Ergoterapeut søges til døgnpsykiatrisk sengeafsnit, Psykiatrisk Afdeling Vejle

apartmentRegion Syddanmark placeVejle calendar_month 
Ergoterapeut søges til døgnpsykiatrisk sengeafsnit, Psykiatrisk Afdeling Vejle Bliv ergoterapeut i døgnpsykiatrisk sengeafsnit, Psykiatrisk Afdeling Vejle – det er her vi skaber de meningsfulde patientforløb Brænder du for at gøre en forskel for mennesker med psykiske lidelser, og har du lyst til at være en del af et engageret tværfagligt team?
Så er det måske dig, vi søger, og du må ikke tøve med at sende en ansøgning. Vi søger to ergoterapeuter 37 timer pr. uge i blandede vagter til henholdsvis vores affektive sengeafsnit 02 og til psykose sengeafsnit 06/07. Om afsnittene: Affektivt sengeafsnit 02: Er et døgnpsykiatrisk sengeafsnit, hvor vi behandler patienter med alle psykiatriske diagnoser.
I afsnittet indlægges overvejende patienter med affektive lidelser, men man vil også kunne komme til at samarbejde med patienter inden for psykose, misbrug og gerontospecialet. Vi arbejder på, at sikre mulighed for fysisk aktivitet, sansestimulering og inddragelse af naturen i behandlingen.
Psykose sengeafsnit 06/07: Er et akut psykiatrisk sengeafsnit med speciale i psykoselidelser. Afsnittet er et integreret sengeafsnit med plads til 30 patienter. I afsnittet indlægges primært patienter med psykoser, men behandler dog også patienter med andre psykiatriske problemstillinger.
Én af vores skærmede pladser er konverteret til en intensiv psykiatrisk seng, som en del af indsatsen for en bredere behandling af de mest syge. Vi arbejder ligeledes på, at sikre mulighed for fysisk aktivitet, sansestimulering og inddragelse af naturen i behandlingen.

Om stillingerne: Som ergoterapeut på vores afsnit får du en central rolle i både den individuelle og fælles behandling. Du kommer til at: Varetage ergoterapeutiske udredninger, behandlinger og aktiviteter med fokus på meningsfuldhed, mestring og hverdagsrehabilitering Arbejde tværfagligt med patientens individuelle mål i fokus Planlægge og deltage i afsnittets faste aktivitetstilbud Bidrage aktivt til forebyggelse og nedbringelse af tvang og selvskadende adfærd, bl.a. gennem sansestimulerende og beroligende interventioner Udføre ADL-vurderinger og understøtte vedligeholdelse af færdigheder under længerevarende indlæggelser Indgå i samarbejde med patientens pårørende og eksterne samarbejdspartnere Deltage i supervision, uddannelsestilbud og være en aktiv medspiller i ergoterapeutstuderendes praktikforløb Indgå i afdelingens vagtstruktur og i et fleksibelt samarbejde med andre afsnit ved behov Vi tilbyder vi dig: Mentorordning og et skræddersyet introduktionsforløb – det første år har vi særligt fokus på din udvikling Du vil få løbende undervisning, kurser og supervision Du starter uden for normering og følger din mentors vagtplan for at sikre kontinuitet Du bliver også introduceret til de øvrige afsnit i afdelingen Du har mulighed for videreuddannelse og kurser Du vil opleve fleksibel vagtplanlægning via Ønskeplan Du vil få gode kollegaer og opleve en kultur præget af åbenhed, faglighed og sparring.

