Allround officer til koordination og styring af Supply Chain i Forsvaret
Stillingen giver dig stor selvstændighed, bred samarbejdsflade og mulighed for både faglig og karrieremæssig udvikling. Om os Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen (FMI) er en af Danmarks største indkøbsvirksomheder og er leverandør af alt fra snørebånd til køretøjer til resten af Forsvaret – hvad enten de er i Danmark eller i udlandet.
Foranlediget af den nye sikkerhedspolitiske situation, skal vi fremover anskaffe endnu mere materiel til Forsvaret. Dette skal understøttes af en moderne og effektiv Supply Chain, så de, der skal sikre Danmarks sikkerhed, får deres materiel og IT til tiden – i fred, krise og krig.
Du bliver en del af Operationssektionen (OPS) i Supply Chain Divisionen i FMI. Her arbejder vi med koordination og styring. Vi er et fagligt stærkt team med en uformel kultur og omgangstone, bred samarbejdsflade og stor kontakt til både nationale og internationale partnere.
OPS deltager i tværgående projekter og arbejdsgrupper, hvorfor der forekommer en del samarbejde på tværs af både FMI og Forsvarsministeriets koncern/Forsvaret som helhed. OPS er blandt andet medansvarlig for at sikre rettidig involvering af Supply Chain forhold i nye anskaffelsesprojekter således, at drift og senere bortskaffelse af materiellet sker mest effektivt.
OPS er også en af de primære enheder i Supply Chain Divisionen, der indsættes til støtte for operative operationer og øvelsesvirksomhed, eksempelvis den øgede tilstedeværelse i Grønland, støtten til Ukraine m.v. OPS har medarbejdere placeret flere steder i Danmark, henholdsvis Ballerup, Aarhus og Vordingborg.
OPS er pt. bemandet med ni militære og civile medarbejdere. Om stillingen Du refererer til chefen for Operationssektionen og får en selvstændig og udadvendt rolle med stor berøringsflade. Stillingen kræver, at du kan skabe overblik og sammenhæng i en kompleks organisation og trives med samarbejde på tværs af mange interessenter.
En væsentlig del af dit arbejde består i at koordinere på tværs af Forsvarsministeriets koncern, herunder samarbejdet med Forsvarskommandoens ressort og særligt Operativ Støttekommando. Du fungerer som bindeled mellem forskellige aktører og bidrager til, at Supply Chain-forhold tænkes rettidigt ind i både nye anskaffelser og igangværende aktiviteter og projekter.
Du deltager i arbejdet med beredskabsplaner og repræsenterer OPS i tværgående stabsarbejde, mødefora og arbejdsgrupper. Samtidig får du en central rolle i etableringen og driften af et nyt Single Point of Contact (SPOC) koncept, som skal implementeres i løbet af 2026.
Derudover arbejder du med at skabe overblik over igangværende materielanskaffelser og deres logistiske konsekvenser i et end-to-end-perspektiv. Her bidrager du til planlægning, opfølgning og koordinering, så logistiske delleverancer fuldføres, og anskaffelser klargøres effektivt til drift.
Vi kan tilbyde dig en solid karriereplan, hvor du vil få mulighed for såvel udvikling i stillingen samt en udviklingsplan for det længere karriereperspektiv. Hos os får du fleksible rammer, mulighed for hjemmearbejdsdage og fokus på work-life balance.
Dit faste tjenestested bliver i Ballerup, men stillingen indebærer jævnlig kontakt og fysisk tilstedeværelse ved Forsvarets myndigheder og enheder. Du skal påregne cirka 20–25 rejsedage årligt, herunder rejser til Grønland, Baltikum og andre NATO-lande i forbindelse med logistisk samarbejde og internationale aktiviteter.
Om dig Du er uddannet kaptajn eller major. Du er fortrolig med anvendelsen af Microsoft Office, og det er ønskeligt at du har kendskab til anvendelse af Workzone og DeMars. Du skal være sikkerhedsgodkendt/kunne sikkerhedsgodkendes til niveauet ’HEMMELIGT’.
Vi ser gerne, at du har erfaring inden for Supply Chain. Du trives i en generalistrolle, tager ansvar og formår at følge opgaver og projekter til dørs – også når rammerne ændrer sig. Du har blik for både detaljer og helhed og kan omsætte komplekse sammenhænge til praktiske og holdbare løsninger i samarbejde med andre.
Du har stærke analytiske evner og formår at jonglere mange forskelligartede arbejdsopgaver i en travl hverdag. Du trives med at opbygge og vedligeholde relationer baseret på gensidig tillid og faglig respekt. Du tager ejerskab for opgaver og evner at inddrage relevante interessenter i din opgaveløsning.
Samarbejde, vidensdeling og formidling falder dig naturligt, og du ser løsninger, som fungerer på tværs. Du arbejder målrettet og selvstændigt og ser en styrke i at inddrage andres viden og kompetencer i dit arbejde. Du er handlekraftig og udstråler en tydelig ’Den klarer jeg’ mentalitet.
Du har et friskt og positivt væsen. Du formår at skabe trivsel og arbejdsglæde omkring dig, og du forstår betydningen og vigtigheden i at have en god korpsånd i OPS. Ansættelsesvilkår Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Dette brede opslag omfatter kaptajner/kaptajnløjtnanter i løngruppe 4 og majorer/orlogskaptajner i løngruppe 5. Stillingens indhold, løn og funktionsniveau justeres efter den valgte kandidat. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A1 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark og sejlads i danske farvande.
Fast tjenestested er Ballerup Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte chefen for Operationssektionen major Jan Kræmmer Pedersen på mobil 27283584 eller mail fmi-sc-chops@mil.dk. Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Martin Street på telefon 51266191 eller ved mail fps-mas@mil.dk Ansøgningsfrist er den 12 marts 2026.
Vi gennemfører løbende ansættelsessamtaler. Stillingen er til besættelse snarest muligt efter aftale. Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Fakta Application due12-03-2026 Start dateStart hurtigst muligt Work hours37 Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceKøbenhavns omegn Workplace Contact Martin Street E-mail Jan Kræmmer Pedersen E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.fmi.dk/ Share/Print