Specialarbejder til Teknisk Ejendomsdrift hos Københavns Ejendomme

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Drift og service
Ansøgningsfrist:
  1. 08.2026
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vil du have din egen ejendom at passe – og samtidig levere god service til dem, der bruger den?

Hos Københavns Ejendomme får du en selvstændig hverdag med ansvar for både teknisk drift, vedligehold og god kundeservice.

Dine opgaver

Du får ansvaret for driften af en eller flere ejendomme og sikrer, at bygningerne fungerer optimalt i hverdagen.

Dine opgaver vil bl.a. være at
  • varetage daglig drift og vedligehold (inde og ude)
  • koordinere opgaver og være bindeled mellem kunder, brugere, teknikere og samarbejdspartnere
  • følge op på aftaler og sikre, at opgaver bliver ført til dørs
  • arbejde med dokumentation og digitale arbejdsredskaber
  • udføre mindre reparationer og praktiske opgaver
  • føre tilsyn med tekniske anlæg (fx varme- og brandtekniske installationer)
  • varetage arealpleje og renhold af udeområder
Din profil
Vi leder efter en kollega, der tager ansvar og trives med en selvstændig rolle. Desuden forventer vi, at du
  • tager initiativ og arbejder struktureret
  • er serviceminded og god til at kommunikere
  • har teknisk forståelse og kan fejlsøge
  • har teknisk indsigt og kan omsætte tekniske problemstillinger til praktiske løsninger
  • kan bevare overblikket og prioritere, når flere opgaver opstår samtidig
  • trives i en hverdag med skiftende tempo
  • har situationsfornemmelse og kan begå dig i forskellige miljøer
  • taler og forstår dansk
  • har kørekort (kategori B)
  • er fortrolig med IT og digitale arbejdsredskaber

Det er en fordel, hvis du er uddannet ejendomsservicetekniker eller har en håndværksmæssig baggrund.

Du skal vælge os fordi, du får
  • en alsidig rolle, hvor du både bruger dine tekniske kompetencer og dine evner til at koordinere og skabe gode kundeoplevelser
  • frihed til at planlægge din arbejdsdag
  • en hverdag med variation og tæt kontakt til kunder, brugere og kolleger
  • løbende sparring fra din leder
  • et stærkt fællesskab med ca. 65 kolleger i Teknisk Drift
  • mulighed for både at bruge hænder og hoved
  • de relevante brandfaglige kurser, der kræves efter BR18 for at kunne udføre egenkontrol

Om jobbet

Du bliver en del af Center for Ejendomsservice i Teknisk Drift, men har din daglige base ude hos en eller flere af vores kunder i København.

Du arbejder tæt sammen med brugerne af bygningen – ofte kommunale tilbud for borgere i sårbare situationer. Det kræver, at du er professionel, respektfuld og tryg i kontakten med mange forskellige mennesker.

Ansættelsesvilkår

Løn efter gældende overenskomst.

Stillingen er på 37 timer om ugen. Vi ønsker opstart snarest muligt – men har du de rette kompetencer, venter vi gerne på dig.

Ansættelsessted er Borups Allé 177, 2400 København NV.

Arbejdsstedet er ude hos kunden på en eller flere lokationer i København.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, kan du kontakte leder Sara Mia Petersen på 23 41 55 53 (tirsdag-torsdag kl. 10.00-12.00).

Sammen med din ansøgning bedes du vedhæfte CV.

Søg via linket senest fredag den 7. august 2026

Vi holder samtaler løbende.

Københavns Ejendomme

Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m2. Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne.

Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
rammer for bylivet. Derfor søger vi en dygtig specialarbejder med erfaring inden for asfaltarbejde inkl. fræsning. Enheden Vejvedligehold udfører vedligeholdelsesopgaver og mindre anlægsopgaver på byens veje, cykelstier og fortove...
thumb_up_altAnbefalede

Gartner/specialarbejder

apartmentIshøj KommuneplaceIshøj, 16 km fra København
Da en af vores medarbejdere i CEA har valgt at søge nye udfordringer, har vi en ledig fuldtidsstilling til besættelse 1 september. Vi leder efter en medarbejder med flair for det grønne. Det er en fordel hvis man har flair og lyst til at køre...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Drift og service Ansøgningsfrist:  30.  07.2026 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Frisk luft, grønne områder og en arbejdsdag, hvor du kan se forskellen. Det er hverdagen hos os – og fordi vi udvider vores team...