarest muligt. Vittenbergskolen søger en engageret lærer til vores specialundervisningstilbud, Linje S, Bramming. Linje S er for elever...
apartmentVarde KommuneplaceVarde, 37 km fra Ribe
på mellemtrinnet, hvor vi har brug for en lærer gerne med undervisningskompetence i dansk, HDS og almindelige skolefag. Vi drømmer om en kollega, der…  •  Har blik for det enkelte barn og tror på, at “børn gør det så godt, som de kan”  •  Skaber ro, struktur...