Vi prioriterer trivsel og samarbejde højt. Du vil opleve daglig Time Out, hvor vi sammen reflekterer og prioriterer. Vi har et aktivt festudvalg – for det sociale fællesskab er også vigtigt Stillingerne er fuldtidsstillinger, og der må påregnes deltagelse i aftenvagter, weekendarbejde og ferieafvikling på tværs af afsnit.
Hvis du vil høre mere om stillingen på sengeafsnit 02, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Louise Foldager på telefon 2130 0483. Hvis du vil høre mere om stillingen på sengeafsnit 06/07, er du velkommen til at kontakte enten funktionsleder Peter Saaby på telefon 5114 9043 eller oversygeplejerske Maria Juul på telefon 3086 5388.
Ansøgningsfrist: 26. november Tiltrædelse: Snarest muligt Om afdelingen: Hos os arbejder vi målrettet med tværfaglige behandlingsforløb, hvor vi skaber trygge rammer for patienterne og understøtter deres recovery-proces. Vores personalegruppe består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, læger, psykologer, fysioterapeuter og ergoterapeuter – alle med et fælles fokus på at styrke patientens mestring og livskvalitet.

Vi tilbyder: Et veletableret afsnit med god normering og et godt arbejdsmiljø Høj faglighed, fokus på sikkerhed Kompetente kollegaer Vi arbejder aktivt med Safeward, deeskalering og pårørendeinddragelse Kommunikation, tillid er nøgleord i vores tilgang Vi arbejder forebyggende med belastningspsykologi og har moderne fysiske rammer, som understøtter arbejdsglæden Psykiatrisk Afdeling Vejle består af følgende afsnit: Afsnit 09 – Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM) Afsnit 06/07 – Psykoseafsnit (30 pladser) Afsnit 05 – Dobbelt diagnoseafsnit (15 pladser) Afsnit 04 – Ældrepsykiatri (16 pladser) Afsnit 02/03 – Affektivt afsnit (2x15 pladser) Vi glæder os til at høre fra dig!

Din ansøgning skal indeholde CV, uddannelsesbevis samt gerne dokumentation for tidligere ansættelser/erfaringsdato. Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelse indhentes børne- og straffeattester i relevante stillinger. Som udgangspunkt indhentes en offentlig straffeattest ved alle patientrelaterede ansættelser og en privat straffeattest ved beskæftigelse med løn, regnskab, budget og økonomi.
Børneattester indhentes, hvis arbejdet indebærer kontakt med børn under 15 år. Psykiatriområdet er et af Region Syddanmarks fire hovedområder: sundhed, psykiatri, socialområdet og regional udvikling. Psykiatrien i Region Syddanmark yder det regionale behandlingstilbud til patienter med psykiatriske lidelser og har afdelinger og lokalpsykiatri fordelt i hele regionen.
Området tæller cirka 3.000 medarbejdere, og budgettet er cirka 1.9 mia. kr. Hvert år udskrives 12.000 patienter fra psykiatrien, og der gennemføres omkring 400.000 ambulante besøg. Cirka 42.000 syddanskere er i kontakt med psykiatrien i Region Syddanmark hvert år.

DepartmentPsykiatrisk Afdeling Vejle Position categoryErgoterapeut Work hoursDag- og aftenvagter, weekendarbejde må påregnes WorkplaceVejle Contact Maria Pedersen Oversygeplejerske 5121 1524 Peter Saaby Funktionsleder 51149043 Louise Foldager Oversygeplejerske 21300483 Reference233981 Application due26-11-2025 Læs mere om os Flere ledige stillinger Follow us Share/Print

apartmentVejle KommuneplaceVejle
Vi søger en ergoterapeut, som brænder for rehabilitering i borgers eget hjem og til understøttelse af medarbejdere i faste tværfaglige teams. Dine opgaver vil omfatte:  •  Være tovholder og koordinerende på den rehabiliterende indsats efter ny...
apartmentRegion SyddanmarkplaceVejle
Fysio- eller ergoterapeut til hjælpemiddelområdet Terapeut med lyst og flair for mekanik, depotstyring, sagsbehandling og patientkontakt Om stillingen Er du en engageret terapeut med interesse for mekanik, depotstyring og sagsbehandling? Har du lyst...
apartmentKolding KommuneplaceKolding, 25 km fra Vejle
Ergoterapeut til barselsvikariat på døgn- og dagrehabiliteringen i Kolding Vi søger en kollega, som har lyst og mod på at arbejde med rehabilitering i et tæt tværfagligt samarbejde på vores døgn- og dagrehabilitering. Du vil skulle indgå i et team...