[ref. g27276402] Pædagogmedhjælper til Børnehuset Dragen

apartmentSkanderborg Kommune placeSkanderborg calendar_month 

37 timer hurtigst muligt

Ser du dig selv som legende, modig og med lyst til at lære - og som en, der vil være medskabende af en tryg og udviklende hverdag for børn i alderen 0-6 år? Så er et job som pædagogmedhjælper i Børnehuset Dragen måske lige noget for dig.

Børnehuset Dragen er et hus med tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vi ligger i grønne omgivelser, og vores store legeplads byder på både skov, bakker og rum til leg, bevægelse og fordybelse. Lige uden for hegnet ligger byens skaterpark, som vi flittigt bruger.

Vi søger medhjælper, der
  • Er legende og aktivt deltagende sammen med børnene og har lyst til – og mod på – at være i børnehøjde i legen.
  • prioriterer legen som en vigtig hjørnesten i barnets udvikling.
  • kan tage initiativ og vise ansvar for relationen til det enkelte barn samt for børnegruppen.
  • vil være medansvarlig for at skabe en tryg og sjov hverdag for børnene – lige fra de møder ind om morgenen, til de bliver hentet om eftermiddagen.
  • vil indgå i et team bestående af pædagoger, medhjælpere og studerende, hvor det professionelle - samarbejde prioriteres højt.
  • Har lyst til at være lærende og til at opbygge og udvikle den pædagogiske praksis – bl.a. ved at deltage i stuemøder, personalemøder og medhjælpermøder.
Vi prioriterer et godt opstartsforløb for alle nyansatte, og du vil blive tilknyttet en mentor fra din egen stue ved ansættelse.

Børnehuset Dragen er en del af Dagtilbuddet Skanderborg By, som består af seks børnehuse fordelt rundt i Skanderborg. Vi afholder fælles personalemøder fire gange om året samt fælles sommerfest og julefrokost.

Kan du se dig selv i ovenstående, og kunne du tænke dig at blive en del af et hus, hvor faglighed, samarbejde og højt humør går hånd i hånd – så send din ansøgning afsted.

Vi inviterer dig gerne på besøg og rundvisning, hvis vi finder din ansøgning interessant.

Ansøgningsfrist
  1. oktober 2025.

Vi indkalder og afholder samtaler i uge 44.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder Mina Breko Agerschou på mail: mina.breko.agerschou@skanderborg.dk eller telefon 51 82 14 78.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet.

Velkommen til naturligt overskud.

apartmentAarhus KommuneplaceAarhus, 22 km fra Skanderborg
Din profil: Vi ønsker en pædagogmedhjælper som:  •  Har sit primære fokus på børnene.  •  Kan indgå i leg og følge børnenes initiativer.  •  Kan tage lederskab over børnegruppen i rutinesituationer fx skabe ro ved måltidet.  •  Kan skabe overblik og løse...
apartmentFriskolerneplaceVejle, 44 km fra Skanderborg
Vi søger en pædagogmedhjælper pr. 1. januar. Jobbet er på 25 timer pr. uge. Din profil: Vi søger en medhjælper der:  •  Er glad, åben og et socialt menneske.  •  Giver nærvær til det enkelte barn og til hele børnegruppen.  •  Gerne vil lære mere...
apartmentAarhus KommuneplaceAarhus, 22 km fra Skanderborg
Vuggestuen Kernehuset søger en pædagogmedhjælper. En stilling på 37 timer pr. uge Vores nye medarbejder skal være vild med at lege, både ude og inde sammen med børnene. Være udadvendt, tage ansvar og være initiativrig. Vigtigt i arbejdet med de 0...