Administrativ medarbejder til aftenskole

apartmentLOF Øresund placeHelsingør calendar_month 

LOF Øresund søger en administrativ medarbejder til lokalebooking, kundebetjening og kursusadministration.

Dine arbejdsdage vil byde på stor variation. Nogle gange vil arbejdsopgaverne bestå i kontakten med underviserne og servicering og registrering af kursister, og andre dage vil lokalebooking og administrative opgaver fylde mest. Vi søger derfor en medarbejder som er administrativt skarp, arbejder systematisk og samtidig altid har fokus på at kernen i LOF’s virksomhed er at give vores kursister en god oplevelse.

Vi kan vi tilbyde et meningsfuldt job på en dynamisk arbejdsplads med 9 engagerede kolleger på kontoret og ca. 120 undervisere. Din plads vil være i receptionen tæt på kursister og undervisere på en arbejdsplads fuld af liv med kursusvirksomhed fra morgen til aften.

Vi forventer
  • At du har stærke administrative kompetencer
  • At du hurtig til at sætte dig ind i de administrative systemer, vi anvender
  • At du arbejder systematisk og har et godt overblik
  • At du møder vores kursister og undervisere med hjælpsomhed og venlighed
  • At du ønsker at give dit bidrag til et godt arbejdsmiljø og åbent går ind i samarbejdet med kolleger
Arbejdsopgaver
  • Ansvar for lokalebooking
  • Kundeservice
  • Kursusadministration
  • Servicering af og samarbejde med undervisere
Du tilbydes
  • Et varieret job med selvstændige ansvarsområder
  • En arbejdsplads på LOF’s kontor centralt i Helsingør
  • Et dynamisk arbejdsmiljø med 9 engagerede kolleger
  • Ugentlig arbejdstid på 22 timer (mandag til torsdag))
  • Løn efter kvalifikationer.

Om LOF Øresund

Vi er en aftenskole med et bredt udvalg af kurser fra kreative fag til sprog og vi arrangerer byvandringer, foredrag og naturoplevelser. Vi bidrager til et sundt liv med yogakurser, motion, hensyntagende træning og rygestop. Forberedende voksenundervisning i dansk, engelsk, digital og matematik og kurser for ordblinde hjælper vores deltagere videre i job, uddannelse og gør det lettere at klare hverdagens udfordringer.

Vi samarbejder med kommuner, lokale boligforeninger og andre, så vi sammen kan løse væsentlige opgaver indenfor sundhed, uddannelse, kultur og oplysning.

Sådan søger du

Stillingen som administrativ medarbejder er til besættelse 1. januar 2026 eller snarest muligt.

Nærmere oplysning om stillingen fås ved henvendelse til skoleleder Susanne Henriksen (susanne.h@lofkurser.dk eller 23 32 18 43)

Ansøgning bilagt CV m.v. skal være modtaget i LOF Øresund på e-mail til skoleleder Susanne Henriksen, susanne.h@lofkurser.dk senest d. 16. november 2025.

apartmentFredensborg KommuneplaceFredensborg, 15 km fra Helsingør
Administrativ medarbejder til vagtplanlægning Administrativ medarbejder til vagtplanlægning – medoverblik, engagement og humor32-37 timer om ugen på BenediktehjemmetHos os på Benediktehjemmet er vi stolte af at være et sted, hvor mennesker betyder...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 43 km fra Helsingør
over budget og styr på procedurer. Om jobbet Din arbejdsopgave som administrativ medarbejder vil være en nøglerolle i vores arbejde, og du vil være omgivet af gode kolleger, som bidrager ind i et tværfagligt samarbejde herunder med den arkitektfaglige...
apartmentAlbertslund KommuneplaceAlbertslund, 45 km fra Helsingør
Dansk English Log påMin profilMin profil Administrativ medarbejder til Familieafsnittet I Familieafsnittet i Albertslund søger vi lige nu en ny medarbejder, som har sans for administration, regnskab, ydelser...
De bedste jobs, du ikke vil gå glip af: