Udstillingspraktikant (design) til Det Kgl. Bibliotek, Den Sorte Diamant (studiepraktik)
Om Kulturafdelingen på Det Kgl. Bibliotek Kulturafdelingen har ansvar for Det Kgl. Biblioteks kulturaktiviteter m.v. i Den Sorte Diamant: Udstillinger, litteraturscene, koncerter, kulturnetværket Students Only!, Diamantklubben, Diamantinformationen, mødebooking, omvisninger m.v. Afdelingen er en levende kreativ enhed, der på tværs af mange forskellige fagligheder arbejder med at skabe og formidle Det Kgl.
Biblioteks kulturaktiviteter. Få et indtryk af vores arbejde på www.densortediamant.dk Om udstillingerne Den Sorte Diamant viser både permanente udstillinger og særudstillinger med afsæt i Det Kgl. Biblioteks samlinger, herunder også Den Nationale Fotosamling.
Det Kgl. Biblioteks udstillinger er kendetegnet ved et særligt fokus på den rumlige formidling, og der arbejdes løbende med at udvikle udstillingsdesignet, så der skabes et sanseligt og vedkommende møde mellem gæsterne og udstillingsgenstandene.
Praktikperiode/Det projektorienterede forløb: Praktikperioden er i forårssemestret 2026 med start ultimo januar eller primo februar. Længde og eventuelle fridage/friuger aftales med praktikstedet i forlængelse af de gældende retningslinjer for din studieordning.
Dine arbejdsområder I forbindelse med praktikpladsen får du indblik i hele arbejdet med det at skabe en udstilling – fra idéudviklingen af udstillingsdesignet til produktionen og den endelige opbygning. Praktikforløbet giver dig med andre ord en god fornemmelse af, hvordan en udstilling løftes fra tegnebrættet til en faktisk rumlig størrelse.
Du kommer til at arbejde i tæt samarbejde med kulturafdelingens udstillingsansvarlig og assisterende udstillingsarkitekt. De sørger for, at du får en grundig oplæring og forståelse for processerne i arbejdet med opbygning af en udstilling. Praktikopgaverne spænder blandt andet over: Deltage i arbejdet med udstillingernes design og opbygning Diverse tegnings- og modelarbejde i forbindelse med udviklingen af udstillingsdesign og grafisk formidling.
Deltage i indhentning af materiale- og løsningstilbud til udstillingerne hos leverandører Indblik i arbejdet med konstruktionen af den rumlige og visuelle formidling i udstillinger Deltage i den praktiske opbygning af udstillinger Kommunikation og samarbejde med de mange interne og eksterne samarbejdspartnere, der medvirker til at få en udstilling op at stå Vedligeholde og optimere de eksisterende udstillinger Daglige ad hoc opgaver ofte af praktisk karakter Om dig Vi leder derfor efter dig, der har stor interesse for udstillingsdesign og rum som formidlingsmedie.
Du arbejder løsningsorienteret og kreativt med flair for grafisk opsætning. Du studerer på Arkitektskolen, Designskolen eller anden relevant videregående uddannelse og har eventuelt arbejdet med Rhino, Illustrator og InDesign. Løn og arbejdstid Praktikken er ulønnet.Arbejdstiden er ca. 30 timer/uge og tilpasses rammerne for dit studie og reguleres derefter. Ansættelse sker under forudsætning af et tilfredsstillende sikkerhedstjek. Det forudsættes desuden, at dette kan opretholdes under hele ansættelsen. Ansøgning Ansøgning og CV sendes senest d.
18. november 2025. Der vil blive gennemført samtaler i uge 48. Yderligere oplysninger Kontakt udstillingsansvarlig Christina Back på tlf. 2818 5543 eller e-mail chrb@kb.dk. > Alle kvalificerede, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge.
Det Kgl. Bibliotek er Danmarks nationale bibliotek. 800 medarbejdere er optaget af at bevare og formidle kulturarv og sikre viden til uddannelse, forskning, oplysning og oplevelse. Et bredt publikum besøger hver dag Det Kgl. Biblioteks mange betjeningssteder, og endnu flere benytter de digitale kanaler og services.
Biblioteket hører under Kulturministeriet og omsætter årligt for ca. 700 mio. kr. Det Kgl. Bibliotek arbejder aktivt på at blive et grønnere og mere bæredygtigt bibliotek. Læs mere om Det Kgl. Bibliotek som arbejdsplads Application due18-11-2025 Start date Work hours Position category Position categoryStudiepraktik WorkplaceKøbenhavn Homepagehttps://www.kb.dk/ Contact Christina Back Udstillingsansvarlig E-mail 91324226 E-mail E-mail E-mail More vacant positions Follow us