Laborant i Afdelingen for Translationel Type 1-diabetes Forskning ved Steno Diabetes Center Copenhagen

apartmentRegion Hovedstaden placeHerlev calendar_month 
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger Laborant i Afdelingen for Translationel Type 1-diabetes Forskning ved Steno Diabetes Center Copenhagen Dette er en mulighed for at blive en del af Afdelingen for Translationel Type 1-diabetes Forskning i ved Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) i en et-årig stilling som Laborant.
Om projektet og dine opgaver Stillingen er delt mellem flere forskningsprojekter indenfor type 1-diabetes (T1D) med primær fokus på: Cathepsin-proteaser og Maternel mikrokimærisme. Forskning tyder på, at cathepsin-proteaser er involveret i udviklingen og progressionen af T1D.

Cathepsiner indgår i en række cellulære funktioner, herunder apoptose, antigenpræsentation, cellesignalering og nedbrydning af ekstracellulær matrix. Præliminære data indikerer, at cathepsiner er dysregulerede i de pankreatiske øer ved T1D. Ved brug af cellulære modelsystemer for β-celler og immunceller, pankreasvæv fra humane donorer samt blodprøver fra personer med T1D, har projektet til formål at undersøge, hvordan cathepsiner er involveret i β-cellernes destruktion ved T1 og undersøge det kliniske biomarkørpotentiale for cathepsin S omkring sygdomsdebut.

Maternel mikrokimærisme betegner postnatal tilstedeværelse af et lille antal ikke-nedarvede celler af maternel oprindelse hos afkom. Tilstedeværelsen af cirkulerende maternel mikrokimærisme hos børn er stærkt og positivt relateret til sandsynligheden for T1D.
Selvom de fremmede celler formodes at være erhvervet gennem den naturlige celleudveksling mellem mor og foster under graviditeten, er det uklart, hvorfor maternelle celler kan påvises i cirkulationen hos nogle, men ikke alle børn. En hypotese er, at fastholdelsen af maternel mikrokimærisme afhænger af de maternelle cellers evne til at overleve i afkommets krop snarere end af den oprindelige cellulære overførsel alene.
Formålet med dette projekt er at undersøge, om fastholdelsen af maternel mikrokimærisme afhænger af forældrenes T1D-status, og dermed om maternel mikrokimærisme kan forklare, hvorfor maternel T1D sammenlignet med paternel T1D beskytter mod T1D hos afkom.

Din primære opgave bliver: Generelt projektstyring i forbindelse med begge projekter Isolering, dyrkning og analyse af celler Proteinanalyse ved western blot og immunhistokemiske farvninger Måling af biomarkører i patient prøver ved ELISA og MSD Klargøring af prøver fra forskellige danske kohorter, herunder måling og afstemning af DNA-koncentrationer, detektion af ‘insertion or deletions’ (indels) ved anvendelse af multiplex PCR, fragmentanalyse ved kapillærelektroforese samt probe-baserede qPCR-analyser Bidrage til videnskabelige artikler og formidling af resultater Stillingen indebærer eksperimentelt arbejde både på SDCC og Bartholin Instituttet, Rigshospitalet, som fysisk er placeret på Biotech Research & Innovation Centre, Københavns Universitet.

Kvalifikationer Vi forventer, at du har en relevant uddannelse, f.eks. laboratorietekniker. Du besidder stærke færdigheder med en bred vifte af laboratorieanalyser, bl.a. PCR, western blot, cellekultur-arbejde, ELISA, MSD, samt håndtering af patientprøver.
Derudover har du erfaring med og stor interesse for T1D forskning. Et højt niveau af både mundtlig og skriftlig engelsk er en forudsætning. Det vil desuden være en fordel, hvis du har viden om mikrokimærisme og cathepsiner. Afdelingen Afdelingen for Translationel Forskning i Type 1-diabetes ledes af professor Flemming Pociot.
Det overordnede mål med forskningen er på afgørende vis at forbedre, hvordan vi forudsiger, vurderer og forebygger debut og progression af type 1-diabetes (T1D). Vores forskning inkluderer kohortestudier, biomarkørstudier, genetiske og immunologiske studier, interventionsstudier, epigenetik, cellulære og molekylære biologiske analyser samt bioinformatik.
Hvad vi tilbyder Vi tilbyder et spændende tværfagligt forskningsmiljø med laboratorie- og kontorfaciliteter i topklasse. En venlig og social atmosfære samt samarbejde på tværs af forskningsdiscipliner er kendetegnende for SDCC. Vi har store netværk af nationale og internationale relationer, der giver gode muligheder for synergi med grupper uden for huset.
Ansættelsesvilkår Du vil blive tilbudt en fuldtidsstilling i en periode på et år. Ansættelsen sker i henhold til den relevante overenskomst inden for Region Hovedstaden. Startdato 1. juli 2026 eller hurtigst muligt derefter. Yderligere information Ansøgninger til stillingen modtages online inden 31.
maj 2026. Du bedes vedhæfte ansøgning, CV og relevant uddannelsesbevis. Relevante kandidater vil blive kaldt til samtale løbende, derfor vil vi opfordre til at søge stillingen hurtigst muligt. For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte professor Flemming Pociot (+45 3045 6313).
Vi modtager ansøgninger fra alle kandidater med relevant faglig baggrund og kvalifikationer. Om Steno Diabetes Center Copenhagen Steno Diabetes Center Copenhagen er specialiseret i patientbehandling, forskning og forebyggelse af diabetes samt uddannelse af sundhedsprofessionelle inden for diabetes.

SDCC er den største diabetesklinik i Skandinavien og behandler årligt mere end 11.000 personer med diabetes fra Region Hovedstaden. For mere information besøg www.sdcc.dk og følg Steno Diabetes Center Copenhagen på LinkedIn og Twitter. Fakta Jobtype Laborant Arbejdssted Steno Diabetes Center Copenhagen Arbejdstid 37 Jobnummer 268678 Ansøgningsfrist 31-05-2026 Contact [Project.ContactPerson1.ProfileImage-] Flemming Pociot [Project.ContactPerson2.ProfileImage-] [Project.ContactPerson3.ProfileImage-] [Project.ContactPerson4.ProfileImage-] Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet.

Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre.

Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?

apartmentRegion HovedstadenplaceHerlev
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger Studentermedhjælper til DiaUnion, Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) Vil du være en del af et spændende forskningsprojekt, der handler...
apartmentHerlev KommuneplaceHerlev
Ledige stillinger Tilmeld jobagenten Herlev Kommune som arbejdsplads Dansk English Log indMin profilMin profil Vikar søges til Gæstedagplejen i Herlev Kommune Har du hjertet på rette...
electric_boltStraks start

Butiksassistent - 37 timer - Herlev

apartmentLidl Danmark K/SplaceHerlev
IntroduktionEr du A-menneske, og ser du en fordel i at arbejde om morgenen frem for sene aftentimer? Og vil du være med til at give vores kunder en indkøbsoplevelse udover det sædvanlige? Så er du måske vores nye butiksassistent!På #teamlidl bliver...