To social- og sundhedsassistenter søges til dagvagt på Kristiansminde Demenscenter
På Kristiansminde arbejder vi hver dag for at skabe glæde, tryghed og livskvalitet for mennesker med demens. Demens påvirker hjernen og dermed også menneskets måde at forstå, reagere og være i verden på. Derfor findes der sjældent standardløsninger hos os.
Det kræver faglig nysgerrighed, tålmodighed, kreativitet og lysten til at tænke sammen med andre.
Vi søger to Social- og Sundhedsassistenter, der har lyst til at blive en del af et stærkt team, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og sammen finder de bedste løsninger for beboerne.
Om Kristiansminde Demenscenter Demenscenter Kristiansminde blev etableret primo 2021, hvor hele centret blev omdannet til demenscenter.
Vi består af 5 huse med i alt 100 boliger, heraf 2 ægteparboliger og 4 midlertidige boliger.På hverdage har vi desuden en aktiv Seniorhøjskole, hvor der dagligt kommer ca.
40 borgere. I Hus 6 bliver du en del af en hverdag med både basale plejeopgaver og mere komplekse sundhedsfaglige og pædagogiske problemstillinger.
To dage er sjældent ens, og du får mulighed for at bruge både din faglighed, din erfaring og din evne til at skabe trygge relationer.
En hverdag med mennesker, faglighed og teamwork Som Social- og Sundhedsassistent hos os får du en vigtig rolle i arbejdet med at sikre et trygt, værdigt og meningsfuldt liv for vores beboere.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, husenes dagsygeplejersker og psykomotorisk terapeut.
Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.
Derfor søger vi en kollega, der både kan arbejde selvstændigt og samtidig har lyst til at være en aktiv del af teamet.
Hos os er det vigtigt, at vi bruger hinandens perspektiver, spiller hinanden gode og står sammen – også når opgaverne er komplekse.
Du vil få mulighed for at udfolde dine pædagogiske kompetencer i mødet med mennesker med demens, hvor relationen, kommunikationen og forståelsen for den enkelte beboers behov er helt central.
Fokus på demenspleje og høj faglig kvalitet På Demenscenter Kristiansminde har vi en vision om at have nogle af de dygtigste medarbejdere inden for demensområdet.
Vi er på en faglig rejse mod Marte Meo-certificering, som vi forventer at opnå i løbet af 2026.
Arbejdet med Marte Meo-metoden giver os et fælles fagligt sprog og konkrete redskaber til at forstå og støtte beboerne bedst muligt.
Det er både spændende, meningsfuldt og med til at styrke kvaliteten i vores demensfaglige indsats.
Som SSA hos os får du gode muligheder for kompetenceudvikling – både i hverdagen og gennem mere formaliserede uddannelsesforløb.
Det kan eksempelvis være inden for demenssygdomme, vejlederuddannelse, diplomuddannelse i demens eller palliation samt uddannelse til Marte Meo-terapeut.
Vi leder efter en social- og sundhedsassistent, der: har lyst til at arbejde med mennesker med demens trives med kompleksitet og kan bevare roen, når situationer kræver faglig vurdering og nærvær sætter faglighed højt og gerne vil udvikle sig er god til at skabe relationer og møde beboerne med respekt, tålmodighed og nysgerrighed har blik for den enkelte beboers ressourcer, behov og livskvalitet kan arbejde selvstændigt, men samtidig ser teamwork som en naturlig del af opgaven bidrager aktivt til den demensfaglige kvalitet i hverdagen er god til at samarbejde med pårørende og eksterne samarbejdspartnere, fx demenskoordinatorer og visitation har lyst til at være en del af et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og passer på arbejdsmiljøet ikke behøver at være perfekt – men gerne må give noget af sig selv kan grine med os og af sig selv, så hverdagen bliver lettere og arbejdet lidt sjovere Vi tilbyder en fast stilling som SSA i dagvagt på 32-37 timer pr.
uge en arbejdsplads med høj demensfaglighed og fokus på kvalitet et engageret team, hvor samarbejde og fælles løsninger vægtes højt en hverdag med mening, nærvær og faglige udfordringer mulighed for kompetenceudvikling på flere niveauer en arbejdsplads, hvor humor, omsorg og faglig stolthed går hånd i hånd Løn- og ansættelsesforhold Stillingerne er på 32-37 timer i dagvagt med weekender hver 3.
uge. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter forhandling.
Startdato: 1.september 2026 eller gerne før Ansøgningsfrist: 5.
juli 2026 Ansættelsessamtaler: Afholdes onsdag den 8.
juli 2026 Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Tanya Pedersen på telefon 2490 7088, hvis du vil høre mere om stillingen.Du må også meget gerne komme forbi til en kop kaffe og se vores afdeling.
Der indhentes straffeattest og referencer inden ansættelse.
Vi glæder os til at høre fra dig.
I Roskilde Kommune sætter vi borgeren først.
Vi handler, tager ansvar og skaber velfærd sammen.
Vi prioriterer høj faglighed og engagement og skaber resultater, der giver mening for vores borgere.
Det gør vi gennem tillid og mod.
Roskilde Kommune har 90000 borgere og er en attraktiv og meningsfuld arbejdsplads for i alt 7500 medarbejdere.
Følg os: Application deadline:05-07-2026 Arbejdstid:32-37 timer ugentligt Arbejdssted:Margrethekær 2, 4000 Roskilde Hjemmeside:http://www.kristiansminde.roskilde.dk Kontaktpersoner: Tanya Treu Pedersen Afdelingsleder 24907088 Del stillingsopslaget: Print Ledige stillinger
- Roskilde Kommune Fem gode råd til ansøgere i Roskilde Kommune
- Roskilde Kommune Medarbejder i Roskilde Kommune
- Roskilde Kommune